Debat

Ritt Bjerregaard: Justitsministeriet er blevet for stort

KLUMME: Sagerne i Justitsministeriet handler ikke om personer. Indtil statsministeren indser, at konstruktionen af ministeriet er gal, vil der komme nye sager, som medierne kan boltre sig i, skriver tidligere minister Ritt Bjerregaard (S).

Der er for meget snak om, hvordan personerne i spidsen for Justitsministeriet fungerer, og for lidt om selve opbygningen af systemet, mener Ritt Bjerregaard (S).
Der er for meget snak om, hvordan personerne i spidsen for Justitsministeriet fungerer, og for lidt om selve opbygningen af systemet, mener Ritt Bjerregaard (S).Foto: Privat
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ritt Bjerregaard (S)
Tidligere minister, overborgmester og kommissær i EU

I Danmark er det statsministeren, og kun denne, der bestemmer, hvordan ressortforholdene i ministerierne skal være. Det vil sige, at enhver statsminister kan ændre den måde, et ministerium er skruet sammen på, og også oprette nye ministerier. I tidens løb har der været tale om mange småændringer, og nuværende undervisningsminister Christine Antorini fik fjernet børneområdet, da den tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen skulle være socialminister.

Den nuværende statsminister brugte også den mulighed, da hun nedlagde Integrationsministeriet og flyttede dets funktioner over til Justitsministeriet. Det var givetvis en politisk handling og skulle signalere til vælgerne, at der nu kom en ny politik, og at udlændingeområdet ikke skulle være et selvstændigt ministerium. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har næppe haft mange forestillinger om, hvad det ville betyde i arbejdsbyrde for den, der blev minister, for hun var selv helt ny som statsminister. Vi kan håbe, at departementschefen i Statsministeriet gjorde hende opmærksom på, at Justitsministeriet i forvejen var et stort og afgørende ministerium. Det er blandt andet herfra, regeringens lovforslag skal have sit juridiske godkendelsesstempel.

Pressede ministre
Den første justitsminister i S-R-SF-regeringen, Morten Bødskov, arbejdede hårdt for at komme igennem de mange sager – og måske havde han for lidt tid til at pleje sit bagland i Folketinget. Det bliver tit undervurderet, hvor meget tid ministrene i mindretalsregeringer er nødt til at bruge på det. I hvert fald fyrede et flertal i Folketinget ham, og der var ingen hjælp at hente hos Enhedslisten, selvom de var det parlamentariske grundlag for regeringen.

Det er karakteristisk for den tid, vi lever i, at hele forløbet i medierne bliver beskrevet som et spørgsmål om personer. Morten Bødskov, efterfølgende Karen Hækkerup, som får sin egen sag med Eritrea-rapporten, og nu Mette Frederiksen, der må styrte fra det ene samråd til det andet og stille op i medierne uden at kunne sige, at Justitsministeriet ikke fungerer, som det er indrettet i dag.

Ritt Bjerregaard (S)
Tidligere minister, overborgmester og kommissær i EU

Efterfølgende måtte departementschefen flytte til Kirkeministeriet, selvom argumentet om nødløgnen blev anvendt for at redde hende.

Det er karakteristisk for den tid, vi lever i, at hele forløbet i medierne bliver beskrevet som et spørgsmål om personer. Morten Bødskov, efterfølgende Karen Hækkerup, som får sin egen sag med Eritrea-rapporten, og nu Mette Frederiksen, der må styrte fra det ene samråd til det andet og stille op i medierne uden at kunne sige, at Justitsministeriet ikke fungerer, som det er indrettet i dag.

Statsministeren selv, hun er tavs. Det er måske også for meget forlangt, at hun skulle indrømme, at det var en fejldisposition, dengang ministeriet fik den nuværende struktur, og hvad departementschefen i statsministeriet siger, bliver sagt inden døre, så her er det kun at håbe, at han har blikket rettet mod et dysfunktionelt ministerium.

Ritt Bjerregaard (S)
Tidligere minister, overborgmester og kommissær i EU

Et dysfunktionelt ministerium
Sent i forløbet er der nogle folketingsmedlemmer, der begynder at tale om systemet, nemlig indretningen af selve Justitsministeriet, og den måde, det blev skabt af den nye statsminister.

Det er godt, at der endelig er nogen, der forsøger at komme igennem personmuren, og i stedet får sagt noget om et ministerium, der er alt for stort både for ministre og departementschefer. I billedmediets storhedstid er det næsten ikke til politisk at komme til at tale om fejl og uhensigtsmæssigheder i systemet – for hvordan ser et system ud? Der skal personer på, og så kommer det til at handle om, hvordan personerne er - og ikke, at de fungerer i et håbløst system.

I disse dage er der opslag efter en ny departementschef, men ikke en lyd fra statsministeren om at ændre selve ministeriet. Ikke engang et flertal i folketinget vil kunne tvinge statsministeren til denne helt nødvendige ændring. Og statsministeren selv, hun er tavs. Det er måske også for meget forlangt, at hun skulle indrømme, at det var en fejldisposition, dengang ministeriet fik den nuværende struktur, og hvad departementschefen i statsministeriet siger, bliver sagt inden døre, så her er det kun at håbe, at han har blikket rettet mod et dysfunktionelt ministerium.

Selvfølgelig kommer der en ny departementschef, men det er ikke, der problemet ligger, og selvfølgelig finder ministeriet også ud af at få Eritrea-sagen afsluttet, men indtil statsministeren indser, at konstruktionen af ministeriet er gal, vil der komme nye sager, som medierne kan boltre sig i.

Læs tidligere klummer fra Ritt Bjerregaard
Embedsmænd lades i stikken

Hillarys dynamiske embedsteam 

Dokumentation

Blå bog: Ritt Bjerregaard
Født i 1941

Uddannelse
Studier i historie, Syddansk Universitet (1968)
Lærereksamen, Statsseminariet på Emdrupborg (1964)

Karriere
Eksportambassadør i Kina (2011)
Overborgmester i København (2006-2009)
Fødevareminister (2000-2001)
EU-kommisær for miljø (1995-1999)
Statsrevisor (1982-1994)
Socialminister (1979-81)
Undervisningsminister (1973, 1975-1978)
Medlem af Folketinget for Socialdemokraterne (1971-1998, 2001-2005)
Seminarieadjunkt, Odense Seminarium (1970-1982)
Folkeskolelærer (1964-1970)


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ritt Bjerregaard

Fhv. minister (S) & MF, fhv. EU-kommissær, fhv. overborgmester, København
lærer (Emdrupborg 1964)

0:000:00