Dansk Energi: Lave oliepriser øger behovet for politisk vilje

Af Stine Leth Rasmussen
Afdelingschef for politik og analyse i Dansk Energi

De seneste år har vendt op og ned på brændselspriserne. Før finanskrisen i 2008 kostede en tønde olie tæt på 150 dollar pr. tønde. I dag er prisen nede på ca. 30 dollar. Det samme billede gør sig gældende for kul og for gas.

I medierne handler det typisk om, hvor godt det er for husholdninger og virksomheders energiregning. Og om købekraften, der øges, og driver højere vækst og øget eksport.

Lave priser har dog også en bagside – for klimaet og for dansk økonomi.

Konsekvens af - og trussel mod - grøn omstilling
På den ene side er lave fossile brændsler en naturlig konsekvens, hvis et flertal af verdens lande kaster sig seriøst ind i klimakampen, som Paris-aftalen tyder på.

Efterspørgslen på olie falder, når biler kører længere på literen, eller vi skifter til elbiler. Og efterspørgslen på kul og gas falder, når vind og sol tager over.

En fortsat grøn ambition herhjemme kræver politisk vilje, så den grønne strøm kan blive den energibærer, som adskillige eksperter, rapporter og politikere har peget på.

Stine Leth Rasmussen
Afdelingschef for politik og analyse i Dansk Energi

På den anden side er lave priser på fossiler også en trussel mod grøn omstilling. En meget håndgribelig effekt er, at værdien af energieffektivitet falder. Med lavere oliepriser bliver det f.eks. mindre attraktivt at efterisolere sit hus eller udskifte sit oliefyr med en eldrevet varmepumpe.

De lave priser på fossiler gør også vedvarende energi mindre konkurrencedygtigt og mindsker incitamentet til udvikling af nye teknologier.

For eksempel er udbredelse af avancerede biobrændstoffer bremset, samtidig med, at de store fald i produktionsomkostninger på vindmøller og solceller til dels neutraliseres af fald i elprisen pga. lave kulpriser og lave CO2-priser.

Lave priser udfordrer dansk økonomi
Heller ikke for dansk økonomi er de lave oliepriser entydigt positive.

Danmark er generelt en energieffektiv økonomi, hvorfor danske virksomheder typisk rammes mindre hårdt end konkurrenterne af høje brændselspriser. Dertil kommer, at vi er et olieproducerende og -eksporterende land, hvor lave oliepriser udhuler værdien af produktet og statens provenu fra kulbrintebeskatningen.

Sidst, men ikke mindst, eksporterede Danmark i 2014 energiteknologi for 74 mia. kr. – en eksport, som i høj grad er bundet op på ambitionen om grøn omstilling.

Hvordan kan vi holde hånden under den grønne omstilling?
En helt basal ting er at sørge for, at miljøpåvirkningen bliver prissat, eksempelvis ved at udbrede CO2-markeder i flere lande, afgifter på fossile brændsler og ved at fjerne subsidier til fossiler.

I EU vil et effektivt håndtag være en reform af CO2-kvotemarkedssystemet, så der igen kommer et relevant prissignal til at skære ned på CO2.

Det handler også om at gøre grønne teknologier endnu mere attraktive. I Danmark kan vi starte med at rette op på konkurrenceforholdet ved at sænke afgifterne på grøn strøm og flytte PSO-betalingen væk fra elregningen. Det vil forbedre konkurrenceforholdet mellem f.eks. oliefyr og varmepumpe.

Og sidst men ikke mindst er det afgørende, at vi ikke slækker på ambitionerne for forskning i grøn teknologi.

Grønne ambitioner kræver politisk opbakning
Opsummerende kan det altså siges, at når grøn omstilling, energieffektive produktionsvirksomheder, eksport af energieffektive løsninger og vedvarende energi-teknologi er danske styrkepositioner, så er lave oliepriser ikke kun et gode for Danmark på sigt – heller ikke selvom det luner på forbrugernes varme- og benzinregning her og nu.

En fortsat grøn ambition herhjemme kræver politisk vilje, så den grønne strøm kan blive den energibærer, som adskillige eksperter, rapporter og politikere har peget på.