Underdirektør i Skat skjulte rigtige udbytte-tal for Folketinget

UDBYTTESAGEN: En fratrådt underdirektør i Skat tilbageholdt det rigtige antal refusionssager for Folketingets Skatteudvalg, viser ny advokatundersøgelse af milliardsvindlen med udbytteskat.

Hidtil har fortællingen om udbyttesagen været, at ingen embedsmænd kan stilles til ansvar for skandalen om formodet svindel med udbytteskat for 12,3 milliarder kroner.

En ny advokatundersøgelse fra Bech-Bruun viser imidlertid, at en tidligere underdirektør med ansvar for inddrivelse har undladt at påpege forkerte oplysninger om antal refusionssager over for skatteministeren og Folketinget.

Det er “i strid med sandhedspligten”, og underdirektøren har derfor “som udgangspunkt” gjort sig skyldig i en tjenesteforseelse, lyder det i undersøgelsen.

24. august 2015 blev underdirektøren opmærksom på, at der var en orientering på vej fra skatteministeren til Folketingets Skatteudvalg, som urigtigt angav, at der var 6.000 verserende anmodninger om refusion.

Samme dag skrev underdirektøren denne mail til en kollega:

“Til egen orientering. Bemærk, at der står de ca. 6.000 anmodninger – det gør vi ikke noget ved (og jeg siger ikke yderligere vedrørende dette).”

Kollegaen gjorde i et svar hertil opmærksom på, at der reelt var 10.198 verserende refusionssager.

Den viden nåede dog ikke op til departementet, og 25. august orienterede skatteminister Karsten Lauritzen (V) skatteudvalget om, at der var cirka 6.000 verserende anmodninger.

Alvorlig forseelse
Selvom tjenesteforseelser kan føre til sanktioner, der spænder lige fra en advarsel til en afskedigelse, mener professor i forvaltningsret Michael Gøtze, at advokatundersøgelsen retter en hård kritik mod underdirektøren.

“Jeg læser det sådan, at man fra advokatens side ser det som en alvorlig fejl. Vi taler ikke om en fodfejl, men en ageren, som er i strid med sandhedspligten, der er en fundamental kerneværdi som embedsmand,” siger Michael Gøtze fra Københavns Universitet.

Han finder vurderingen af underdirektøren interessant.

“I medierne er det blevet beskrevet, at advokatundersøgelsen frikender alle embedsmænd. Men her er der faktisk en embedsmand, der sidder tilbage med et ansvar for et hjørne af det her, men man kan bare ikke gøre ansvaret gældende, fordi fuglen er fløjet,” siger Michael Gøtze.

Underdirektøren var blandt de fire skattechefer, der i september 2015 blev hjemsendt af Skats daværende direktør, Jesper Rønnow Simonsen.

Cirka et halvt år efter skiftede underdirektøren til en stilling som kommunal leder, hvor han samtidig fik en fratrædelsesgodtgørelse på 815.000 kroner med sig, viser et tidligere svar fra Skat til DR Nyheder.

Strenge krav til strafansvar
Der er i udgangspunktet to måder at gøre et ansvar gældende over for en embedsmand. For det første kan der blive tale om et disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar.

Et jobskifte kan imidlertid eliminere denne type ansvar. Formentlig derfor inddrog Kammeradvokaten heller ikke underdirektøren i sin undersøgelse, der blev offentliggjort i september sidste år.

For det andet kan der være tale om at gøre et strafansvar gældende. Det er relevant, hvis der er begået embedsmandsmisbrug, men der skal temmelig meget til, før det ansvar kan pådrages. Til gengæld betyder det ikke noget, om en person har skiftet arbejdsstedet på visitkortet ud.

“Jeg vil sige, at strafansvaret endnu står åbent for underdirektøren, fordi der ikke er taget stilling til det, og det er ikke muligt at konkludere noget om det ud fra de få oplysninger, der er medtaget her,” siger Michael Gøtze.

Udbetalinger på himmelflugt
Advokatfirmaet Bech-Bruun undersøger også andre forhold for underdirektøren, uden dog at komme frem til andre episoder, der i sig selv udgør en tjenesteforseelse.

Blandt andet undrer Bech-Bruun sig over, at underdirektøren ikke reagerede på stigningen i udbetaling af refusion af udbytteskat, der fremgik af regnskaber, som underdirektøren hver måned godkendte.

Efter advokatfirmaets opfattelse havde det været “naturligt” og “hensigtsmæssigt”, hvis underdirektøren havde oplyst herom videre op i systemet.

Bech-Bruun konkluderer for dette forhold, at underdirektøren “burde have iværksat en grundigere afdækning af forholdene bag de meget betydelige stigninger”, og at den opfølgning, som underdirektøren foretog, “derfor var utilstrækkelig”.

To tjenstlige samtaler
I alt undersøger Bech-Bruun i sin rapport 14 enkeltpersoner og fastslår ligesom tidligere undersøgelser, at der ikke er grundlag for at indlede sag om disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar mod de pågældende.

En direktør og en anden underdirektør skal dog til tjenstlige samtaler for at afklare forløbet fra modtagelse af de første oplysninger om mulig svindel frem til at udbytterefusionen blev stoppet.

“Herefter vil der blive taget stilling til det videre forløb,” skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Advokatundersøgelsen er den femte større granskning af sagen om refusion af udbytteskat, hvor svindlere har tømt statskassen for milliarder.

I september 2017 nedsatte justitsministeren desuden en undersøgelseskommission om Skat, men det er endnu uvist, om kommissoriet også skal omfatte udbytteskatssagen.

Forrige artikel Forhandlinger for 184.000 statsansatte kommer haltende fra start Forhandlinger for 184.000 statsansatte kommer haltende fra start Næste artikel EU-Kommissionen i Danmark får ny pressechef EU-Kommissionen i Danmark får ny pressechef
Rohde efter Rossen-udnævnelse: Viceministre ville øge gennemsigtighed

Rohde efter Rossen-udnævnelse: Viceministre ville øge gennemsigtighed

EMBEDSVÆRK: Folketingets jurister har blåstemplet den nye magtfulde rolle til Mette Frederiksens særlige rådgiver rent juridisk. Men der er masser af andre problemer i den nye ordning, fastholder Jens Rohde (R) og en professor, der kalder det ”uforståeligt”, at Martin Rossen ikke i stedet er blevet minister. R har ikke lagt sig fast på holdning til juniorministre som alternativ.