Ugens embedsmand: For Pia Ahrenkilde er EU-Kommissionen en helt unik arbejdsplads

MØD EMBEDSVÆRKET: I de seneste mange måneder har corona fyldt næsten alt. Men lige for tiden er EU-Kommissionens generaldirektør for kommunikation Pia Ahrenkilde travlt optaget af den nye migrationspakke og efterdønningerne af Von der Leyens' store tale. 

"Der popper også mange idéer og løsninger op, når jeg cykler. Morgenturen med min hund Viggo, før jeg tager på arbejde, har samme funktion," lyder det fra Pia Ahrenkilde, der har arbejdet med kommunikation i EU-Kommissionen i Bruxelles siden 1995. 
"Der popper også mange idéer og løsninger op, når jeg cykler. Morgenturen med min hund Viggo, før jeg tager på arbejde, har samme funktion," lyder det fra Pia Ahrenkilde, der har arbejdet med kommunikation i EU-Kommissionen i Bruxelles siden 1995. Foto: Pia Ahrenkilde Hansen
Malte Bruhn

Man har mulighed for at genopfinde sig selv mange gange i løbet af en karriere i EU

Pia Ahrenkilde
Generaldirektør for Kommunikation i EU-Kommissionen
Fakta
Pia Ahrenkilde Hansen (født 19. april 1963 i Helleruplund) er uddannet i sprog og kommunikation fra Handelshøjskolen i København (1990).

Siden 16. marts 2019 har hun været generaldirektør for EU-Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikation.

Hun har arbejdet på EU-diplomaternes udklækningsanstalt Collège d’Europe i Brugge.

Hun har været ansat i EU-Kommissionen siden 1995, hvor hun først arbejdede med konkurrenceevne. I 1999 blev hun ansat i Kommissionens talsmandstjeneste for den daværende svenske miljøkommissær Margot Wallström.

I 2009 blev hun talskvinde for EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og leder af talsmandstjenesten.

I 2014 blev hun direktør for EU-Kommissionens lokale repræsentationer i medlemslandene, og i 2018 blev hun gjort til vicegeneralsekretær for EU-Kommissionens driftsdirektør.

Pia Ahrenkilde er ikke den første danske generaldirektør.   

Claus Haugaard Sørensen stod i spidsen for Kommissionens generealdirektorat for humanitær bistand og civilt beredskab fra 2006 og 2011. 

Kilde: Altinget

Hvilken opgave tager mest af din tid i øjeblikket?
I mit job er det altid nødvendigt at rette blikket flere steder hen på en gang. Synliggørelsen af den europæiske del af corona-indsatsen er en udfordring, der har fyldt rigtig meget de sidste mange måneder. Det har handlet om at vise, at hjælp og udstyr kom frem, hvor der var brug for det, at varer kunne nå ud til forbrugerne, til trods for grænselukninger, og at vi arbejder for udvikling af vacciner, der er tilgængelige for alle.

Lige nu handler det om opfølging på kommissionsformand Ursula von der Leyens store tale om Unionens tilstand, der især havde fokus på sundhed, grøn omstilling og digitalisering. Vi arbejder også på en kampagne, der kan mobilisere bredt omkring Europas historiske genopretningsplan, samt et nyt instrument, vi kalder 'NextGenerationEU'. Vores nye migrationspakke kalder også på en stærk kommunikationsindsats, da det er et kontroversielt tema. 

Hvad er den største forskel på at være embedsmand i Danmark og i EU?
Jeg har ikke selv prøvet at være embedsmand i Danmark. Men de mange forskellige kulturer, der brydes i EU-systemet, hvor alle samtidig arbejder for nogle overordnede fælles politiske mål og politikker, gør EU-Kommissionen og de andre EU-institutioner til helt unikke arbejdspladser. Ledelses- og arbejdsmetoderne er også tit anderledes, selvom meget har ændret sig i løbet af min egen karriere i EU-Kommissionen. De succesrige udvidelser har over årene skabt en multikulturel og mere moderne forvaltningskultur i EU.

Dokumentation

UGENS EMBEDSMAND

Hver uge møder Altinget Embedsværk én af landets embedsmænd. 

Vi undersøger, hvem der gemmer sig bag hæve-sænke-bordene og de folkevalgte politikere i centraladministrationens styrelser, ministerier og departementer.

Hvad drømmer de om? Hvordan ser de på embedsværket? Og hvordan kobler de af i en travl hverdag? 

Kender du én, der skal være ugens embedsmand? 

Så send en mail til [email protected] 


Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00