Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Forhandlinger om klimaloven, fødevaretopmøde og seminar om lokal modstand mod vedvarende energiløsninger er blandt ugens begivenheder. Få overblik her. 

Forhandlingerne om en klimalov ventes at starte i denne uge. 
Forhandlingerne om en klimalov ventes at starte i denne uge. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Velkommen til mandagens grønne overblik, der er tilbage efter en længere pause.

Vi starter ved forhandlinger om klimaloven, som ventes at blive kickstartet i denne uge. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) har bebudet, at forhandlingerne ventes at tage udgangspunkt i forståelsespapiret, hvor regeringen forpligter sig til at indføre et bindende mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent. Blå partier har ellers efterlyst, at regeringen bør fremlægge et udspil først.

Det kan man læse mere om på Altinget: energi og klima.

I denne uge vil Copenhagen Cooking & Food Festival løbe af stablen, hvor der både er events for offentligheden og for madbranchen.

Læs mere om det her.

Dyk selv ned i resten af ugens program.  
 
MANDAG 
Flere ministre er i aktion i dag.

Ministeren for fødevarer og fiskeri, Mogens Jensen, mødes mandag med sine ministerkollegaer i Nordisk Ministerråd i Island. Her skal tales om de danske prioriteringer for fiskeri, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug forud for det danske formandskab i 2020.

Miljøminister Lea Wermelin skal plante det første af i alt 100.000 nye træer i True Skov. 
 
TIRSDAG 
Dansk Institut for Internationale Studier inviterer til seminar om, hvordan vedvarende energiløsninger kan implementeres på en måde, så det ikke møder stor lokal modstand.
Der vil blive inddraget erfaringer fra opsætning af vindmølleparker i Danmark, men også erfaringer fra Sydafrika, der lige nu har gang i et omfattende vedvarende energiprojekt. Der vil være oplægsholdere fra VedvarendeEnergi, DTU og en forsker fra Sydafrika.

0:000:00