
Medlems- og rådgivningschef - Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Socialrådgiverforening er i fuld gang med at styrke foreningens profil til fordel for medlemmerne. Et væsentligt omdrejningspunkt bliver at højne foreningens medlemstilfredshed. Som et led heri søges en medlems- og rådgivningschef, der skal stå i spidsen for en markant styrkelse af foreningens samlede medlemsservice.
Opgaven
Dansk Socialrådgiverforening står overfor en større organisationsforandring, der bl.a. medfører, at den kommende medlems- og rådgivningschef kommer til at spille en central rolle i etableringen af et kontaktcenter. Forudsætningen for etableringen er, at Hovedbestyrelsen tager beslutningen i starten af juni. Såfremt dette sker, vil medlems- og rådgivningschefen have en stor forandringsopgave foran sig, hvor medlems- og rådgivningsafdelingen vil få en betydelig rolle.
Den nye chef skal være med til at sikre et massivt fokus på medlemsoplevelsen både i egen enhed og som foregangsperson i hele organisationen. Den nye medlems- og rådgivningschef er med til at organisere, tilrettelægge og sætte retning for de medlemsrettede aktiviteter i tæt samarbejde med medarbejdere og kolleger i Sekretariatet og i foreningens tre regioner.
Medlems- og rådgivningschefen bliver leder for en velfungerende, engageret og faglig kompetent gruppe af specialister i afdelingen, hvor alle besidder en markant dedikation på fagets vegne. Medarbejderne bidrager aktivt til et godt og energisk arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden og har et stærkt fællesskab, som først og fremmest er forankret i fælles ønske om at skabe de bedst mulige vilkår, rammer og betingelser for socialrådgiverne.
Medlems- og rådgivningschefen skal bidrage til et godt og konstruktivt samarbejde i chefgruppen og optræde med troværdighed og tillid i den politiske rådgivning. De medlemsrettede aktiviteter er en væsentlig del af foreningens vedtagne strategier og målsætninger, og derfor skal chefen være bevidst om, at de politiske målsætninger opnås via et tæt samarbejde og dialog på tværs af hele organisationen. Grundlæggende er det nødvendigt, at den nye chef er nysgerrig på at indhente et ude-fra-og-ind perspektiv på, hvordan DS' service skal tilrettelægges set med medlemmernes øjne.
Herudover lægges vægt på, at den kommende medlems- og rådgivningschef kan varetage følgende opgaver i samarbejde med medarbejderne:
- Medlemsrådgivning af komplicerede medlemssager
- Forhandling med eksterne parter i medlemssager
- Sagsbehandling af arbejdsskade- og socialsager for medlemmer
- Overenskomstforhandlinger - ledet af en forhandlingsleder i det daglige
- TR-uddannelse
- Etablering af et kontaktcenter (afhængig af Hovedbestyrelsens beslutning)
- Er en værdibåret, dedikeret og samarbejdsorienteret leder, der kan arbejde i et ledelsesteam
- Er en tydelig leder, der er god til at se visionen og udviklingsmulighederne
- Er en udpræget teamplayer og insisterende på det tværgående samarbejde
- Er struktureret og evner at sætte rammer om udviklingsinitiativer.
Dansk Socialrådgiver forening er en af Danmarks mest markante fagforeninger og kæmper for at sikre gode løn- og arbejdsvilkår for socialrådgiverne. Foreningen er partipolitisk uafhængig. Som fagforening danner DS rammen om et stærkt fagligt fællesskab med over 19.000 medlemmer, hvis fælles behov og individuelle interesser varetages.
Læs mere her
Læs mere her