Bramsen om sexchikane i Forsvaret: Vi har rykket meget på et år
INTERVIEW: Efter en stribe sager om seksuelle krænkelser har Forsvaret vist, at der kan skabes betydelige forandringer på bare et år. Sådan lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), som stadig kæmper med, hvordan krænkende adfærd skal kunne blokere vejen op ad karrierestigen.
Karl Emil Frost
Journalist og redaktør"I dag er der fokus på sexisme og sexchikane helt oppe på de øverste niveauer i Forsvarskommandoen. Og det er også nødvendigt. For det er jo her, det starter med en oprigtig erkendelse af, at det er vigtigt at have fokus krænkelser i alle dele af Forvaret.”
Trine Bramsen
Forsvarsminister (S)
På et bagtæppe af en række sager om sexkrænkelser indledte Forsvarsministeriet for godt et år siden et omfattende arbejde med at udstikke nye retningslinjer for at styrke indsatsen mod krænkende adfærd i egne rækker.
Mens den verserende #Me Too-bevægelse har fået flere ministerier til at give deres retningslinjer om sexchikane et grundigt eftersyn, har Forsvarsministeriet derfor været længere undervejs med arbejdet.
”Vi havde en stribe sager om sexkrænkelser, og på den baggrund igangsatte vi de mange initiativer for at sikre, at der er et stærkt ledelsesmæssigt fokus på sexisme og sexchikane, og at vi er gode nok til at måle på udbredelsen,” siger forsvarsministeren og tilføjer:
Definitioner af kønskrænkende adfærd og kultur
1. Uønsket seksuel opmærksomhed
- Verbal, eksempelvis, kommentarer om tøj og krop, sange, vittigheder, rygter, skriftlige
meddelelser, mm. - Nonverbal, eksempelvis tegn, blikke og fagter med hænder, mund, øjne mm.
- Digital, eksempelvis via digitale medier i form af tekst, billeder på Snapchat, Facebook,
Twitter, mails mm.
2. Kønskrænkende berøringer
- Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner, fx uønsket massage, klap bagi eller
andre berøringer, som kommer for tæt på eller har seksuel karakter.
3. Seksuel tvang og vold
- Seksuel tvang, eksempelvis at føle sig tvunget eller presset til at gøre noget seksuelt, fx
at tage sit tøj af eller gennemføre seksuelle handlinger - ”Noget for noget”-ydelser, fx at føle sig presset eller tvunget til at give eller modtage
seksuelle ydelser - Voldtægt og voldtægtsforsøg, dvs. at være tvunget eller forsøgt tvunget til sex mod sin
vilje
Råd til chefen om håndtering af hændelser
- Tag det altid alvorligt, hvis en medarbejder oplever at være udsat for kønskrænkende
adfærd - Udvis diskretion både over for den, som er blevet krænket og den, som har krænket
- Foretag en upartisk og overordnet afdækning af hændelsesforløbet
- Gør det klart, at krænkende adfærd er en uacceptabel adfærd
- Sørg for støtte af de(n) krænkede. Det er vigtigt, at den krænkede har nogen, der kan
lytte. - OPRK (Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte red.) kan gennemføre støttesamtaler både med den, som er blevet krænket, og
den, der har krænket - Sørg også for, at både den krænkede og den, som har krænket, ved at de altid har mulighed for at få hjælp og støtte fra en bisidder. En bisidder kan være en OPRK-rådgiver,
en tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, en god kollega, en god ven eller et familiemedlem - Tag hånd om medarbejdere, som anklages for at have udøvet kønskrænkende adfærd.
De skal leve med konsekvenserne af anklagerne - Det er ikke tilladt at dele informationer om konkrete sager med medarbejdere, som ikke
er part i sagen - Husk notater om hændelses- og sagsforløbet, som kan indgå som dokumentation i evt.
fremtidige sager, så gentagne krænkelser kan indgå i en eventuel fremtidig sagsvurdering
Kilde: Forsvaret
Embedsværk
