Teamleder med personaleansvar søges til nyoprettet HR enhed i Digitaliseringsstyrelse­n
Brænder du for ledelse, og har du lyst til at stå i spidsen for at etablere en ny HR enhed i en styrelse med store ambitioner om at være en attraktiv og udviklende arbejdsplads? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af ledelsen i Digitaliseringsstyrelsen.

Om stillingen I forbindelse med en ressortomlægning er vi i Digitaliseringsstyrelsen på vej ud af en koncernfælles HR funktion, og vi etablerer derfor nu en helt ny HR enhed. Enheden er en del af vores Direktions- og kommunikationssekretariat, hvor vi i forvejen står for både leder- og organisationsudvikling. HR enheden skal understøtte styrelsen som en rigtig god og udviklende arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Enheden skal varetage opgaver inden for bl.a. rådgivning om HR- spørgsmål, personaleadministration, opdatering og udvikling af personalepolitikker, ledelsesinformation, rekruttering og onboarding, karriere- og kompetenceudvikling, medarbejdertrivsel, organisationsudvikling og supportering af SU og AMU. Ja - alt det der understøtter, at vi kan blive en endnu bedre arbejdsplads. Som teamleder skal du være med til at opbygge og udvikle enheden og etablere nye processer på HR området. Vi lægger vægt på at gøre det enkelt men godt, og at der er kort mellem ide og handling. Enheden består af ca. 10 medarbejdere og er en del af Direktions- og kommunikationssekretariatet, der samlet set består af ca. 25 medarbejdere. Som teamleder vil du indgå i kontorets ledelse og du bliver en del af styrelsens samlede chefgruppe. Da enheden er helt ny vil du sammen med kontorchefen skulle fastlægge den nærmere ansvarsfordeling for HR enheden. Om dig Vi søger en teamleder, der har erfaring med eller lyst til at arbejde med ledelse. Som personaleleder forventer vi, at du har fokus på enhedens og de enkelte medarbejderes trivsel og udvikling. Desuden skal du kunne motivere medarbejderne til at skabe helhedsorienterede resultater af høj kvalitet. Derudover forventer vi, at du:
  • har erfaring med HR-administration og/eller HR-processer gerne fra en statslig institution, herunder fx rekruttering, ansættelser/fratrædelser og PULS/MTU-koncepter
  • har en kandidatuddannelse, gerne inden for jura, HR eller samfundsvidenskab
  • har et stort drive for at levere en stabil drift og samtidig formår at understøtte udviklingsprocesser
  • er god til at læse en organisation, kan lede op ad og kan fungere som proaktiv sparringspartner for chefgruppen og direktionen
  • trives med tempo og samtidig formår at udvise den fornødne dømmekraft, prioritering og grundighed.
Du skal selvfølgelig også have lyst til at bidrage til et godt kollegaskab - fagligt såvel som socialt. Om os I Direktionssekretariatet er vi ca. 25 medarbejdere, en presse- og kommunikationschef samt en kontorchef. Ud over betjening af direktionen koordinerer Direktions- og kommunikationssekretariatet processer på tværs af styrelsen og ift. vores departement, og vi har ansvar for styrelsens presse- og kampagnearbejde og intern kommunikation. Desuden har vi ansvaret for opgaver vedr. HR samt ledelses- og organisationsudvikling. I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 375 medarbejdere, der hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på din kompetence- og karriereudvikling. Og vi synes, at det er vigtigt, at det er sjovt at gå på arbejde. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen. Du kan læse meget mere om Digitaliseringsstyrelsen på digst.dk. Ansættelsesvilkår Du ansættes som chefkonsulent med personaleledelse efter overenskomst for akademikere i staten. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Ansættelsesområdet er Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik. Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Maria Antonsen på tlf. 5144 4819 eller mail: marant@digst.dk. Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag senest den 4. april 2023. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 15 og 2. samtaler i uge 17. Efter første samtalerunde vil der være et testforløb. Vi ser frem til at kunne byde dig velkommen i kontoret senest den 1. juni 2023. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Hverdagen er digital

Vores medarbejdere går hver dag på arbejde for at gøre en forskel for den enkelte dansker. Vi skaber digitale relationer mellem borgere, virksomheder og det offentlige med klare resultater.

Digitalisering er et stærkt og afprøvet redskab, som kræver nytænkning, dialog og mod - samt et stærkt samarbejde mellem staten, kommunerne og regionerne. Digitaliseringsstyrelsen står i spidsen for, at denne store omstilling lykkes.

Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00