Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Bæredygtigt Landbrug og en række energi-aktører besøger politikerne på Christiansborg, EU-topmøde og samråd om rødlistearterne. Det er blot nogle af nedslagene i den kommende uge.

Statsminister Mette Frederiksen (S) får ekstra at se til i denne uge, hvor hun både skal til EU-topmøde og stå skoleret i Folketinget om regeringens ansættelser af pressechefer.
Statsminister Mette Frederiksen (S) får ekstra at se til i denne uge, hvor hun både skal til EU-topmøde og stå skoleret i Folketinget om regeringens ansættelser af pressechefer.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

God mandag morgen, og velkommen til et overblik over ugens grønne politiske begivenheder.

Vejret har den seneste uge mindet mere om efterår end vinterferie, men det holder ikke Folketinget og resten af det politiske Danmark tilbage, der igen kommer op i omdrejninger med en række besøg af aktører, konferencer, samråd, spørgetime og EU på programmet.

Få overblikket her.

Tirsdag
Der er umiddelbart lagt op til en blød start oven på vinterferien. Miljøminister Lea Wermelin (S) er dog i Koldingområdet mandag, hvor hun skal se på minivådområde, havmiljøet i Lillbælt og besøge en virksomhed, der har specialiseret sig i miljøvenlige beklædningsprodukter. Men det er først tirsdag, der rigtig sker noget i Folketinget. Og det er ikke engang classic grønt, men mere indirekte.

Der er nemlig møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) ventes at deltage og fortælle om regeringens forberedelser til EU-topmødet 20. februar, der handler om EU's flerårsbudget frem mod 2027. Mødet begynder klokken 15.15.

Herefter er der møde i Europaudvalget, hvor dagsordenen er den samme. Det starter klokken 16.00. 

Onsdag
Til gengæld er der fra onsdag rigtig fart over feltet igen.

Fra morgenstunden er der konference hos Center for Bæredygtighed og Aarhus Universitet, der kaster et anderledes lys på FN’s verdensmål. Konferencen sætter fokus på væredygtighed, der betegner den menneskelige vinkel på FN's verdensmål og de problemer, som skal løses i fællesskab.

På konferencen kan du blandt andet høre oplæg fra professor Steen Hildebrandt og stifter af Regenerators, Laura Storm.

0:000:00