Kommunikationschef søges til Institut for Menneskerettigheder­
Vi søger en stærk kommunikationschef, der kan tænke og agere strategisk og sikre, at instituttets viden kommer i spil.

Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale Menneskerettighedsinstitution. Vores opgave er at fremme og beskytte menneskerettighederne i Danmark og udlandet. Du bliver leder af kommunikationsafdelingen, der har ansvaret for, at kommunikationen understøtter instituttets arbejde, så det bliver dagsordensættende og skaber varige forbedringer. Instituttets arbejde får først betydning for omverdenen, når det er synligt, og andre kan bruge vores bidrag. Du refererer til direktør Louise Holck og deltager i direktionsmøderne. Der skal du engagere dig i hele instituttets arbejde på både strategisk og operationelt niveau. Du skal desuden bidrage til, at vores interne kommunikation på instituttet er åben og effektiv. KVALIFIKATIONER Du skal have lyst og evne til at forstå og formidle komplekse, faglige - ofte juridiske - analyser og projekter. Det fordrer ud over nysgerrighed, at du er god til at læse, lytte, spørge, kondensere og skrive. Du skal være en tillidsfuld og dygtig personaleleder, der giver dine medarbejdere sparring samt klare, men vide rammer. Du skal passe ind i et uformelt, ambitiøst og hurtigt arbejdende miljø. Vi lægger vægt på at kunne idéudvikle, sparre og give feedback. Det skal være selvfølgeligt for dig ind i mellem selv at skrive for eksempel policy briefs, artikler og nyheder, redigere, opdatere samt stå for produktionsstyring af tryksager og fastholde en konsistent visuel identitet på tværs af platforme. Du tænker i nye måder at kommunikere på og har erfaring med digitaliseringsprojekter. Du har formentlig en kommunikations- eller journalistuddannelse, publiceret bøger eller flere års erfaring som kommunikationschef. Og så skal du selvfølgelig have viden om menneskerettighedsområdet - både i Danmark og internationalt. Du skal være flydende på dansk og engelsk både i tale og på skrift. LØN- OG ANSÆTTELSE Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg. Vi ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge. ANSØGNINGSFRIST Ansøgningsfristen er fredag 26. august kl. 12.00, og vi forventer at afvikle 1. samtale mandag 12. september 2022. Ansøgere, der går videre til anden runde, vil blive testet. Stillingen kan kun søges via linket på hjemmesiden. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. KONTAKT Har du spørgsmål, før du søger stillingen, så kontakt direktør Louise Holck, 5093 3960.
    Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution og ligebehandlingsorgan. Vi fremmer og beskytter menneskerettigheder i Danmark og internationalt, og vi arbejder for, at alle mennesker skal have de samme muligheder uanset f.eks. køn, etnicitet, religion eller handicap.

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen