Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Der venter en spændende uge på det grønne område i dansk politik, der både står på COP25 i Madrid, ministersamråd og måske en klimalov. Få overblikket her.

Den kommende uge byder for klimaminister Dan Jørgensen (S) på det sidste, seje træk i forhandlingerne om en ny, ambitiøs klimalov. 
Den kommende uge byder for klimaminister Dan Jørgensen (S) på det sidste, seje træk i forhandlingerne om en ny, ambitiøs klimalov. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Det' sørme, det' sandt, december.

Det er angiveligt den dejligste måned i nissernes land, men årets julemåned starter også med masser af politisk aktivitet på det grønne område.

MANDAG
Forhandlingerne om regeringens nye, ambitiøse klimalov blev aflyst i slutningen af sidste uge, da partiernes ordførere i stedet blev kaldt i Finansministeriet, men ventes genoptaget i løbet af ugen hos klimaminister Dan Jørgensen (S).

Regeringen har en ambition om at lande en aftale før jul, men de mest optimistiske satser på en aftale allerede i denne uge.

Mandag starter FN's årlige ministerkonference om klimaet, COP25, nemlig også i Madrid, og der vil det ikke være dumt for regeringen at have en klimalov, som den kan vise frem. Det var egentlig Chile, som skulle have været vært for COP25, der løber frem til 13. december, men på grund af uroligheder måtte topmødet flyttes til Spaniens hovedstad.

For udviklingsminister Rasmus Prehn (S) byder de første tre dage af ugen på en tur til Indonesien sammen med kronprinsesse Mary, hvor de blandt andet får indblik i, hvordan Danmark hjælper den indonesiske regering med at nå sine klima- og miljømålsætninger.

Hjemme i Danmark bliver den sidste del af vildsvinehegnet monteret nær grænseovergangen ved Sofiedal. Hegnet skal medvirke til, at den afrikanske svinepest ikke når Danmark.

TIRSDAG
Lovarbejdet fortsætter i Folketinget, når miljøminister Lea Wermelin (S) vil ændre vandforsyningsloven.

Endnu mere interessant bliver det, når borgerforslaget om den danske klimalov tirsdag skal behandles i salen. Forslaget blev ikke behandlet færdig i foråret på grund af folketingsvalget, så nu skal det tages op igen.









0:000:00