Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Folketinget åbnes til en ny politisk sæson med statsministerens åbningstale, inden politikerne afprøver argumenterne til åbningsdebatten, farvelreception i landbruget og en række grønne konferencer. Få dit overblik over ugen her.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Den første tirsdag i oktober er traditionen tro en festdag, når Folketinget formelt åbner med kirkebesøg og statsministerens åbningstale.

Og er man til grønne konferencer, kan denne uge næsten blive en lang fest.

Få dit overblik over nogle af ugens begivenheder her:

Mandag
Vi lægger ud med en konference i Aarhus, en tur til en å på Lolland og et farvel på Axelborg.

I Aarhus sætter Teknologisk Institut rammen for konferencen "Respekt for Ressourcer", hvor fokus vil være på, hvordan man lykkes med at omdanne affald til ressource.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil blandt andet fortælle om regeringens visioner på affald- og ressourceområdet. Cirkulær økonomi, miljømærkning og ny teknologi til spildreduktion er nogle af emnerne, hvor man også kan høre om erfaring fra det arbejde i virksomheder som Ikea.

Læs mere om konferencen her.

Ved Ågeby Å på Lolland inviterer Landbrug & Fødevarer til præsentationen af Envidans faglige analyse af vandløb og virkemidler. Arbejdet skal hjælpe med at kaste lys over sammenhængen mellem vandløbenes fysiske tilstand, de nødvendige indsatser for at opnå god økologisk tilstand og de afvandingsmæssige konsekvenser ved at gennemføre indsatserne.

Det kan du læse mere om her.

0:000:00