Debat

Statsansat: Provinsborgmestre er ligeglade med alt andet end egne arbejdspladser

DEBAT: Vores arbejde er ikke længere vigtigt – nu er det vores skatteevne, der tæller. Ligesom placering af kaserner engang blev aftalt uden skelnen til forsvarets behov, betragtes statsansættelser nu som et middel til at skaffe lokale job, skriver Bo Nissen Knudsen.

Lollands borgmester er ligeglad med, om Nota kan varetage deres opgaver tilfredsstillende fra Nakskov, mener Bo Nissen Knudsen.
Lollands borgmester er ligeglad med, om Nota kan varetage deres opgaver tilfredsstillende fra Nakskov, mener Bo Nissen Knudsen.Foto: /ritzau/Søren Steffen
Signe Løntoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bo Nissen Knudsen 
AC-medarbejder, Københavns Universitet

Det er lettere surrealistisk at være statsansat for tiden. Også selvom man ikke selv er udsat for udflytning af arbejdspladsen, men kun har familie og venner, som er udsat.

Det har i mange år været hverdag, at man har måttet forsvare, at man er skattekronerne værd, og det er der for så vidt ikke noget galt i.

Det er til gengæld en ny tendens, at værdien i så høj grad bliver gjort op i vores skattebetaling til kommunen.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

En forståelseskløft
I anledning af seneste udflytningsrunde af statsansatte bragte Politiken torsdag en vældigt illustrativ frontberetning fra Lolland og Østerbro om udflytning af statslige arbejdspladser. 

I reportagen fra arbejdspladsen Nota – bibliotek og videncenter for læsning for mennesker med syns- og læsehandicap – står det klart, at både ledelse og ansatte kan se, at det bliver nærmest umuligt at få arbejdspladsen til nogensinde at fungere i Nakskov.

Fortællingen om, hvordan en flytning af cirka 0,2 procent af landets offentligt ansatte skulle kunne "bringe landet i balance", har så stor appel, at al sans for proportioner og alle hensyn fordufter

Bo Nissen Knudsen
Fuldmægtig, Københavns Universitet

Samtidig står det klart i reportagen fra Lolland, at man – borgmesteren – er fuldstændig ligeglad med, om den kommer til at fungere, bare den bringer arbejdspladser med sig.

Den forståelseskløft er tydeligvis svær at overvinde, uanset at det burde være åbenlyst for de fleste, at man for eksempel reelt ødelægger Dansk Sprognævn ved at flytte det til Bogense – langt fra universiteterne – og De Økonomiske Råds Sekretariat til Horsens – langt fra både Folketinget og de økonomiske ministerier.

Faglige hensyn helt ligegyldige
Når man går folk på klingen, kan de fleste måske også forstå, at man smadrer det faglige miljø i en statslig styrelse, når 80-90 procent af medarbejderne forsvinder, og den institutionelle hukommelse dermed også forsvinder. Den bygges ikke bare sådan lige op igen.

Men det betegnende er, at ude i landet er de fleste lige så ligeglade som borgmesteren i Lolland Kommune. For det handler ikke om, at arbejdspladserne skal fungere; det handler bare om, at de skal bidrage med kroner i kommunekassen.

Engang gjorde man nar ad placeringen af kaserner, fordi de blev placeret efter lokale hensyn snarere end faglige. Nu er det ligefrem blevet idealet, at de faglige hensyn er helt ligegyldige i forhold til de lokale.

Populisme uden proportionssans
Politikens historie står på forsiden af torsdagens trykte udgave, lige ved siden af lederen, som grotesk nok først kritiserer regeringen for ikke at have evalueret første udflytningsetape ordentligt, hvorefter lederen selv, helt uargumenteret, konkluderer, at den gik rigtig godt.

Forståelseskløften går altså ikke engang på tværs af landet, men midt ned gennem en leder i et stort dagblad. Fortællingen om, hvordan en flytning af cirka 0,2 procent af landets offentligt ansatte skulle kunne "bringe landet i balance", har så stor appel, at al sans for proportioner og alle hensyn til statsansattes arbejdes kvalitet fordufter i løbet af en strøtanke, og populisme og symbolpolitik tager over.

Symbolpolitik spærrer for udkantsløsninger 
Hvis det blot handlede om et enkelt medie, ville det ikke stå så klart, at der er tale om et generelt billede. Men lige fra Information til Jyllands-Posten køber lederskribenter nu ideen om, at det vindende argument for statslige institutioners placering ikke er, hvor de fungerer bedst for borgerne, men hvor de bidrager bedst til økonomisk udligning.

Og hvis ikke symbolpolitik havde det med at blokere for, at man kan komme i gang med at diskutere mere reelle og virksomme løsninger på de reelle problemer i udkantsdanmark, ville man næsten bare kunne more sig over den pludselige forbrødring over hele spektret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Nissen Knudsen

Hovedbestyrelsesmedlem, Radikale Venstre
cand.mag. i dansk (Københavns Uni. 2011)

0:000:00