Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Kommunalvalget vil stjæle det meste af opmærksomheden i en uge, som også byder på robotter i fødevaresektoren, regulering af fjernvarmesektoren og kystsikring.

Foto: /ritzau/Jens Dresling
Morten Øyen

Det er valguge.

Tirsdag 21. november er der regional- og kommunalvalg, og det løber naturligvis med en stor del af opmærksomheden.

Altingets redaktion skruer også ned for den faglige dækning i denne uge for i stedet at skrue op for valgdækningen og opfølgning på resultater og dramaer i de 98 kommuner.

Der er dog også andet på programmet i ugen.

Mandag

I det sønderjyske er der mulighed for at blive klogere på den nye Miljøvurderingslov. Loven trådte i kraft i foråret, men over efteråret har Miljøstyrelsen seks informationsmøder rundt i landet. Mødet i Sønderborg er det fjerde i rækken, og næste mandag går turen så til Silkeborg.

Den nye lov samler implementeringen af miljøvurderingsdirektivet og VVM-direktivet og implementerer det ændrede VVM-direktiv fra 2014 i dansk ret. Loven samler også den tidligere sektorimplementering af direktivet i en ny hovedlov, som med få undtagelser gælder på tværs af sektorer og styrelser.
Du kan læse mere her.

Tirsdag

Kommunalvalg!! Husk at stemme. Også til regionalvalget (!) Og nyd dagen. Det er en festdag.

0:000:00