Underdirektør til en af de største og mest spændende økonomistillinger i staten
Vil du lede den strategiske udvikling af styringen i en af de største og mest komplekse it-økonomier i staten? Kan du stå i spidsen for kvalitet i budget-, bevilling- og regnskabsprocesser og samtidig sætte retning for en værdiskabende, forretningsnær økonomirådgivning og bidrage til den fortsatte udvikling af styrelsen? Og er du en holdspiller, som kan lede dygtige chefer, så er du måske vores nye underdirektør for Økonomistyring.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-portefølje og udvikling af nye it-løsninger i spændvidden fra mindre projekter til en række store programmer i milliardklassen. Du bliver en af tre underdirektører i fagområdet Ressourcer og Portefølje, hvor vi er ca. 250 medarbejdere og ca. 20 chefer, som sammen skaber rammerne for, at UFST kan lykkes med sine kerneopgaver. Vi er optaget af stærk faglighed og resultater, og vi arbejder tæt sammen med vores kollegaer i styrelsen og på tværs i Skatteforvaltningen med fokus på, at det vi laver skaber værdi for andre. De tre underdirektørområder har ansvar for henholdsvis Økonomistyring, Sourcing og Organisation samt Analyse og Porteføljestyring. Underdirektørområdet Økonomistyring består af i alt syv kontorer. Der er to tværgående kontorer med ansvar for henholdsvis styrelsens tværgående budget-, bevillings- og økonomistyring, udvikling og rapportering på økonomiområdet samt regnskab og revision. Herudover er der fem økonomi- og ledelsessekretariater, der hver især understøtter et fagområde i styrelsen med økonomistyring og ledelses- og sekretariatsbetjening. Der er ca. 115 medarbejdere og otte chefer i afdelingen med reference til dig som underdirektør. Du får sammen med dine dygtige chefer en vigtig og spændende opgave med at styre en stor og kompleks økonomi, varetage departementsbetjeningen i forhold til særligt budget- og bevillingsstyringen og være garant for et godt samarbejde om kvalitet og transparens i prioriteringsprocesser, aktstykkeprocesser mv. Vi er kommet langt på området siden styrelsen blev etableret for fire år siden og skal fortsætte den gode udvikling. Økonomi- og ledelsessekretariaterne blev etableret i 2021 for at sikre en målrettet, relevant og forretningsnær rådgivning og økonomiunderstøttelse og en sammenhængende ledelsessupport af fagområdernes direktørkredse i styrelsen. Vi har arbejdet med en god etablering fagligt og kulturelt af denne måde at arbejde og samarbejde på, og det vil være et vigtigt løbende fokus for dig at fastholde det momentum. Som underdirektør får du det overordnede ansvar for sammen med chefer og medarbejdere i afdelingen at lykkes med afgørende og højt prioriterede indsatser, som skal løfte området:
  • professionalisere og drive den strategiske udvikling af økonomistyringsområdet
  • styrke systemunderstøttelsen af økonomidata
  • videreudvikle den løbede ledelsesrapportering og direktionsbetjening vedrørende styrelsens økonomi
  • etablere og videreudvikle sammenhængende økonomi- og fremdriftsrapportering for projekter og programmer i styrelsen
  • sikre professionel ledelses- og sekretariatsbetjening i de fem økonomi- og ledelsessekretariater, herunder understøttelse af direktørkredsen og styrelsens chefer med rådgivning og støtte i forhold til deres budgetansvar
  • styrke vores regnskabs- og revisionsområde
Herudover er dine overordnede opgaver som underdirektør for Økonomistyring at:
  • sammen med de øvrige to afdelinger i området sikre overblik over styrelsens drift, rammer og ressourcer og dermed understøtte styring og den strategiske udvikling af styrelsen
  • sikre effektive processer, prioritering, eksekvering og styring inden for dine ansvarsområder
  • indgå i et tæt og godt samarbejde med vores departement, bl.a. i forbindelse med aktstykkeprocesser og finanslovsarbejdet
  • aktivt deltage i et tæt og tillidsfuldt direktørkredssamarbejde i Ressourcer og Portefølje, hvor vi hjælper hinanden med at løfte den samlede opgave
  • sikre fokus på transparens og værdiskabelse gennem godt samarbejde og involvering af relevante interne og eksterne interessenter
Om dig Du har en relevant længerevarende uddannelse inden for økonomi, og solid erfaring med økonomistyring, samarbejde med et departement samt finanslovsprocesser. Det vil være en fordel, at du har erfaring med at levere økonomiunderstøttelse og -rådgivning til en kreds af interessenter og kender dynamikkerne i den rolle. Det er en forventning, at du har erfaring med ledelse af ledere og med at drive forandringer. Du har vist, at du kan skabe gode og bæredygtige resultater som leder. Du trives og kan navigere i en stor organisation med mange interessenter og formår at lede, sætte retning, kommunikere klart og skabe holdånd blandt motiverede kontorchefer og medarbejdere i din afdeling. Du har en bred kontaktflade til bl.a. hele direktørkredsen i UFST, hvor du skal være en dygtig og troværdig rådgiver med fokus på at finde de gode løsninger. Konkret forestiller vi os, at du:
  • har solid ledelsesmæssig baggrund, erfaring med statslig økonomistyring og kendskab til statslige bevillingssystemer og grundlæggende statslige regnskabsregler
  • er en inspirerende og troværdig leder, der kan sikre motivation og følgeskab
  • er i stand til at sikre vedholdende og effektiv eksekvering og har en stor kapacitet
  • har gennemslagskraft og kan navigere blandt mange interessenter i en faglig og politisk kontekst
  • er en holdspiller og har et stærkt helhedssyn.
Vi tilbyder
  • En udviklende stilling, hvor du kommer til at stå i spidsen for en højt prioriteret opgave
  • Spændende faglige og ledelsesmæssige udfordringer i et professionelt og dynamisk miljø i en ambitiøs organisation med en meningsfuld opgave
  • Ansvar for et område med stor ledelsesmæssig opbakning
  • En engageret arbejdsplads, hvor arbejdsdagen er fyldt af samarbejde med fagligt stærke medarbejdere og chefer, og hvor humor, dedikation og ambitioner er en naturlig del af hverdagen
Ansøgning og kontakt Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt senest den 4. september 2022. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fagdirektør Anne Kirstine Damsager på 7237 2563 - grundet ferie i perioden vil det være en hjælp, hvis du sender en sms i stedet for et opkald. Der indgår en personlighedsanalyse og en logisk test mellem første og anden samtalerunde, og der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsesprocessen. Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 2, svarende til lønramme 38. Stillingen forventes besat på åremål. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. Tiltrædelse pr. 1. november 2022 eller efter aftale. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
    Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
    I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

    Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

    Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

    Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.


    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen