Debat

SE-direktør: Sund fornuft at afgiftsbelægge biomasse

DEBAT: Et sammenhængende energisystem kræver en afgiftsmæssig ligestilling mellem el og biomasse. Det mener koncerndirektør for SE Energi & Klima Lars Andreasen, der peger på gevinster for både klima og økonomi.

"
Det
vil være sund fornuft at afgiftsbelægge biomasse. 

Det
kan indkassere statskassen milliarder," skriver koncerndirektør Lars Andreasen i dagens debat.
" Det vil være sund fornuft at afgiftsbelægge biomasse. Det kan indkassere statskassen milliarder," skriver koncerndirektør Lars Andreasen i dagens debat.
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Andreasen
Koncerndirektør for SE Energi & Klima

Folketingets partier sidder lige nu og forhandler finanslov og 2025-plan.

Jeg håber, man vil skele til den sunde fornuft, når snakken falder på energiafgifter.

Vi har en enorm mulighed for bedre at udnytte vores el til varme. Det kræver afgiftsmæssig ligestilling mellem el og biomasse. Det vil være sund fornuft at afgiftsbelægge biomasse.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Når energipolitikken mister sammenhængskraften, så betaler forbrugerne regningen.

Lars Andreasen
Koncerndirektør, SE Energi & Klima

Det kan indkassere statskassen milliarder. Afgiften er altså ikke bare nødvendig for energisystemets sammenhængskraft, men den kan også finansiere skattelettelser eller kystnære møller.

Forbrugerne betaler regningen
Jeg frygter, at manglende handling vil føre til, at forbrugerne må til lommerne.

Godt nok siges det, at alle veje fører til Rom – men man behøver jo ikke at køre på dem alle for at komme derhen.

Lars Andreasen
Koncerndirektør, SE Energi & Klima

For når energipolitikken mister sammenhængskraften, så betaler forbrugerne regningen.

Barmarkssagen medførte, at varmeregningen blev tårnhøj i årevis for 18.000 danske husstande. I starten af 90’erne etablerede man 80 nye gaskraftvarmeværker. Optimistiske budgetter, undervurdering af ledningstab og for små værker betød, at økonomien skred.

For langt størstedelen var det således billigere at have eget oliefyr! På den baggrund indførte man statsstøtte som stadig udbetales – det har kostet skatteyderne milliarder.

Solcellesagen opstod, da en gunstig støtteordning betød flere solceller end forventet i hele det ganske danske land. Senest er støtten til vedvarende energi, PSO, med energiminister Lars Chr. Lilleholts ord blevet ”alt, alt, alt for stor” og koster 7-8 mia. kr. årligt.

Vi sender den billige vind til udlandet
Det er også kun forbrugerne, der kan betale for stigende varmepriser. Og det er helt sikkert, at varmepriserne vil stige, når den internationale biomasseefterspørgsel stiger.

En afgift på biomasse vil sikre, at varmeværkerne investerer i de bedste samfundsøkonomiske løsninger og afholder sig fra afgiftsspekulation.

Jeg håber derfor, at ansvarlige politikere vil foreslå en afgift på biomasse i forbindelse med de igangværende forhandlinger om finansloven og 2025-planen. For stor afhængighed af biomasse vil gå ud over forbrugerne. Når efterspørgslen også stiger i andre lande, vil ressourceknapheden medføre højere priser for danske varmeforbrugere.

Omvendt står det til med elprisen. Den store mængde grøn energi i energisystemet betyder, at vi vil have varige lave elpriser. Den marginale kwh koster, når der er vind nok, 0 kr.

Udfordringen er, at vi ikke kan udnytte vindenergien tilstrækkeligt, da afgiftsforholdene spænder ben herfor. I stedet sender vi for billig vindenergi til Norge og Sverige – og i stigende omfang betaler vi dem faktisk for at modtage vores strøm.

To parallelle energisystemer
Danmark har valgt at opstille en masse vindmøller til at producere el.

Men pga. afgifter anvender vi ikke den el, der produceres, til f.eks. fjernvarmeproduktion. I stedet investeres der milliarder i afgiftsspekulation, når de store bedagede kraftværker konverteres til biomasse. Ligesom de mindre fjernvarmeforsyninger forsøger at få tilladelse til at bruge afgiftsfritaget biomasse.

Resultatet er, at vi investerer i to parallelle energisystemer.

Det er dyrt – og der er desværre kun forbrugerne til at betale. Det er ikke billigt at køre to parallelle energisystemer. Godt nok siges det, at alle veje fører til Rom – men man behøver jo ikke at køre på dem alle for at komme derhen.

1-3 milliarder i statskassen
Derfor skal vi have afgiftsmæssig ligestilling. Teknologierne og forsyningsarterne skal have mulighed for at konkurrere på lige fod. Energisystemet skal hænge fornuftigt sammen.

El og biomasse konkurrerer om den ny kapacitet, der i disse år skal installeres i fjernvarmesektoren. Men også i de store centrale fjernvarmeområder kan det være sund fornuft at installere store varmepumper.

Sidegevinsten ved en afgift på biomasse, der indkasserer 1-3 milliarder i statskassen alt efter temperament, er, at den kan finansiere kystnære møller, skattelettelser eller noget helt tredje.

Samtidig reducerer vi regningen for den grønne omstilling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00