EU-politiske konsulenter søges til nyt tværgående team i Dansk Standard
Hvis du er en stærk analytiker med erfaring fra EU-lovgivningsarbejde, som brænder for den samfundsmæssige udvikling inden for bæredygtighed og digitalisering, så har vi et spændende job til dig.

Dansk Standard udvikler standarder gennem internationalt standardiseringsarbejde, der understøtter sikkerhed, dokumentation og bæredygtighed til gavn for danske virksomheder og det danske samfund. Desuden varetager Dansk Standard udvikling og licensering af de officielle miljømærker Svanemærket og EU-blomsten. Dansk Standard bliver mødt af en markant større volumen af politiske indsatser og lovgivning fra EU, der retter sig mod vores strategiske indsatsområder, og som derfor i stigende grad påvirker standardiseringsarbejdet og miljømærkerne. Dansk Standard etablerer derfor et tværgående EU-team og søger to EU-konsulenter, der skal styrke vores EU- og forretningsstrategiske indsats i samarbejde med to erfarne kolleger. Stillingerne bliver placeret i afdelingerne for hhv. International Politik og Public Affairs. Om jobbet Du kommer til at få en helt central rolle i Dansk Standard, på et område med stor ledelsesmæssig bevågenhed. Du og EU-teamet kommer til at drive vigtige dele af arbejdet med fokus på følgende:
  • systematisk overvågning og identifikation af EU-regulering med faglig og strategisk betydning for Dansk Standard
  • styrkelse af det generelle vidensniveau og den interne kompetenceopbygning af kolleger
  • kobling af viden om EU med forretningsforståelse til en analyse af kommende EU-regulerings betydning for Dansk Standards samlede forretning
  • støtte til og kommunikation med kunder og standardiseringsudvalg, særligt i forhold til harmoniserede standarder
  • støtte til Dansk Standards interessevaretagelse og indsats i de europæiske standardiseringsorganisationer CEN/CENELEC's og ETSI's standardiseringspolitiske arbejde
  • politisk interessevaretagelse i Bruxelles, fx gennem stakeholderdialoger i EU-institutionerne.
De to stillinger vil dække ovenstående områder med et vist overlap, baseret på kompetenceprofilerne. Det er vigtigt, at du i din ansøgning peger på de fokusområder, hvor du ser dine største styrker og kompetencer. Vores forventninger til dig Du kan nikke genkendende til, at du har:
  • gennemført en relevant kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.oecon. eller cand.jur.
  • erfaring og netværk fra Bruxelles, fx fra EU-Kommissionen, Europa Parlamentet, den danske EU-repræsentation eller erfaring med EU-lovgivningsarbejde og national interessevaretagelse fra departementer og styrelser
  • hands-on-erfaring med det politiske og lovgivningsmæssige arbejde på EU-niveau, som du kan formidle og skabe overblik over på en letforståelig måde og omsætte til forretningsmæssige anbefalinger
  • en struktureret og systematisk tilgang til arbejdet, ligesom du kan skabe overblik og drive større processer på tværs af organisationen
  • stærke analytiske kompetencer
  • kendskab til standarder, miljømærker eller tekniske specifikationer er en fordel men ikke et krav
Vi ser dig desuden som en engageret, professionel og initiativrig person, der aktivt bidrager til et godt socialt miljø på arbejdspladsen. Vi lægger stor vægt på at hjælpe hinanden og have et godt arbejdsmiljø. Om Dansk Standard som arbejdsplads Dansk Standard er en dynamisk, uformel og højtspecialiseret arbejdsplads, hvor der er stor mulighed for personlig udvikling, ansvar og indflydelse. Hos os kan du balancere et spændende job med familie- og fritidsliv. Vi er 180 medarbejdere med mange forskellige kompetencer, og vi bor centralt i Portland Towers i Nordhavn. Vores kultur er præget af holdånd, tillid og frihed under ansvar. Vi har et aktivt socialt liv med sportsklub, kajakker nede på molen og meget andet. Er du interesseret? Så send os din ansøgning og dit CV via linket hurtigst muligt og senest søndag d. 2. april 2023. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingschef for International Politik Maria Skou, msk@ds.dk eller 2122 4632.
Dansk Standard sælger standarder, miljømærker, kurser og konsulentydelser, og vi fremmer viden om standarder og miljømærker - og deres værdi. Alle interesserede kan deltage i udviklingen af standarder gennem vores ca. 250 standardiseringsudvalg.

Miljømærkning Danmark, der er en del af Dansk Standard, har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og arbejder for en grøn omstilling hos forbrugere, virksomheder og indkøbere.

ETA Danmark er en selvstændig enhed, der sælger frivillige godkendelser af byggeprodukter.

Samlet er vi ca. 190 medarbejdere, og vores vision er at skabe vækst i erhvervslivet og kvalitet i samfundet.

Dansk Standard er en erhvervsdrivende fond.

www.ds.dk

Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00