DI forsøger at påvirke USA i klimaforhandlinger

INTERVIEW: Hans Skov Christensen, adm. dir. i DI, har ifølge undersøgelse stor indflydelse i slutspurten af klimaforhandlingerne.
Foto: www.di.dk
Ida Skytte
Fakta

Altinget | Energi og Klima bringer over de kommende uger frem mod klimatopmødet interview med en række af de nøglepersoner, som konsulentfirmaet Dalberg har udpeget.

Læs tidligere interview via link herunder.

Hvad siger du til at blive udnævnt som "slutspurter"?
Det er altid ærefuldt, når DI's aktivitet med at søge at præge og påvirke klimaforhandlingerne undervejs bliver registreret. Men det er jo ikke mig som person.

Hvordan mener du, at du kan gøre en forskel op til topmødet?
Vi virker først og fremmest virker som led i det danske værtskab ved at søge at samle indsatsen i indflydelsesrige erhvervsorganisationerne fra andre dele af verden, Kina, Indien, USA, Brasilien og så videre. Det har vi gjort gennem hele året for at kunne have en fælles erhvervsorganisationstilgang og herunder hjælpe i forhandlingerne ved at pege på, at erhvervslivet både er en del af problemet og samtidig en del af løsningen.

Hvad er din rolle i slutspurten fra nu og til og med topmødet?
Vi har to dele: Det ene er at fortsætte, hvad vi har gjort med øvrige erhvervsorganisationer, det er i "Businesseurope" at være med til at sikre den europæiske klimapolitiske dagsorden, og hvad der har at gøre med forhandlingsresultatet. Den anden del er, at vi laver en stribe arrangementer for at pege på, at der allerede nu findes teknologiske løsninger, som kan være med til at løse klimaudfordringen. Den teknologi vil vi vise på en række "energy tours" rundt i Danmark, og samtidig afholder vi den 12-13 december den største udstilling nogensinde med løsninger fra hele verden på, hvordan vi med eksisterende teknologi kan komme meget længere, og det, mener vi, er et godt industrielt indspil.

Hvordan vurderer du muligheden for at få en aftale?
Jeg tror, at det er svært, for det er jo ikke en sag, der besluttes i Europa, den besluttes jo først og fremmest mellem de store grupper: USA, Kina, Indien. Det er svært at få en aftale, men ikke umuligt.

Hvad skal der til for at få en aftale?
Der skal det til, at USA går efter en aftale. I i den forbindelse prøver vi at have en dialog med U.S. Chamber of Commerce for på den måde at være med til at præge den amerikanske holdning.

Kan enkeltpersoner gøre en forskel?
Det tror jeg ikke, men jeg tror, at grupper kan gøre en forskel. 

Dokumentation

Hans Skov Christensens CV:

Adm. direktør Hans Skov Christensen, cand.polit, R.1.p.p.

1963 Student (Roskilde Katedralskole)
1971 Cand.polit. (Københavns Universitet)
1971-1972 EDB-konsulent
1967-1970 og Undervisningsassistent i nationaløkonomi
1972-1974 og driftsøkonomi ved Københavns Universitet
1972 Sekretær i Dansk Arbejdsgiverforening
1976 Kontorchef
1978 Afdelingschef
1979 Direktør for DAs arbejdsmarkedspolitiske funktioner
1985 Adm. direktør for Dansk Arbejdsgiverforening
1991 Adm. direktør for Dansk Industri under stiftelse
1992 Adm. direktør for Dansk Industri
Tillidshverv
1975-1978 Viceborgmester, Herlev
1979-1991 Medlem af Det Økonomiske Råd
1992-1999 Medlem af Det Kgl. Teaters bestyrelse
1993-2003 Medlem af Styrelsen for Internationalt Udviklingsarbejde
1996 - 2000 Formand for Finance Committee, UNICE
1996 - 2002 Medlem af bestyrelsen for A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
1998 Medlem af bestyrelsen for Centre for European Policy Studies, Bruxelles
1999 - 2009 Medlem af bestyrelsen for Tivoli A/S
2000 - 2004 Medlem af bestyrelsen for Sund & Bælt Holding A/S og
siden 2003 næstformand
2004 - 2006 Formand for bestyrelsen for Banedanmark
2001 Medlem af Executive Bureau, BUSINESSEUROPE (tidl. UNICE)
2002 Næstformand for Søren Kierkegaard Forskningscenter
2003 Formand for bestyrelsen for Kristeligt Dagblad
2004 Formand for bestyrelsen for FIH
2008 Formand for bestyrelsen for Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi
2009 Næstformand for bestyrelsen for PensionDanmark A/S

Født 22. juli 1945 i Nørresundby.


0:000:00