Søgaard Larsen: Kravene til en offentlig leder er større end til en privat leder

Af Allan Søgaard Larsen
Formand, Ledelseskommissionen 

Offentlig ledelse har strukturelle kår, der gør det vanskeligere at lede i den offentlige sektor end i den private. Denne forskel folder sig ud på flere måder, men den mest afgørende er måske, at markedets ”rå rytme” ikke slår direkte igennem i den offentlige sektor. Borgeren er ikke en kunde, og den offentlige institution er ikke en virksomhed.

Grundlæggende forskelle
Hvis man driver en Irma-butik, så er der en helt grundlæggende ting, som man ikke behøver at skulle overbevise sine medarbejdere om – en erkendelse, der kommer af sig selv. For på det ene hjørne ligger en Rema 1000 og på det andet hjørne ligger en Føtex.

Det er direkte synligt for medarbejderen, at hvis ikke Irma-butikken udvikler sig, hvis den ikke forbedrer sin kvalitet, sin service, sin effektivitet, så overlever den ikke – en privat virksomhed kan gå konkurs. En offentlig institution kan ikke gå konkurs, den kan kun i værste fald spille fallit.

I de ledelsesmæssige diskussioner om forholdet mellem offentlig ledelse og privat ledelse kalder jeg dette den manglende rå rytme i den offentlige sektor. Der er med få undtagelser ikke direkte markedssignaler at få. Den grundlæggende drivkraft, som driver den private sektor videre, er ikke på samme måde til stede i den offentlige sektor. Hvis smartphone-industrien var offentlig, ville vi alle stadig gå rundt og tale i en Nokia 6310.

Grundlæggende er det svært at øge produktiviteten og effektiviteten i serviceproduktion. Dette gælder såvel den private som den offentlige servicesektor.

Hvis smartphone-industrien var offentlig, ville vi alle stadig gå rundt og tale i en Nokia 6310

Allan Søgaard Larsen
Formand, Ledelseskommissionen

Manglende "rå rytme"
Produktionsomkostningen ved serviceproduktion stiger relativt til vareproduktion – det er sværere at lave rationaliseringer inden for serviceproduktion som sundhed, advokatvirksomhed og kultur end inden for produktion af biler, elektronik, medicin og så videre, som Torben Tranæs udtrykker det i et bidrag til Ledelseskommissionens arbejde.

Denne problemstilling står endnu skarpere i den offentlige sektor, hvor markedspresset er mindre intenst, og den oplevede nødvendighed af forandring tilsvarende svagere. Så når drivkraften til forandring ikke kommer fra markedet, hvor skal den så komme fra. Hvad skal modsvare den private sektors ”rå rytme”?

Reelt er der kun ét sted at lægge sine forhåbninger – til ledelsen i den offentlige sektor. I modsætning til den private sektor kan den offentlige sektors ledelse og ledere ikke blot ”lade markedet løse opgaven for sig”. Den offentlige leder må selv trække nødvendigheden ind i organisationen, på vegne af borgeren forvalte forandringskraften og stille sig selv til rådighed for den rå rytme så at sige.

Det kræver dels stort mod (det er en risikofyldt opgave for den enkelte leder), dels en stærk forståelse for fagligheden fra top til bund (hvis man skal flytte folk, så skal man vide, hvad man taler om).

Borgeren i fokus
Som offentlig leder kan det forståeligt nok være fristende ikke at tage det på sig at drive nødvendigheden, at sætte borgeren i centrum frem for medarbejderen.

For ofte giver det jo støj og modstand, når man skal gøre en institution eller en forvaltning mere borgervendt – når man reelt skal sætte borgeren i centrum. Og med støj og modstand følger der risiko – man kan komme i klemme som leder, og man kan ikke altid være sikker på, hvor man har sit bagland. Langt mindre sikker end man ville være i en privat virksomhed.

Derfor er kravet til en offentlig leder reelt større end til en tilsvarende privat – man har færre værktøjer i skuffen, og risikoen for at miste autoritet er større.

Ikke desto mindre er det den fordring, vi må stille til den offentlige leder – at sætte borgeren i centrum; at sætte en borger/kundediskurs og ikke blot en medarbejderdiskurs. Også selvom medarbejderne ikke altid går i bølger, når der skal forandring til for at sætte fokus på effekt for borgeren.

..... 

Allan Søgaard Larsen er uddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet i 1981. Han er formand for Ledelseskommissionen og har tidligere i karrieren, fra 2004-2016, været koncernchef hos Falck A/S. Allan Søgaard Larsen har mange års erfaring med privat topledelse fra Falck og er medstifter af Løkkefonden.