Om  
Gry Möger Poulsen
Dan Jørgensen

Dan Jørgensen bliver genforenet med sin tidligere rådgiver

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med Dan Jørgensen i spidsen har ansat Gry Möger Poulsen som ny kommunikationschef. Dermed bliver hun den syvende nyansatte chef med politisk tilknytning til en socialdemokratisk minister.

Benedicte Gjerding Dahlberg

Fra 1. november får Gry Möger Poulsen ansvaret for Klima-, Energi og Forsyningsministeriets kommunikationsindsats.

Hun tiltræder nemlig som ny kommunikationschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det skriver DR.

Gry Möger Poulsen kommer fra en stilling som strategichef i Vestas, og hun har tidligere været formand for Socialistisk Folkepartis Ungdom. 

Det er ikke første gang, at Gry Möger Poulsen skal samarbejde med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). 

I 2013 meldte Gry Möger Poulsen sig ud af SF og ind i Socialdemokratiet og blev ansat som politisk rådgiver for Dan Jørgensen, da han sad i Europa-Parlamentet. 

Og nu bliver 31-årige Gry Möger Poulsen altså genforenet med Dan Jørgensen, når hun tiltræder som ny kommunikationschef i ministeriet.

Gry Möger Poulsen er den syvende person med politisk tilknytning til de socialdemokratiske ministre, der er blevet ansat i ministeriernes presse- og kommunikationsafdelinger.

Senest blev det offentliggjort, at Thomas Bro Sæhl bliver ny pressechef i Børne- og Undervisningsministeriet. Han har tidligere været ansat som særlig rådgiver for nuværende social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). 

Ansættelserne har ledt til kritik af den socialdemokratiske regering for udskiftning af det partipolitisk neutrale embedsværk.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet understreger dog over for DR, at det er departementet, der har ansat Gry Möger Poulsen som ny kommunikationschef, og ikke minister Dan Jørgensen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gry Möger Poulsen

Chef for ESG-strategi og rapportering, Novo Nordisk, fhv. kontorchef, Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet
MSc of Political Economy of Europe (London School of Economics and Political Science 2016), Ba i international økonomi og politik (CBS 2011)

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00