Presse- og kommunikationskonsulent til Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering
Har du lyst til at sætte Det Kongelige Akademi på dagsordenen inden for arkitektur, design og konservering? Vi søger en fagligt stærk presse- og kommunikationskonsulent, der kan producere og levere indhold med gennemslagskraft.

Vi forestiller os, at du både kan arbejde strategisk med pressearbejdet og har erfaring med mere generel kommunikation til flere kanaler. Du er i stand til at tænke og igangsætte nye presse- og kommunikationsindsatser og finder nemt den gode historie, som kan finde vej til relevante medier. Dine ansvarsområder Du skal understøtte Det Kongelige Akademis offensive pressearbejde og vil på daglig basis skulle indgå i kommunikationsafdelingens løbende produktion af nyheder og artikler til alle platforme. Dine arbejdsopgaver vil primært være:
  • Håndtering af pressehenvendelser
  • Proaktive indspil til den aktuelle politiske og mediemæssige dagsorden
  • Produktion af indhold til brug på tværs af vores kommunikationskanaler
  • Finde og udvikle historier fra de faglige miljøer på Det Kongelige Akademi
Din profil Du har en journalistisk eller kommunikationsfaglig baggrund. Du har erfaring med aktiv pressehåndtering og mere generel kommunikation til forskellige kanaler. Du kan navigere i et kreativt vidensmiljø med mange positive projekter og historier. Det er vigtigt, at du:
  • Har relevant erfaring med indholdsproduktion/pressearbejde
  • Kan skrive artikler, kronikker, nyheder, mm.
  • Kan formidle og tilpasse budskaber til målgrupper, medier og platforme
  • Har politisk viden og interesse for uddannelse og forskning
  • Kan samarbejde smidigt på tværs af fagligheder og interesser
  • Kan samarbejde om opgaverne i et mindre kommunikationsteam
Du har desuden en naturlig indsigt i, hvordan kommunikations- og nyhedsverdenen fungerer, også på de sociale medier. Dit netværk i mediebranchen er velfunderet og du forstår at bruge det fagligt optimalt. Vi tilbyder Du kommer til at indgå i et kommunikations- og ledelsessekretariat, hvor opgaverne er mange og med mulighed for selv at præge dagsordenen. Vi lægger vægt på, at der er et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at gøre vores sager og projekter bedre. Vi har stort fokus på målene og tager højde for de nødvendige processer undervejs. Der er godt humør, god stemning og høje ambitioner. Løn og ansættelsesforhold Stillingen som presse- og kommunikationskonsulent er en varig fuldtidsstilling. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende relevant overenskomst mellem Skatteministeriet og Dansk Journalistforbund eller Akademikerne. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængig af dine kompetencer og erfaringer. Ansættelsen er fra 1. oktober 2022 eller hurtigst derefter. Krav til ansøgning Send os en ansøgning, opdateret CV, uddannelsesdiplom og evt. øvrige relevante bilag, så vi har den senest torsdag den 1. september 2022 kl. 12.00. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristen vil ikke blive taget i betragtning. Yderligere oplysninger Du kan læse mere om Det Kongelige Akademi på www.kglakademi.dk. Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kommunikations- og Sekretariatschef Søs Holmdal på telefon 4170 1801 eller via mail shol@kglakademi.dk Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.
    Om Det Kongelige Akademi
    Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt akademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca. 1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk.

    Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk.

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen