Rødt klimamål kan tvinge Mette F. til at gå reform-amok

NYHEDSANALYSE: Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten er i forhandlingerne om en ny regering blevet enige om en fælles ambitiøs klimamålsætning. Fire centrale spørgsmål mangler dog at blive besvaret.

Danmark får måske det mest ambitiøse klimamål i verden, hvis det lykkes Mette Frederiksen (S) at danne en rød regering.

SF og Enhedslisten har i hvert fald fået den måske kommende statsminister med på, at Danmark skal reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030.

Men en målsætning gør det ikke alene. Her er fire centrale spørgsmål, som partierne i forhandlingerne om en ny regering mangler at give svar på.


1. Går Mette Frederiksen reform-amok?

Mette Frederiksen havde ikke været formand for Socialdemokratiet længe, før det blev slået fast, at det skulle være slut med ”reform-amok”. Det var godt nok med henvisning til de arbejdsudbudsreformer, som skulle lukke hullet i statskassen oven på finanskrisen, men det brede indtryk af Mette F's pakke til vælgerne har nu engang været: Mig kan man være tryg ved, ingen revolutioner eller ubehagelige reformer her.

Mere små justeringer i en bedre retning for den jævne dansker. De små skridts politik kunne man fristes til at kalde det.

Med et nyt klimamål om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030 lægges der op til en helt anden fortælling. For det, Socialdemokratiet hidtil har spillet ud med, kommer ikke i nærheden af det nye mål. Og ambitionen vil med stor sandsynlighed betyde, at Danmark på ny skal gå reform-amok. 

Ifølge Jyllands-Posten svarer ambitionen til, at Danmark på ti år skal stoppe hele udledningen fra landbruget, hele udledningen fra industrien og en god bid af udledningen fra transportsektoren.

”Hvis vi vil løse klimakrisen, kommer vi ikke udenom at ændre den måde, vi lever, bor og transporterer os på,” sagde Mette Frederiksen til Ritzau oven på forhandlingerne om en ny regering i sidste uge.

Det rimer ikke ligefrem på reform-stop.


2. Hvad koster det?

Målet mangler stadig at blive konkretiseret, og derfor er det også vanskeligt at sige, hvad der skal ske, eller hvad det kommer til at koste. Men var målet bare 60 procent ville det svært at nå, lyder vurderingen fra den tidligere klimaminister og EU-klimakommissær Connie Hedegaard: 

"70 procent er så megasvært, at ingen står klar med alle de tiltag, der skal til for at nå i mål, og hvis man ikke tilrettelægger disse næste skridt i omstillingen gennemtænkt og klogt, bliver regningen også megadyr. Så dyr, at det risikerer at sætte den brede folkelige opbakning til en ambitiøs klimapolitik over styr."

Et stort milliardhul i statskassen som følge af tabte indtægter, når danskerne skifter til grønnere biler, skal politikerne som minimum regne med. De bliver også nødt til at se helt grundlæggende på de danske afgifter og skatter. Der skal investeres meget mere i grøn forskning. Og skal man oveni også kompensere for eventuelle ulighedsskabende tiltag – sådan som Enhedslisten for eksempel kræver – så bliver opgaven kun dyrere.

SF og Enhedslisten har faktisk lavet konkrete udspil med initiativer til at nå 70 procent reduktion i 2030 – men mens SF ikke har gjort meget ud af finansieringsdelen, så har Enhedslisten givet et konkret bud i forbindelse med partiets klimaudspil. I udspillet foreslår Enhedslisten blandt andet mere skat på pensionsformuer, mere skat på virksomheder og højere registreringsafgifter på benzin- og dieselbiler.

Ifølge Enhedslistens klimaudspil er den årlige udgift til grøn transport i 2021 19,8 milliarder kroner, så der skal også nogle penge i kassen.

Den borgerlige tænketank Cepos har i en analyse regnet sig frem til, at målet om 70 procent reduktion vil koste 26 milliarder kroner om året i 2030. Dog med betydelig usikkerhed in mente.

”For at komme i mål med en 70 procent reduktion i 2030 skal man bruge nogle virkemidler, som man ikke kender i dag. Derfor kan det være svært at regne på,” sagde Otto Brøns-Petersen til Altinget i valgkampen, hvor han også tilføjede:

”70 procent er en meget voldsom ambition. Jeg har svært ved at se realismen i den, før der kommer nogle mere konkrete tiltag. Alting kan lade sig gøre, men det handler om, hvad det koster.”


3. Et ”bindende” klimamål – for hvem?

Med aftalen mellem de tre røde partier lægges der op til en ny ”bindende” klimalov, lød det fra forhandlerne i sidste uge.

Og det med en bindende klimalov kan næsten lyde som et ekko fra 2014, hvor den første klimalov blev forhandlet. Dengang ønskede særligt SF, at klimamålet skulle være bindende og derfor indskrives i loven.

Det kunne der i 2014 ikke samles politisk flertal til. En årsag til det var, at embedsværket modsatte sig ønsket af hensyn til ”god lovkvalitet” og dansk retstradition.

Med en henvisning til en bog, der er skrevet i 2002 af ansatte i Justitsministeriet, forklarede klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R) i et svar til Steen Gade (SF) i 2014, at love kun bør indeholde regler, som "normerer retsstillingen mellem borgerne indbyrdes, pålægger borgerne pligter over for det offentlige eller tillægger borgerne rettigheder over for det offentlige".

Altså, kan borgere holdes ansvarlige for et nationalt klimamål? Eller kan det være en rettighed over for det offentlige? Man kunne også gå videre: Hvem kontrollerer, og hvad er straffen, hvis målet ikke overholdes?

Nogle klimapolitikere på Christiansborg peger på, at en klimalov kunne lade sig inspirere af budgetloven, hvor staten kan komme efter kommunerne, hvis de ikke overholder budgetterne. Men hvordan det konkret tænkes i forhold til et klimamål i en klimalov udestår stadig.


4. Hvad med de blå?

Mens forhandlingerne om den nye regering står på, er det dårlig stil med blå politikere, der buldrer løs mod hver et pip, som måtte komme ud fra forhandlingerne. Derfor får man i disse dage ikke noget svar på, hvor Konservative og Venstre egentlig står i forhold til de røde partiers nye klimamål.

De blå partier skal dog nok komme på banen, men spørgsmålet er, om de også vil blive inddraget i spillet. Er klimamålet og klimaloven nu klappet af, eller er der et ønske fra de røde partier om, at den nye klimalov skal favne bredt?

Sidst fik SR-regeringen, SF, Enhedslisten og Konservative med, men det endte dybest set med en lov for nedsættelsen af Klimarådet uden bindende klimamål.

Da flertallet skiftede i 2015, og Venstre overtog regeringsmagten, blev klimamålet fra SR-regeringen droppet og en anden kurs med "grøn realisme" blev sat.

Vil en mere ambitiøs lovtekst nu sikre målet no matter what? Eller er det mere afgørende for den danske klimaindsats, at flere i Folketinget kommer med denne gang?

Forrige artikel Christian Poll takker af efter fire år i Folketinget: Christian Poll takker af efter fire år i Folketinget: "Jeg havde forventet en højere grad af objektivitet fra embedsværket" Næste artikel Mette Frederiksen bliver statsminister for en ren S-regering: Svære kampe venter Mette Frederiksen bliver statsminister for en ren S-regering: Svære kampe venter
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.