Ugens embedsmand: Anette Dørge skal balancere fleksibilitet og fællesskab efter udflytning

Jobbet som direktør for Danmarks Akkrediteringsinstitution er en balancegang. Både når det kommer til forenkling af akkrediteringsprocessen og kollegaskabet på en nyudflyttet arbejdsplads, skal Anette Dørge vægte divergerende hensyn.

For os som akkrediteringsinstitution er vi optagede af at forenkle processerne og dokumentationskravene, men i praksis har det vist sig at være vanskeligere end som så, siger Anette Dørge.
For os som akkrediteringsinstitution er vi optagede af at forenkle processerne og dokumentationskravene, men i praksis har det vist sig at være vanskeligere end som så, siger Anette Dørge.Foto: Steen Knarberg
Andreas Esbjørnsen

Danmarks Akkrediteringsinstitution flyttede fra København til Holbæk sidste år. Hvordan har det påvirket dig og dine medarbejdere?

Det er ikke noget helt enkelt spørgsmål at svare på, og jeg tror, det er blevet oplevet lidt forskelligt af medarbejderne. Vi var med i den første udflytningsrunde helt tilbage fra 2015, men flyttede af forskellige grunde først ud i august sidste år.

Der er i perioden op til selve udflytningen kommet flere nye medarbejdere til, hvis ansættelse er født med det vilkår, at vi på et tidspunkt skulle flytte til Holbæk.

For dem har det nok været lettere end for de ”gamle” medarbejdere, som har skullet omstille sig til, at arbejdspladsen ikke længere ligger i hjertet af København.

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00