Historien om Samsøs grønne succes: Det første vi gjorde var at danne en forening

TEMA: Eventyret om Samsøs transformation fra oliehungrende lokalsamfund i knæ til hele verdens grønne solstrålehistorie ville ikke kunne fortælles uden den stærke forankring i civilsamfundet. Altinget fortæller historien i fem kapitler.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Arthur CammelbeeckKlaus Ulrik Mortensen

Artikelserien er tidligere blevet bragt på Altinget: civilsamfund

Efter halvanden times vindblæst sejlads over Kattegat dukker Samsø op i morgentågen.

Et syn, der for hovedparten af passagererne ombord den 90 meter lange færge fra Kalundborg til Ballen ikke overstiger glæden ved det daglige møde med arbejdets parkeringsplads.

Turen til søs er en nødvendighed. Et ufrivilligt afbræk i hverdagen, der skal overstås: Enten ved som pigen med den lyserøde flyverdragt trukket ned om maven efter 20 minutter at sukke om svar efter, hvornår vi mon er der. Eller som kammeraterne i det slidte arbejdstøj at gå ombord i petitflaskerne med Underberg, der falbydes i cafeteriet i skarp konkurrence med billig parfume, sort kaffe og Ragusa.

Fakta
Tal om Samsø

Der bor omkring 3.700 mennesker på Samsø fordelt over 22 landsbyer. Det er landets tredjemindste kommune.

Samsø blev i 1997 udnævnt til Vedvarende Energi-ø og blev på 10 år selvforsynende med vedvarende energi.

Samsøs elforbrug dækkes i dag 100 procent af 11 landbaserede vindmøller, ligesom 70 procent af varmen kommer fra vedvarende energikilder.

Mere end halvdelen af de privatejede oliefyr i de cirka 2.000 husstande på Samsø er erstattet af pillefyr, solvarmeanlæg og varmepumper.

10 havvindmøller syd for Samsø producerer så meget overskud, at de kompenserer for den del af varmen, som stadig kommer fra bl.a. oliefyr. Dermed er Samsø 100 procent CO2 neutral.

En enkelt af Samsøs havvindmøller producerer hvert år strøm svarende til 2.000 husstandes elforbrug. En landbaseret vindmølle producerer strøm svarende til 600 hustandes forbrug.

Vindmøllerne på Samsø har krævet en investering på 300 mio. kroner. 37.00 samsinger har personligt investeret 70 procent af i de alt 440 mio. kroner, der er investeret i vedvarende energi.

Kilde: Kilde: Samsø Energiakademi

Politikerne tror, at den grønne omstilling kan ske på markedsvilkår. Men de store selskaber tænker ikke på lokalbefolkningen. De køber gårde op og rydder store områder, som vi så det i Østerild. Det har skabt det had til landmøllerne, som gør, at vi fremover kun kan opføre dyre møller langt ude på havet.

Søren Hermansen
Direktør, Samsø Energiakademi
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Man kan også bladre sporadisk i avisen og glædes ved, at Samsøs afhængighed af omverdenen de sidste årtier kun er blevet mindre.

I 90’erne eksisterede Samsø på omverdenens nåde. Hvert år importerede øen, der efter den seneste istid for 11.000 år siden dukkede op midt i Kattegat som snotklatten på landkortet, 9.200 ton olie til at holde kritisk infrastruktur som el og varme i live.

Fakta
Tæt på hvert andet glas vand fra danske haner er produceret ved hjælp af frivillig arbejdskraft. 

Men frivilligheden i forsyningssektoren er et truet levn fra andelsbevægelsen: Presset af økonomisk teori og usentimentale regnemaskiner i Finansministeriet. 

Ny serie fra Altinget går tæt på de oversete frivillige danskere.

I seriens seks sidste artikler er vi taget til Samsø for at undersøge frivillighedens rolle i den grønne omstilling, som gjorde Samsø berømt fra Tokyo til New York.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Men så skete der noget, der ændrede ikke bare Samsøs, men også Danmarks, fremtid.

I 1997 kom daværende miljøminister Svend Auken hjem fra Kyoto. Her havde han som del af Kyoto-aftalen lovet verden, at Danmark ville skære 21 procent ned på CO2-udledningen. Men hvordan?

Det var det store spørgsmål, som den socialdemokratiske miljøforkæmper i tiden efter tumlede med. Løsningen blev en god gammeldags konkurrence: Hvem ude i det danske land havde det bedste bud på, hvordan Danmark kunne gå forrest i en global grøn omstilling?

0:000:00