Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Særligt energiordførerne får en travl uge i Folketingssalen. Her får de og andre interesserede overblik over ugen.

Folketingets dagsorden er fyldt med grønne punkter både tirsdag, torsdag og fredag i denne uge.
Folketingets dagsorden er fyldt med grønne punkter både tirsdag, torsdag og fredag i denne uge.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kasper Kaasgaard

Hele otte lovforslag på det grønne område står til at blive vedtaget i ugens løb. Men vi begynder med et område, som også løb med en del overskrifter i den forgangne uge: biomasse.

Mandag
København er vært for European Biomass Conference and Exhibition (EUBCE) – en konference for den europæiske biomasseindustri. Hele ugen vil man i Bella Center kunne høre om de nyeste teknologier og debatter inden for biomasse.

I en dansk kontekst er konferencen særlig relevant, da den starter ugen efter, at Klimarådet fremlagde sin store rapport om biomasse. 

Se program for EUBCE her

Tirsdag
I folketingssalen er de hele fire grønne tredjebehandlinger på dagsordenen tirsdag. Se hele listen i faktaboksen.

Et af de forslag, der forventes vedtaget, er den midlertidige sænkelse af elvarmeafgiften gradvist frem mod 2021. Der lader til at være bred politisk enighed om, at afgiften skal gøres endnu lavere end de cirka 30 øre/kWh, som den med L217 lander på i 2021.

Læs mere her

Derudover skal politikerne også debattere et et beslutningsforslag fra tre SF'ere. Lisbeth Bech Poulsen, Kirsten Normann Andersen og Trine Torp vil nemlig give forbrugerne bedre rettigheder, når de køber elektriske apparater.

Blandt andet skal det forbydes at designe produkter med bevidst begrænset levetid, og reklamationsperioden skal forlænges, mener de tre.

Dokumentation

Ugens lovforslag i Folketingssalen

Tirsdag
Nedsættelse af elvarmeafgiften (3.-behandling)
Forslaget udmønter aftalen om erhvervs- og vækstinitiativer af 12. november 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, hvor det blev aftalt at nedsætte elvarmeafgiften pr. 1. januar 2019. Læs mere her.

Tilbagebetaling af statsstøtte til drikkevandsbeskyttelse (3.-behandling)
Europa-Kommissionen har truffet afgørelse om, at Danmark i forbindelse med en afgift om drikkevandsbeskyttelse har indført en ulovlig statsstøtte til landbrug og fødevarevirksomheder. Forslaget vil gøre det muligt at kræve den ulovlige statsstøtte tilbagebetalt. Læs mere her.

Én indgang til kystbeskyttelse (3.-behandling)
Forslaget samler som hovedregel kompetencen til at afgøre sager om kystbeskyttelse hos kommunerne (én indgang). Herudover samles en række dispensationer og tilladelser efter anden lovgivning i kystbeskyttelsestilladelsen, og sagsprocessen for kommunale fællesprojekter forenkles. Læs mere her.

Tilskud til efterafgrøder (3.-behandling)
Lovforslaget følger op på »Aftale om Fødevare- og landbrugspakken« fra 22. december 2015 og »Aftale om målrettet regulering« fra den 16. januar 2018. Aftalerne er indgået af regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti. Læs mere her.

Torsdag
Etablering af Forsyningstilsynet (3.-behandling)
Lovforslagets formål er at etablere et forsyningstilsyn for at skabe et mere effektivt tilsyn med el-, gas- og varmesektoren. Læs mere her

Fastsættelse af forsyningssikkerhed (3.-behandling)
Med lovforslaget bliver det ministeren, der skal sætte mål for elforsyningssikkerheden, som Energinet skal leve op til. Læs mere her.

Pristillæg i udbud (3.-behandling)
Lovforslaget skaber grundlag for, at der kan afholdes et udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg på under 1 MW. Læs mere her.

Teknologineutrale udbud (3.-behandling) 
Beslutningen om afholdelse af teknologineutrale udbud blev truffet med en stemmeaftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om en ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019. Læs mere her.


0:000:00