Debat

Færre vindmøller, mere energi

DEBAT: Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening vil rette op på det, de kalder regeringens mangeårige forsømmelse af at planlægge for udbygningen med vindkraft.
Der skal mere politisk handling til, hvis vindmøllerne skal hjælpe Danmark med at nå 2020-målene, mener både Jan Hylleberg fra Vindmølleindustrien (bill.) og Asbjørn Bjerre fra Danmarks Vindmølleforening.
Der skal mere politisk handling til, hvis vindmøllerne skal hjælpe Danmark med at nå 2020-målene, mener både Jan Hylleberg fra Vindmølleindustrien (bill.) og Asbjørn Bjerre fra Danmarks Vindmølleforening.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jan Hylleberg,
Adm. direktør i Vindmølleindustrien
og Asbjørn Bjerre,
Direktør i Danmarks Vindmølleforening

I dag dækker vindkraft ca. 20 pct. af det danske elforbrug. I 2020 vil det med vores udbygningsplan være 50 pct. Vi har samarbejdet om at udvikle et forslag til udbygningen med vindkraft i Danmark, da vi synes, det er vigtigt, at Danmark nu får en plan, der udbygger samfundsøkonomisk fornuftigt med vind, og samtidig sikrer fortsat lokal opbakning til udbygningen med vindkraft.

Siden 2004 er vindkraftkapaciteten blevet øget med mindre end 45 MW om året, og i 2007 oplevede vi endda, at der blev nedtaget flere MW vindkraft, end der blev opstillet.

Hvis denne udvikling fortsætter, vil Danmark ikke kunne opfylde sine EU-mål for vedvarende energi og CO2-reduktion, og regeringens vision om et fossilfrit samfund vil være utopi. Den gode nyhed er, at det faktisk kan lykkes - men det kræver politisk handling nu!

Der mangler i høj grad politisk handlekraft, når det gælder om at sætte de rigtige mål for vindkraft og rammer for planlægningen af vindmølleplaceringer.

Jan Hylleberg og Asbjørn Bjerre
Adm. direktør i Vindmølleindustrien og direktør i Danmarks Vindmølleforening

Målet er at nå 3.800 MW vindkraft på land og 2.550 MW på havet i 2020. De samlede 6.350 MW vindkraft kan leveres af cirka 3.400 vindmøller mod de nuværende knap 5.000 opstillede vindmøller.

Årsagen til, at en stor del af møllerne stadig vil skulle placeres på land, er, at det er billigere og lettere at producere vindenergi på land. Da der er mere rummeligt på havet, og vinden blæser mere, vil der dog samtidig med fordel kunne stilles større vindparker op på havet.

Hvordan kommer vi i mål?
Den rigtige vindkraftudbygning kommer ikke af sig selv, selvom vi har tegnet billedet af, hvordan den kan komme til at se ud og udarbejdet en guideline til dens realisering.

Den rigtige vindkraftudbygning sikres ved, at Folketinget beslutter, hvilke mål der skal være opfyldt i perioden frem til 2020, så kommunerne får en klar ramme om de forventninger, der er til deres planlægningsopgave.

Planlægningen af vindkraftudbygningen er en vigtig opgave for kommunerne, og derfor har de krav på at kende omfanget af den planlægning, der skal gennemføres. Så tror vi til gengæld på, at kommunerne selv kan og vil løfte opgaven.

Siden den nuværende regering kom til i 2001, er udbygningen med vindkraft sat på "pause", og der mangler i høj grad politisk handlekraft, når det gælder om at sætte de rigtige mål for vindkraft og rammer for planlægningen af vindmølleplaceringer.

Det er en udfordring at finde de helt rigtige placeringer til landmøllerne, og derfor bakker vi op om kommunerne, når de siger, at de har brug for mere fleksible rammer for planlægningen og placeringen af møllerne i forhold til de gældende regler.

Det er i lokalsamfundene, at møllerne opstilles, og derfor bør der være en vis manøvreringsmulighed for kommunerne i forbindelse med at tilpasse mølleplaceringerne de lokale landskabelige forhold.

På samme vis som på land er der også på havet behov for langsigtet planlægning og konkrete mål for 2020 fra Folketingets side, så der i tide kan tages beslutninger om de helt store havvindmølleparkers udbygningstakt, størrelse og geografiske placering.

Specielt på havet er der store udfordringer med nettilslutning og ikke mindst de omkostninger, der er forbundet med at føre strømmen i land. Energinet.dk, der har ansvaret for at udbygge elnettet, skal kunne planlægge langsigtet, hvis de skal kunne udbygge nettet samfundsøkonomisk bedst muligt, og så det kan håndtere mere strøm fra vindmøllerne. Det vil bl.a. kræve nye, gode forbindelser til udlandet.

Sæt strøm til bilen
Energinet.dk har netop offentliggjort rapporten "Effektiv anvendelse af vindkraft i Danmark", der viser, at det danske energisystem med fordel kan integrere en samlet vindkraftkapacitet på 6.700 MW i forhold til den nuværende kapacitet på 3.200 MW.

Vores udbygningsplan for vindkraft understøtter realiseringen af Energinet.dk's 2025-scenarie. Vi er helt enige med det statslige Energinet.dk i, at man kan sikre en tilstrækkelig stor og fleksibel efterspørgsel efter el i de perioder, hvor prisen på el er relativ lav - dvs. når det blæser meget - ved hjælp af en indfasning af elbiler og varmepumper.

Vores anbefaling går således i al sin enkelthed ud på at skabe mere ren energi med færre møller. Planens udførelse kræver blot en god og klar planlægning med en gennemskuelig fordeling af opgaverne tilsat lidt frie rammer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Serup Hylleberg

Viceadministrerende direktør, Green Power Denmark
cand.polit. (Københavns Uni. 1991), emba (CBS 2002)

Asbjørn Bjerre

Selvstændig konsulent, fhv. direktør, Danmarks Vindmølleforening
lærer (Skive seminarium 1964)

0:000:00