Det skal du holde øje med i EU i 2020

Om end 2019 var et travlt år i EU-systemet, er der intet, der tyder på, at der bliver tid til restituering i 2020.

Tværtimod består det nye år af flere afgørende klippeskrænter og vanskelige forhandlinger.

EU’s stats- og regeringschefer skal i år blive enige om, hvordan EU skal bruge sine penge de næste syv år. Og i mellemtiden forsøger EU at nå til enighed om det fremtidige forhold med Storbritannien, inden briternes overgangsperiode udløber i udgangen af året.

Men det er ikke de eneste vigtige sager, som året byder på. Altinget giver dig her et overblik over, hvilke europæiske slagsmål du skal holde øje med i 2020.

Hvordan bliver kompromiset om EU’s fremtidsbudget?
En af de allervigtigste ting i år er dog netop EU-budgettet. EU’s medlemslande skal inden årets udgang i fællesskab have nikket ja til rammerne for EU’s budget for 2021 til 2027.

Det skal helst ske i løbet af foråret, så der også er tid til at vedtage den følgelovgivning, som kræves, for at flere af EU’s støtteprogrammer kan fortsætte i det nye år. Det drejer sig blandt andet om de såkaldte samhørighedsmidler, der er økonomisk støtte til de fattigste regioner i EU-samarbejdet.

Men lige nu er der stadig lang vej til enighed mellem stats- og regeringscheferne, som har meget forskellige syn på, hvordan budgettet bør skrues sammen. Beslutningen kræver enstemmighed blandt landene, og lederne har indtil videre ikke haft nogen reelle forhandlinger. De har blot haft et par lejligheder til at udveksle deres meget forskelligartede startpositioner.

Danmark kæmper sammen med fire andre lande for at holde EU-budgettet på sit nuværende niveau, hvilket betyder, at landene ikke skal give mere end 1,00 procent af bruttonationalindkomsten i EU-tilskud. Det kræver besparelser i de nuværende støtteordninger, eftersom en af budgettets tidligere store bidragsydere, Storbritannien, ikke længere er et medlemsland i 2021.

Læs også: Stor alliance af medlemslande vil give Danmark kamp til stregen i slagsmålet om EU's budget