Ingen vil betale for klimatilpasning

Hvem skal betale, når landmandens jord står under vand, når sommerhuset synker i havet, eller kloakkerne flyder over og gør skade på huse og veje?

De stigende vandmængder i fremtiden er en kendsgerning, som mange af Danmarks kommuner allerede er begyndt at tage hånd om. Men at sikre infrastruktur, kloaksystemer og kyststrækningen mod klimaforandringerne er en udfordring for kommunerne - ikke mindst fordi ansvarsfordelingen i forbindelse med finansiering af både forebyggelse og skader langt fra er på plads.

Netop økonomi var et af de gennemgående temaer på den konference om klimatilpasning, som mandag blev afholdt af Teknologirådet i samarbejde med Videnscentret for Klimatilpasning og Koordineringsenhed for Forskning i Klimatilpasning (KFT).

"Der er en række finansieringsspørgsmål, som er involveret i klimatilpasning, og som går på tværs af de traditionelle skatteopkrævnings- og administrative skel, og det bliver man altså nødt til at forholde sig til, hvis man vil have, at klimatilpasning skal finde sted. Så bliver man nødt til at gennemtænke formler for, hvordan den her slags ting skal finansieres på tværs af administrative skel - hvad enten det er nationale grænser eller kommunegrænser," sagde Peter Gammeltoft, afdelingsleder i DG Environment i EU-Kommissionen.

De offentlige budgetter er måske ikke store nok, så man er nødt til at se på, om der er andre muligheder for at finansiere det her. Kan man gå ind på det private lånemarked og få nogle finansieringsordninger? Eller kan forsikringsordninger bruges? Der er ikke nogle oplagte formler for det her, og en af de store udfordringer er at finde ud af, hvordan klimatilpasningen skal finansieres.

Peter Gammeltoft
Afdelingsleder, DG Environment, EU-Kommissionen

Nye måder at tænke finansiering på
Spørgsmålet om finansiering af klimatilpasningen har længe spøgt i de politiske diskussioner på Christiansborg. Senest kom problemet op til overfladen i forbindelse med regeringens finanslovsudspil, hvor regeringen mødte kritik fra oppositionen for, at der ikke var afsat penge til klimatilpasningen.

Men hvor diskussionen hidtil har handlet om, hvorvidt aben ligger hos stat eller kommune, blev der på konferencen åbnet for lidt bredere måder at anskue finansieringsspørgsmålet på.

"De offentlige budgetter er måske ikke store nok, så man er nødt til at se på, om der er andre muligheder for at finansiere det her. Kan man gå ind på det private lånemarked og få nogle finansieringsordninger? Eller kan forsikringsordninger bruges? Der er ikke nogle oplagte formler for det her, og en af de store udfordringer er at finde ud af, hvordan klimatilpasningen skal finansieres," sagde Peter Gammeltoft.

Klimatilpasning skal ind i planloven
Der blev også åbnet op for, at private skal begynde at tage et ansvar, men her mener blandt andet seniorjurist i COWI, Titti Kopp, at kommunerne står for svagt i forhold til at få private bygherrer til at påtage sig et økonomisk medansvar. Klimatilpasningen skal være en del af planloven, mener hun, for ellers har kommunerne ikke en chance for at pålægge private en del af det ansvaret - for eksempel i forbindelse med nybyggeri.

"I de tilfælde hvor bygherrer selv kan se, at hans ejendom bliver ødelagt, så kan man nok animere ham til at spytte noget i kassen. Men man kan også sige, at det er uretfærdigt, hvis kommunen går ind og dikterer en placering, som gør, at der kommer ekstraomkostninger på byggeriet, og der er det, jeg sætter spørgsmålstegn ved, om klimatilpasningshensynet har den rette tyngde," sagde Titti Kopp.