Debat

Partner om finanslovsudspil: Mere grøn forskning fører ikke automatisk til grøn omstilling

DEBAT: Der er brug for en sammenhængende national strategi, der fokuserer på hele kæden fra grundforskning til marked, hvis Danmark skal blive verdensmestre i at omsætte grøn forskning til grøn omstilling, skriver Jens Nyholm, partner i Iris Group.

"Al erfaring viser, at vejen fra videnskabelige landvindinger til marked er både lang, kompliceret og dyr," skriver Jens Nyholm. 
"Al erfaring viser, at vejen fra videnskabelige landvindinger til marked er både lang, kompliceret og dyr," skriver Jens Nyholm. Foto: Iris Group
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Nyholm
Partner i Iris Group og tidligere direktør i Erhvervsministeriet

Regeringen har med finanslovsforslaget demonstreret vilje til at prioritere grøn forskning. En særlig grøn forskningspulje på 750 millioner kroner skal ifølge udspillet fra regeringen bidrage til at sikre den grønne omstilling.

Men det er vigtigt, at både regeringen og kommende forligspartnere bliver rådgivet om, at grøn forskning ikke er nogen garanti for grøn omstilling.

Det er nemlig ikke forskerne på universiteterne, der kommer til at udvikle de teknologier, der skal realisere de ambitiøse klimamål. Universiteterne kan skabe nye erkendelser, udvikle nye principper og være med til at teste ny teknologi. Men det er forskningsafdelingerne i etablerede virksomheder og nytænkende iværksættere, der skal omsætte universiteternes forskning til grønne teknologier og bringe dem på markedet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Al erfaring viser, at vejen fra videnskabelige landvindinger til marked er både lang, kompliceret og dyr. Ofte skal der investeres flere milliarder kroner, før et resultat fra et grønt forskningsprojekt bliver til et produkt, der gør noget godt for klimaet. Derfor bruger man ofte udtrykket ”dødens dal” om hullet mellem lovende forskning og succesfuld udvikling af ny teknologi.

Læs også

Det er meget få succesfulde grønne iværksættere, der spinnes ud af universiteterne.

Jens Nyholm
Partner i Iris Group

Få grønne iværksættere på universiteter 
Den svære vej fra forskning til marked betyder, at det er lige så vigtigt, at vi i Danmark investerer i at gøre det nemt og attraktivt at udnytte forskningsresultater kommercielt.

Det handler blandt andet om gode vilkår for at starte nye virksomheder på universiteterne. Det handler om flere midler til offentligt-privat innovationssamarbejde. Det handler om at skabe et velfungerende venturemarked, hvor staten sammen med private investorer deler risikoen ved at investere i grønne iværksættere. Det handler om at skabe et stærkt økosystem ved universiteterne i form af startup-miljøer, testfaciliteter og mødesteder for forskere, iværksættere, virksomheder og investorer. Og meget andet.

På flere af disse områder står Danmark ikke specielt godt i forhold til mange andre lande. For eksempel er det private venturemarked på det grønne område stort set uddødt i Danmark.

Det er meget få succesfulde grønne iværksættere, der spinnes ud af universiteterne. Samarbejdet mellem universiteter og den etablerede industri kan blive bedre, selvom specielt DTU og Aalborg Universitet gør det godt. Vi er med andre ord kun middelmådige, når det gælder evnen til at omsætte grøn forskning til grøn omstilling.

Brug for flere slags medicin
Der er brug for en sammenhængende national strategi, der ikke kun fokuserer på forskning, men på hele kæden fra grundforskning til marked. Vi skal både være gode til at skabe grønne forskningsresultater og til at bygge broer over dødens dal.

En vigtig pointe er her, at der er brug for forskellig medicin på forskellige teknologiområder. Udfordringerne med at bygge bro mellem forskning og marked varierer på tværs af nøgleområder som grøn transport, smarte energi-systemer, Power-to-X (omdannelse af energi), CO2-fangst og udvikling af nye energiformer.

På nogle områder er risikovillig kapital den dominerende udfordring, for eksempel fordi der er brug for at etablere store forsøgsanlæg. På andre områder er der især brug for nye testfaciliteter og midler til samarbejde mellem universiteter, virksomheder og myndigheder.

Endvidere er der på nogle teknologiområder brug for at etablere særlige iværksættermiljøer på universiteterne, for smart regulering, for at det offentlige går foran i indkøbsprocessen, eller for tilskud, der tager toppen af risikoen for mindre virksomheder.

Kig tilbage til 90'erne 
Behovet for forskellige virkemidler skyldes også, at erhvervslivets forudsætninger er forskellige.

Inden for nogle teknologiområder har vi store virksomheder som Vestas, Ørsted og Haldor Topsøe til at drive innovationen. På andre områder er vi afhængige af iværksættere og mindre virksomheder med færre økonomiske muskler.

Hvis Danmark skal blive verdensmestre i at omsætte grøn forskning til grøn omstilling, er der brug for dybere analyser af dødens dal på de områder, vi vælger at satse på. Vi skal blive knivskarpe på, hvad udfordringerne er, og hvordan vi optimerer betingelserne for at kommercialisere forskning.

Man kan sammenligne situationen med udviklingen af erhvervspolitikken i midten af 1990’erne. Det var første gang, vi i Danmark – i øvrigt også under en socialdemokratisk ledet regering – udviklede en sammenhængende erhvervspolitik med fokus på alle de rammebetingelser, der påvirker vækst og innovation.

Den nye erhvervspolitik blev baseret på dybdegående analyser – såkaldte ”ressourceområdeanalyser” – af danske styrkepositioner, der blev gennemført i samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, konsulentbranchen og forskere.

Ny national strategi 
Der er brug for noget tilsvarende i dag for at sikre, at vi bliver verdensmestre i at skabe og eksportere grønne teknologier.

Og som med ressourceområdeanalyserne i 1990’erne skal fokus være på alle de forhold, der har betydning for at omsætte grøn forskning til grøn teknologi og grønne forretningsmodeller.

Det gælder for eksempel regulering, beskatning af aktier i mindre virksomheder, offentlige indkøb af innovative produkter, pensionskassernes investeringer i nye virksomheder, universiteternes rammer for erhvervssamarbejde, og hvordan vi designer programmer inden for innovationssamarbejde.

Målet bør være at udvikle en national strategi, der på prioriterede teknologiområder anviser, hvordan der skal bygges bro over dødens dal. Og det må meget gerne være i et tæt samspil mellem staten, erhvervslivet, universiteterne og de private fonde, som også er vigtige aktører på området

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00