Scientific Officer til Carlsbergfondet
Carlsbergfondet, som er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde, søger en faglig velfunderet Scientific Officer (Faglig Fondsrådgiver) med naturvidenskabelig baggrund. I stillingen får du en unik mulighed for gennem fondets aktiviteter at fremme og støtte grundforskningen i Danmark, og du får en central rolle i fondets arbejde med at styrke og videreudvikle fondets bevillingsenhed.

Carlsbergfondet støtter visionær og innovativ grundforskning på internationalt niveau inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Som Scientific Officer bliver du helt central i bevillingsenhedens arbejde med behandling af ansøgninger, udarbejdelse af beslutningsoplæg til fondsbestyrelsen, implementering af fondets strategi på bevillingsområdet, samt data- og analysearbejde i relation til fondets uddelinger og virkemidler. Der ligger herudover en vigtig opgave for fondets Scientific Officer i at udbygge den løbende kontakt til ansøgere, bevillingshavere samt fondets interessenter i tæt samarbejde med fondets direktion. Stillingen giver dig mulighed for at bringe din viden og forskningsmæssige baggrund og kompetencer i spil i en bred sammenhæng. Vi forestiller os, at den kommende Scientific Officer har en faglig relevant baggrund inden for naturvidenskaberne (helst på ph.d.-niveau).Relevant erfaring fra forskningsanalyse vil være en fordel med henblik på gennem fondets solide datagrundlag at udarbejde statistikmateriale og effektvurderinger af fondet strategiske indsatser og virkemidler. Den rette kandidat er en dygtig kommunikator med evnen til at skabe varige relationer og håndtere komplekse interessentlandskaber. Ligeledes vægtes solide IT-kundskaber, gode samarbejdsevner, en høj integritet samt en proaktiv og struktureret tilgang til opgaveløsning med øje for detaljen. En bred interesse inden for videnskab, kunst og kultur vil være en styrke. Læs det fulde stillingsopslag her Ansøgning: Korn Ferry assisterer Carlsbergfondet med rekrutteringen af en Scientific Officer. Har du spørgsmål, kan du kontakte Lars Rønn, Senior Client Partner, Korn Ferry - Lars.ronn@kornferry.com Send din motiverede ansøgning, CV og relevant dokumentation senest mandag den 12. december Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Du kan læse mere om Carlsbergfondet på www.carlsbergfondet.dk.
    Carlsbergfondet
    I 1876 testamenterede brygger J.C. Jacobsen Carlsberg til Carlsbergfondet. Han ville sikre, at bryggeriet blev videreført i hans ånd og ønskede samtidig at stille sin viden og velstand til rådighed for samfundet. Fondet har fortsat majoriteten af stemmerne i Carlsberg A/S.

    Carlsbergfondet støtter skelsættende og visionær forskning med over 420 mio. kroner årligt. Forskning som gør os klogere og løser globale udfordringer til gavn for alle. Beløbet er betalt af overskuddet fra Carlsberg A/S.

    Icon
    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen