Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: I folketingssalen skal diskuteres forbud mod sprøjtemidler og kædeansvar for danske affaldsselskaber. Og så fortsætter fødevareministeren sin landbrugsturné, mens miljøministeren skal i samråd om kæmpe forureninger. Få overblik over ugen her.

Miljøminister Lea Wermelin (S) er kaldt i samråd for at svare på regeringens indsats mod generationsforureninger.
Miljøminister Lea Wermelin (S) er kaldt i samråd for at svare på regeringens indsats mod generationsforureninger.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Godmorgen og velkommen til en uge, der byder på lidt af hvert.

Blandt andet skal der på Christiansborg diskuteres glyfosat, kædeansvar for danske affaldsselskaber, generationsforureninger og ansættelse af en leder i Landbrugsstyrelsen.

Og så inviteres du til at deltage i et åbent redaktionsmøde hos Mandag Morgen, hvor vejen til grøn omstilling vil blive debatteret.

Dyk ned i ugens program her. 

MANDAG 
Regeringen mødes mandag til seminar på Marienborg.

Dernæst skal fødevareministeren videre på sin lille Danmarksturné bestående af fire debatmøder med landbruget. Mogens Jensen (S) skal til det tredje regionale stormøde, denne gang i Herning. Ministeren skal fortælle om regeringens planer for landbruget, ligesom der er lagt op til debat med ministeren. Det fjerde og sidste debatmøde afholdes i starten af februar i Agerskov.

Syddjurs Kommune inviterer til et offentligt borgermøde om bæredygtighed, hvor alle kan komme og kommentere foreløbige anbefalinger fra et bæredygtighedsudvalg nedsat af byrådet. Anbefalingerne handler om, hvordan Syddjurs skal arbejde med FN's verdensmål. Udvalget har blandt andet arbejdet med vaner og forbrug, bæredygtig vækst, fødevarer, bæredygtig bosætning og naturkapital.

Læs mere om tid og sted  
 
TIRSDAG 
Glyfosat bliver det store samtaleemne blandt ordførere i miljø- og fødevareudvalget, fordi hele tre beslutningsforslag herom skal førstebehandles i Folketinget.

Det første beslutningsforslag er et borgerforslag fremsat af folketingsmedlemmer fra hele ni partier. Forslaget går ud på, at salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler øjeblikkeligt skal høre op, hvis det er til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer.

0:000:00