Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: EU-kandidater diskuterer Brexit og klima, fiskeriministeren skal i samråd, og Brintbranchen har årsdag. Få et potpourri af ugens begivenheder her.

Valget til Europa-Parlamentet i maj begynder at sætte sit præg med flere debatter, hvor også klima er et centralt emne.
Valget til Europa-Parlamentet i maj begynder at sætte sit præg med flere debatter, hvor også klima er et centralt emne.Foto: European Union 2016
Sine Riis Lund

Godmorgen og velkommen til en uge, hvor lovmaskinen er lidt i bero.

I stedet begynder det forestående valg til Europa-Parlamentet i maj at sætte sit præg på det grønne område med flere EU-debatter.

Dyk selv ned i ugens begivenheder her.

MANDAG 
Nordisk Råd har for første gang samlet valgkandidater fra de tre nordiske EU-lande, Danmark, Finland og Sverige, til en fælles debat. Debatten foregår i København, og fra Danmark er alle partier repræsenteret. Debatten er opdelt i de tre temaer: Norden efter Brexit, klimapolitik samt forsvars- og sikkerhedspolitik.

Læs mere om debatten her

På DTU Fødevareinstituttet kan man komme og høre mere om nye innovative ideer til bæredygtige ingredienser.
Blandt andet hvordan der arbejdes med at bruge mikroalger som ny biomasse til foder, hvordan der kan udvindes nye ingredienser fra tang, og hvordan man kan udnytte fødevareindustriens mange restprodukter såsom pulp fra kartoffelmels- og juiceproduktionen og rester fra forarbejdning af fisk.

Se mere om det her

Esbjergs borgmester er vært for et møde på Vadehavscentret, hvor hele to ministre mandag lægger vejen forbi. Miljø- og fødevareministeren og udviklingsministeren vil blive orienteret om forskellige politiske emner med betydning for lokalområdet, der alle har bæredygtighed som fællesnævner. Heriblandt udviklingen af Mandø, oversvømmelser langs Kongeåen og cirkulær økonomi. 

Læs mere om det her  
 
I hovedstaden er der debatmøde om byens truede kulturmiljøer, herunder de aktuelle affredninger af tre store områder i København samt om fredningsloven. Mødet er arrangeret af Foreningen Hovedstadens Forskønnelse.

0:000:00