Topfolk fra Dansk Metal og 3F brugte forhandlingskapitalen på at hæve lønnen frem for at hente en ekstra fridag som erstatning for store bededag. Det kan de – noget usædvanligt - ikke vide sig sikre på, at medlemmerne bakker op om. Dermed spøger en mulig storkonflikt endnu.
Arbejdsgiverne skal betale mere af de ansattes pension, mindstelønnen skyder i vejret, og samtidigt bliver der skruet et nøk op for fleksibel lønkonto. Resultatet baner vej for overenskomster for andre brancher og i sidste ende en urafstemning.
Toggle ads