Landbrugsstyrelsen har ansat tre nye enhedschefer

Frank Kargo, Pernille Hebsgaard Rohdemeier og Allan Kjær Andersen er tiltrådt som nye chefer i tre forskellige enheder i Landbrugsstyrelsen.

Katja Holm

Frank Kargo er fra 1. februar ny chef for enheden Vand & Natur Tilskud. I sit nye job får han ansvaret for administrationen af de store natur- og miljøprojektstøtteordninger under Landdistriktsprogrammet, som for eksempel Natura 2000, lavbundsprojekter, bilag IV arter og vandløbsrestaurering.

Pernille Hebsgaard Rohdemeier blev 1. februar chef for enheden Kunder & Kommunikation. Her har hun ansvaret for intern og ekstern kommunikation, pressekontakt, serviceudvikling og en række tværgående projekter. Tidligere har Pernille blandt andet været kommunikationschef i Carlsberg Byen, kommunikations- og pressechef i Forsvarskommandoen og pressesekretær i Forsvarsministeriet.

Allan Kjær Andersen er ansat som chef i enheden Systemforvaltning og Leverandørstyring for it. Allan har været i ministeriet siden 2005, hvor han har arbejdet med it og kontrol. Han er tiltrådt stillingen 1. januar.

0:000:00