Eksekveringsdygtig enhedschef søges til spændende opgaver i Sundhed.dk­
Sundhed.dk, der leverer danskernes foretrukne sundhedsportal og en vifte af sundhedsapps med MinSundhed som den helt primære, søger nu en ny chef til at stå i spidsen for den fortsatte vedligeholdelse og udvikling af det digitale løsningsunivers.

Under Covid 19 cementerede sundhed.dk sin rolle som kritisk infrastruktur, og vi har i dag opnået en betydelig udbredelse og et højt kendskabsniveau. Nu handler det om at fastholde vores brugere og sikre, at vores løsninger fortsat skaber værdi og sammenhæng for flest mulige borgere og sundhedsfaglige. Opgaven består i at balancere behovet for løbende vedligeholdelse, omfattende moderniseringer og oprydning i teknisk gæld op imod den vedvarende efterspørgsel fra vores brugere og vores parter - regioner, kommuner og staten - efter nye, spændende sundheds-it-løsninger og funktionaliteter. Sundhed.dk har med god forankring i vores partskreds igangsat en lang række initiativer, der skal professionalisere vores opgaveløsning og vores organisation, der på få år er vokset betydeligt i størrelse og kompleksitet. Vi søger nu en enhedschef, der har evnerne og lysten til at træde ind og deltage i vores udvikling, og som kan se sig selv på en arbejdsplads, hvor værdierne samarbejde, troværdighed, professionalisme og effektivitet står højt på dagsordenen godt understøttet af et stærkt engagement hos både medarbejderstab og chefgruppe. Din rolle hos os Som chef for Løsning og Vedligehold får du ansvar for en enhed på 15 dygtige og ambitiøse medarbejdere, der i samarbejde med resten af sundhed.dk og vores parter har til opgave at vedligeholde og videreudvikle sundhed.dk's omfattende portefølje af sundheds-it-løsninger. De 15 medarbejdere, som du får både ledelsesansvar og fagligt ansvar for, er forretningskonsulenter, projektledere og it-sikkerhedskoordinatorer. Dertil kommer fagligt ansvar for tre ud af vores fire tværgående, it-producerende teams, der er bemandet med et miks af interne medarbejdere og eksterne konsulenter. Som enhedschef i sundhed.dk bliver du en del af en chefgruppe, der tæller en direktør, en vicedirektør og i alt syv enhedschefer. Du får reference til direktøren og et særligt tæt arbejdsfællesskab med chefen for enheden Drift og Udvikling. Dine ansvars- og opgaveområder
  • Opretholde sundhed.dk's position som central og relevant aktør i det danske sundhedsdata-landskab i overensstemmelse med de ambitiøse linjer, der er lagt i den overordnede strategi for sundhed.dk - både ved at levere nye sundheds-it-løsninger og ved at sikre, at eksisterende løsninger holdes i god stand.
  • Drive arbejdet med at implementere en vedligeholdelsesplan og derved professionalisere sundhed.dk's vedligeholdelsesindsats og bidrage til at modvirke opbygning af yderligere teknisk gæld
  • Varetage rollen som projektejer for størstedelen af sundhed.dk's udviklingsprojekter - herunder også indgå i eksterne styregrupper som sundhed.dk-repræsentant
  • Sammen med enheden Drift og Udvikling sikre operationalisering og realisering af en besluttet it-strategi
  • I fællesskab med resten af organisationen bidrage til at implementere en it-udviklingsmodel, der blandt andet indebærer en mere stringent brugerinddragelse og en mere konsolideret praksis for samarbejdet i vores teams og med eventuelle eksterne underleverandører
  • Bidrage til endnu mere stringent ressourcestyring af såvel udviklings- som vedligeholdelsesindsatsen
  • Stå i spidsen for ambitionen om at give it-sikkerhedsområdet et løft.
Vores forventninger til dig Vi forestiller os en kandidat, der kan genkende sig selv i følgende:
  • Stor eksekveringskraft og evne til at bringe udviklingstiltag og besluttede strategier sikkert i mål
  • Udpræget it-projektforståelse og kompetence til at navigere i et komplekst interessentlandskab
  • Tilstrækkelig it-faglig forståelse til at kunne udøve ledelse i et it-fagligt miljø - herunder gerne men ikke nødvendigvis med kendskab til sundheds-it
  • Evne til at hjælpe gode resultater på vej med stringente processer og procedurer
  • Solid erfaring med personaleledelse og en anerkendende ledelsesstil, der bygger på et positivt menneskesyn og skaber de bedste forudsætninger for, at kompetente medarbejdere - nyansatte såvel som erfarne - kan udfolde deres faglighed sammen og individuelt
  • Veludviklede relationelle kompetencer, der understøtter et velfungerende samarbejdsklima internt såvel som eksternt med parterne
  • Tydelig og konstruktiv kommunikator i både skrift og tale med forståelse for kommunikationens betydning i forandringsprocesser
  • Erfaring fra lignende stilling i den offentlige sektor og derved evne til at forstå den politiske kontekst
  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau.
Hvad kan du forvente af os? Vi tilbyder:
  • en spændende og udfordrende chefstilling, hvor der vil være rum til at præge udviklingen
  • en faglig kompetent og ambitiøs medarbejdergruppe
  • en yderst velfungerende chefgruppe, der er drevet af ønsket om at lykkes på tværs af organisationen
  • en dynamisk arbejdsplads med flotte trivselsresultater, mange spændende dagsordener og en stærk vision.
Løn og ansættelsesvilkår Forventet tiltrædelse senest den 1. december 2022. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til chefaftalen på det regionale område. Ansøgningsfrist og proces Ansøgningsfrist er den 8. september 2021 kl. 12.00. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Første samtalerunde holdes i starten af uge 37. Forud for anden samtalerunde, der er planlagt til afholdelse den 28. september, vil der blive gennemført test. Kontakt os gerne Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Morten Elbæk Petersen på mep@sundhed.dk eller mobilnummer 2222 2150.
    Om sundhed.dk
    Sundhed.dk. er det offentlige sundhedsvæsen på nettet. Læs om tankerne bag portalen, hvem der står bag, samt hvordan du kan kontakte os, og være med til at gøre sundhed.dk endnu bedre.
    Læs mere om os på www.sundhed.dk

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen