Svaret blæser i vinden

Af Lars Bytoft 
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

I forrige uge kunne man på dette forum læse, at trafikken fra de nye veje og vejudvidelser, som blev besluttet i Folketinget før jul, vil øge CO2-belastningen med 25.000 ton årligt. Og partikelforureningen vil stige med 1,7 ton om året.

For mig er det en helt klar understregning af behovet for at tænke nyt. Ikke om vejene, men om det, der kører på dem: bilerne. Vejen frem er ikke flere benzinbiler eller dieselbiler, men gerne elbiler, for eksempel. Og for nu ikke at geråde ud i en anden diskussion, taler jeg i denne sammenhæng om elbiler baseret på strøm fra vindkraft.

Elbiler løser mere end transport
Ud over de suveræne miljømæssige fordele løser elbiler en række udfordringer, som har med meget andet end transport at gøre: De passer perfekt ind i en energifremtid med mere vindkraft, hvor de vil kunne overtage overskudsstrømmen fra vindmøllerne.

De støjer - næsten - ikke, modsat biler med eksplosionsmotor. Et af de største støjproblemer i byerne er netop trafikstøj. I København viser en sammentælling, at omkring 50.000 boliger er plaget af en støjbelastning på 68 db eller mere, hvilket betegnes som et uacceptabelt niveau.

Og så er der som nævnt problemet med partikelforureningen i byerne, hvor især de ultrafine partikler, der er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje, giver store sundhedsproblemer. Disse partikler stammer helt overvejende fra den lokale vejtrafik (op mod 90 procent).

Jeg vil anbefale, at politikerne stikker en finger i vejret, når de træffer beslutning om, hvorvidt afgiftsfritagelsen for elbiler skal forlænges efter 2012. For svaret blæser - bogstaveligt talt - i vinden.

Lars Bytoft
Formand for Ingeniørforeningen

Så udover at elbilerne vil kunne dække en stor del af fremtidens transportarbejde, er der oplagte miljø- og sundhedsmæssige fordele ved at køre med vindmøllestrøm i tanken.

Elbiler centrale for vedvarende energi
I Ingeniørforeningens scenarie for en vedvarende energifremtid - Klimaplan 2050 - spiller eldreven transport da også en vigtig rolle i fremtidens transport. I planen vurderes det, at elbilen i løbet af de næste 10 år kan blive en attraktiv mulighed til visse transportopgaver - og at den på længere sigt kan bidrage væsentligt til det samlede transportarbejde.

Men de kommer ikke kørende af sig selv, elbilerne. Og nogen vil nok mene, at med elbiler kommer man ikke langt på batteriet. En af de største barrierer for elbilerne har da også været batterierne.

Men de seneste 10 år er udviklingen gået stærkt, og batterierne har fået stadig bedre tekniske egenskaber, og er fortsat genstand for intensiv forskning og udvikling - i lighed med koncepter for ladestationer og anden infrastruktur til elbilerne. Og udviklingen i retning af stadig bedre og mere energieffektive batterier vil givet fortsætte i takt med, at markedet for elbiler vokser.

Markedet kommer ikke af sig selv
Men her er vi ved endnu en barriere: markedet. Det kommer heller ikke af sig, men er bl.a. styret af de rammebetingelser, som politikerne afsætter. I den forbindelse er den uafklarede situation om, hvad der sker med afgiftsfritagelsen for elbiler i Danmark efter 2012, i mine øjne helt central.

Jeg har læst i pressen, at klima- og energiministeren siger, at regeringen arbejder på højtryk for at finde en løsning. Det er der rigtig god grund til. For industrien - både herhjemme og i udlandet - arbejder også på højtryk for at være med i kapløbet om de bedste koncepter - og lokationer - for elbilerne.

Så hvis Danmark skal gøre sig håb om at udnytte potentialet til at blive foregangsland for elbiler, er der grund til en hurtig afklaring af afgiftsspørgsmålet, som naturligvis er essentielt, når virksomheder skal træffe beslutninger om, hvor og hvor meget de vil investere i projekterne.

Og så har jeg slet ikke talt om de højteknologiske arbejdspladser og udviklingsmiljøer, som en satsning på elbiler måtte føre med sig. Eller hvor fascineret jeg er ved tanken om, at to så samfundsvitale infrastrukturer som energiproduktion og transport kan udgøre så optimalt et samspil, som tilfældet kan blive med vindmøller og elbiler.

Jeg vil anbefale, at politikerne stikker en finger i vejret, når de træffer beslutning om, hvorvidt afgiftsfritagelsen for elbiler skal forlænges efter 2012. For svaret blæser - bogstaveligt talt - i vinden.