Nyt liberalt parti: Blå klimapolitik skal laves med Alternativet og Radikale

Af Jonas Holm
Stifter, Grøn Kurs – Danmarks Grønne Liberale Parti

Med valget af Jakob Ellemann-Jensen har Venstre fået en formand, som har muligheden for at samle både de borgerligt liberale stemmer og hele Dannmark. Det kræver, at han definerer et nyt fælles projekt, som kan binde partierne og danskerne sammen.

Siden 2001 har det for ”blå blok” handlet om en konstant strammere udlændingepolitik. Men dels er udlændingepolitikken de senere år strammet så meget, at den ikke kan strammes mere. Dels har Venstre med Lars Løkke i spidsen undervejs solgt ud af de helt fundamentale liberale værdier i sin bestræbelse på at holde sig ved magten.

Socialdemokratiet bakker nu også op om en stram udlændingepolitik, og det er derfor ikke længere et emne, der flytter vælgere hen over midten. Vælgerne er trygge ved, at både S og V vil bevare en stram udlændingepolitik.

I stedet bekymrer de sig nu med god grund om den tiltagende klimakrise, som bliver tydeligere og tydeligere for hver dag.

Grøn vækst på bekostning af sort vækst
Hvis Venstre skal tilbageerobre statsministerposten, kræver det, at man flytter fokus fra udlændingepolitikken til et nyt fælles projekt: den grønne omstilling.

Venstre, Konservative og Liberal Alliance skal droppe modstanden mod klimaafgifter og roadpricing. Det er nu engang langt den mest effektive måde at finansiere den grønne omstilling på.

Jonas Holm
Stifter, Grøn Kurs – Danmarks Grønne Liberale Parti

Det handler ikke om at overgå venstrefløjens grønne ambitioner. Et reduktionsmål på 70 procent i 2030 er det helt rigtige mål. Det er så ambitiøst, at det kun lige akkurat kan lade sig gøre, hvis vi sætter alle sejl til.

Det handler i stedet om at pege på de økonomisk ansvarlige løsninger og på de liberale løsninger.

Det handler om at udstikke den rette kurs, en grøn kurs, for Danmark. Og det handler om at skabe de rette rammebetingelser for erhvervslivet og sikre, at det kan betale sig at være grøn -− både som borger og som virksomhed.

Vi skal fortsat skabe vækst, men det skal være grøn vækst, og det skal være på bekostning af sort vækst. Det er ikke nok at stimulere den grønne vækst, vi skal have mindre sort vækst. Det handler først om fremmest om, at vi skal bruge færre fossile brændsler og spise mindre kød.

Vi skal omstille transportsektoren, energisektoren, landbruget, byggebranchen og industrien. Alle sektorer skal reducere deres CO2-udledning dramatisk. Men det behøver hverken at koste arbejdspladser samlet set, vækst eller velfærd.

Levestandarden behøver ikke forringes
Vi skal ”blot” have flyttet forbruget og investeringerne fra sort vækst over til grøn vækst.

Vi skal have elbiler fremfor benzinbiler. Vi skal bygge vindmøller fremfor olieplatforme. Vi skal spise og producere mindre kød, men af højere kvalitet, og mere plantebaseret kost. Vi skal spise efter årstiderne og reducere vores madspild.

Vi skal køre i elektriske højhastighedstog nationalt og flyve på elektrofuels internationalt. Vi skal forske og udvikle grøn teknologi til os selv og til eksport. Vi skal opkøbe dårlig landbrugsjord og omdanne det til skov og vild natur. Vi skal købe mindre tøj, men af bedre kvalitet. Vi skal dele vores elbiler og vores sommerhuse med hinanden. Vi skal holde flere ferier i Danmark. Og så videre.

Alt sammen noget, vi kan gøre, uden vores liv bliver ringere, snarere tværtimod.

Vi skal være villige til at gå ned i materiel levestandard, hvis det viser sig nødvendigt for at nå i mål. Men det er ikke det, vi skal planlægge efter.

Vi skal planlægge efter, at vi lykkes med den grønne omstilling, samtidig med at vi viser verden vejen og tjener mere på at eksportere den grønne omstilling til resten af verden, end vi ville have gjort på at klamre os til den sorte vækst, som bliver mindre og mindre profitabel. Se blot på bilindustrien i Tyskland eller kulindustrien i USA.