Ministerier afviser fire ud af fem høringssvar

AFVIST: Mere end fire ud af fem høringssvar til nye lovforslag bliver afvist i ministerierne, viser en ny analyse. Der er store forskelle ministerierne imellem.

Ved fire ud af fem af de lovforslag, som vedtages i Folketingssalen, er interessenters kommentarer og høringssvar blevet helt eller delvist afvist. 
Ved fire ud af fem af de lovforslag, som vedtages i Folketingssalen, er interessenters kommentarer og høringssvar blevet helt eller delvist afvist. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Cecilie Gormsen

Ministerier afviser i mere eller mindre grad over 80 procent af de høringsforslag, som kommer fra interessenter, når nye love skal vedtages.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, som politisk konsulent og erhvervs-ph.d. Morten Jarlbæk Pedersen har lavet.

Her har han gennemgået alle de notater fra folketingsåret 2013/2014, som ministerierne har lavet på baggrund af høringssvar, hvor interessenter kommer med deres input til et lovforslag. I alt er 184 høringsnotater blevet analyseret. Og konklusionen er klar: Fire ud af fem høringssvar bliver delvist eller overvejende afvist.

Store forskelle på ministerier
”Vi har fundet ud af, at der er relativt stor forskel mellem ministerierne. De ministerier, som er mest lydhøre, er for eksempel Erhvervsministeriet, som scorer ret godt,” siger Morten Jarlbæk Pedersen og fortsætter:

Foto:

”Det er måske heller ikke så overraskende al den stund, at der er nogle meget store interessenter, som for eksempel os i Dansk Erhverv, man traditionelt har lyttet meget til. Så brugen af høringsinstitutionen er noget, som ministeriet er vant til,” siger han.

Selvom Erhvervsministeriet afviste langt flere høringssvar, end det imødekom, ligger det stadig højt på listen. I den anden ende af skalaen ligger blandt andet Justitsministeriet, som ifølge Morten Jarlbæk Pedersen ikke lytter særligt meget til de forslag, som kommer ind.

Foto:

Ministeriernes kategorisering af høringssvar fra interessenter og aktører:


Kilde: Analysen 'Lyttes der til høringssvar?'

Forskellene mellem ministerierne har overrasket Jarlbæk:

0:000:00