Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Regeringen indbyder til stort naturmøde på Marienborg i denne uge, klimaministeren deltager i et grønt topmøde på Fyn, og så fortsætter forhandlingerne om både klimalov og finanslov.

Der venter en stor uge for miljøminister Lea Wermelin (S). Mandag skyder regeringen nemlig arbejdet med en ny natur- og biodiversitetspakke i gang på Marienborg. 
Der venter en stor uge for miljøminister Lea Wermelin (S). Mandag skyder regeringen nemlig arbejdet med en ny natur- og biodiversitetspakke i gang på Marienborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Velkommen til en uge, hvor det særligt er i starten af ugen, at de store, grønne politiske begivenheder finder sted. 

Hverken fødevareministeren, miljøministeren eller klimaministeren har samråd eller lovforslag på programmet i denne uge, og alt arbejdet kan derfor kanaliseres over i de igangværende finanslovsforhandlinger og klimalovsforhandlinger.

Ugen byder dog trods alt også på en række konferencer og et grønt topmøde. Dyk selv ned i ugens program her:

MANDAG
For de miljøinteresserede lægger ugen stærkt ud med en stor begivenhed på Marienborg.

Her inviterer statsminister Mette Frederiksen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S) nemlig en række eksperter, interessenter og miljøorganisationer indenfor til et stort møde, der skal være startskuddet til regeringens arbejde med en ny natur- og biodiversitetspakke.

I forståelsespapiret står der, at biodiversitetspakken "skal indeholde klare målsætninger for, hvor meget af Danmarks areal, der skal disponeres til natur til naturzoner (inklusiv urørt skov og naturnationalparker), samt konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås".

Forhandlingerne om finansloven fortsætter også mandag, hvor Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er inviteret af finansminister Nicolai Wammen (S).

Senere på dagen afholder Københavns Universitet og menneskerettighedsorganisationen IWGIA et debatarrangement om, hvordan man kan udføre projekter vedrørende vedvarende energi ud fra en menneskerettighedsbaseret tilgang.

Arrangementet foregår på engelsk. Læs mere her. 

0:000:00