Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Samråd om ulve, forureninger og CO2-priser vil sammen med åbningen af Folketinget sætte deres præg på den kommende uge i dansk politik. Få dit overblik over ugen, der også byder på klimaafstemning i EU. 

Statsminister Mette Frederiksen holder åbningstale tirsdag, som bliver overværet af blandt andre Dronning Margrethe 2. 
Statsminister Mette Frederiksen holder åbningstale tirsdag, som bliver overværet af blandt andre Dronning Margrethe 2. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Godmorgen og velkommen til en ny uges grønt overblik.

Vi springer let og elegant over mandagen, men så går det ellers løs med både folketingsåbning, klimaaktion og samråd.

Her får du Altingets bud på, hvad der er værd at holde øje med i næste uge:

Tirsdag 
Folketinget åbner traditionen tro på første tirsdag i oktober. Her afholder statsminister Mette Frederiksen (S) sin åbningstale, som bliver overværet af blandt andre Kongehuset. Det er også første mødedag for medlemmerne af Folketinget.

I den anledning har blandt andre Klimabevægelsen i Danmark og Den Grønne Studenterbevægelse indkaldt til klimaaktion på Christiansborg Slotsplads for at kræve, “at regeringen stopper klimabedraget og fjerner kursen fra direkte klimalovbrud”.

Regeringen fremlægger desuden sit lovprogram, hvor det er muligt at få overblik over de lovforslag og redegørelser, som regeringen påtænker at fremlægge i det kommende folketingsår.

I EU er der planlagt et uformelt videomøde mellem EU’s energiministre, hvor også energikommissær Kadri Simon deltager. De skal blandt andet diskutere instrumenter til at nå EU’s energi- og klimamål i 2030.

Kommissionens forslag om en europæisk klimalov er desuden til debat blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet. 

Onsdag 
Europa-Parlamentet skal stemme om det nye reduktionsmål for emissioner for 2030. I deres udkast til betænkning opfordrer medlemmerne til, at emissionerne reduceres med 60 procent i 2030 i forhold til 1990, skriver Europa-Parlamentet i et nyhedsbrev.

0:000:00