Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: I denne forkortede uge går det grønne Danmark til konferencer. Og så starter de længe ventede energiforhandlinger. Få overblik her.

Mandag holder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)&nbsp;oplæg ved ”Energikonference 2018.”&nbsp;<br><br>
Mandag holder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) oplæg ved ”Energikonference 2018.” 

Foto: Gitte Blom Christensen/Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Hjalte T. H. Kragesteen

Nu skulle den være god nok. Efter måneders venten kommer regeringen i denne uge med sit udspil til en ny energiaftale.

Derudover tegner ugen dog til at blive en af de mere stille.

I hvert fald i Folketinget, hvor der ikke er nogen lovbehandling på det grønne område. Til gengæld er der en stribe konferencer på programmet med flere ministre på deltagerlisten.

Mandag
Mandag lægger Maskinmestrenes Forening og Dansk Fjernvarme ud med "Energikonference 2018." Det løber af stablen i Esbjerg, hvor energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt er blandt oplægsholderne.

Læs mere her.  

Tirsdag
Dansk Byggeri holder årsdag 2018, hvor det helt store kavaleri er linet op. Her kan deltagerne møde blandt andet statsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Kristian Jensen og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Årsdagen, der bliver afholdt i Tivoli Congress Center i København, har hovedoverskriften: En verden i forandring – er der plads til bæredygtighed?

Læs mere her.

Onsdag
Er man til biogas, så er onsdag dagen at glæde sig til. Her løber Skandinaviens Biogaskonference 2018 nemlig af stablen. Konferencen er i Fredrikstad i Norge og løber over to dage.

0:000:00