Om  
Lisa Schmidt

Socialdemokratiets sekretariatschef stopper

Socialdemokratiets sekretariatschef Lisa Schmidt fratræder sin stilling ved udgangen af måneden. Hun overtog stillingen efter Martin Rossen i 2019.

Lisa Schmidt har mange års erfaring fra fagbevægelsen.
Lisa Schmidt har mange års erfaring fra fagbevægelsen.
Emma Brink

Sekretariatschef i Socialdemokratiet Lisa Schmidt stopper i stillingen ved udgangen af november måned.

Det skriver hun på LinkedIn.

Lisa Schmidt overtog stillingen efter Martin Rossen i 2019, men fratræder nu stillingen for at tage en pause fra job efter mange års arbejde uden øvre arbejdstid og uden pauser. Hun takker i opslaget Mette Frederiksen (S), Flemming Møller Mortensen (S), Leif Lahn Jensen (S) samt Socialdemokratiets sekretariat og folketingsgruppe for tiden på Christiansborg.

"Jeg er glad for – og stolt af – at jeg blev inviteret indenfor. Til corona-håndtering, Arne-pension, klimaloven, flere betjente, flere naturnationalparker, inflationshjælp. Til et kommunal- og regionsrådsvalg, en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet og et folketingsvalg. Til at samle en ny ledelsesgruppe og skabe en ny personalepolitik," skriver hun i opslaget.

Lisa Schmidt er kandidat i offentlig administration fra CBS og har over 20 års erfaring fra LO – senere FH.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisa Schmidt


0:000:00