Dansk Byggeri: Det kan blive dyrt ikke at spare på energien

Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent, Dansk Byggeri

En vigtig politisk opgave i 2017 og frem bør være at komme væk fra retorikken om, at ”energien er jo næsten helt grøn i 2050, så hvorfor overhovedet spare på den?”.

Den indstilling vil gøre omstillingen til grøn energi dyrt for både Danmark og forbrugerne. Den vedvarende energi er nemlig ikke gratis, og det er vigtigt, at der i højere grad kommer politisk fokus på at finde balancen mellem omkostningerne ved at investere i både vedvarende energi og energibesparelser.

Vi skal stadig huske at spare på energien
I 2015 udgjorde den vedvarende energi 31 procent af bruttoenergiforbruget og med en tidsplan frem mod 2050, skrider udbygningen af vedvarende energi fremad.

Det er vigtigt at huske på, at omstillingen ikke kun handler om grøn energi, men også om de 40 procent energi, som vi kan spare.

Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent, Dansk Byggeri

Men selv når hele vores energiforbrug er baseret fuldstændig på vedvarende energi, så er der stadig økonomisk fornuft i at tænke i energibesparelser, fordi omkostningseffektive energibesparelser er med til at reducere udgifterne til udbygningen med den vedvarende energi.

Kort sagt: desto mindre energiforbrug, i hvert fald til et vist punkt, desto lettere og billigere bliver det at opfylde målet i 2050. Og yderligere er energirenoveringer i vores bygninger med til at fastholde værdien af vores bygninger, som også bliver sundere og bedre at bo og arbejde i.

Danmark har i dag bygninger til en samlet værdi af 3.950 milliarder kroner. Det svarer til, at 66 procent af nationalformuen er bundet i mursten, viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse 2017.

Men det kræver renoveringer i løbet af de næste 30 år, hvis vi skal undgå, at vores mange mursten taber værdi, og nationalformuen skrumper. Og netop her, når der alligevel skal renoveres, er det vigtigt, at vi også får høstet de mange omkostningseffektive energibesparelser, der er.

Som det er i dag, er to ud af tre bygninger opført før 1980, og de er altså fra før, der for alvor blev indført energikrav i bygningsreglementet. Om 50-100 år står mange af disse bygninger endnu, men hvert 30-40 år skal taget, vinduerne med videre skiftes, og energirenoveres der ikke samtidig, så kan der gå 30-40 år før muligheden for at hente energibesparelserne kommer igen.

Der er ingen tvivl om, at for en række af bygningerne vil det mest omkostningseffektive være at rive dem ned. Men for de huse, som med fordel kan renoveres, er der frem mod 2050 potentiale for at spare cirka 40 procent af energiforbruget i bygningsmassen omkostningseffektivt, sammenholdt med hvad det tilsvarende ville koste at investere i udbygningen med vedvarende energi. Hvis der vel og mærke energirenoveres samtidig med, at der renoveres.

Energivenlige bygninger giver billigere grøn omstilling
Men hvordan får vi så genskabt balancen mellem investeringer i energieffektivitet og den vedvarende energi? Det gør vi blandt andet ved, at der fastsættes konkrete virkemidler og mål for, hvor meget den energi, vores bygninger bruger, skal reduceres med i 2030, 2040 og 2050.

Der er allerede sat mål for udbygningen for vedvarende energi. Vi ved, at mål virker. De er nemlig med til at sætte langsigtede rammer op for investorer, og de medvirker til at få sat politisk fokus på området.

I EU har de vedtaget, at vi skal have frivillige mål for energieffektivitet i 2020, og et forslag om mål for 2030 ligger på bordet. Lad os tage målene til os, gøre dem bindende og få dem konkretiseret i forhold til bygninger, så vi kan fremme de omkostningseffektive energirenoveringer.

Det er vigtigt at huske på, at omstillingen ikke kun handler om grøn energi, men også om de 40 procent energi, som vi kan spare. Der er nemlig ingen grund til at investere i flere vedvarende energianlæg end nødvendigt og dermed gøre omstillingen til 100 procent vedvarende energi langt dyrere, end den behøver.

Dansk Byggeri har en lang række forslag til, hvordan bygninger kan bidrage til den grønne omstilling. Disse præsenteres i Byggeriets Energianalyse 2017 ved en konference på Christiansborg den 28. februar 2017.