Replik til Steen Riisgaard: Absurd at bruge halm til at erstatte benzin

Af Dan Belusa
Kampagnemedarbejder, Greenpeace

Novozymes-chef Steen Riisgaard vil lave biobrændstoffer baseret på halm. Hans problem er bare, at hverken klima- eller forretningsidéen er stærk nok til at stå på egne ben. Derfor forsøger Riisgaard nu at bilde politikerne ind, at hans projekt er grønt og klimavenligt i håb om årlig statsstøtte i milliardklassen.

Novozymes vil lægge beslag på 1,6 mio. ton halm om året, og Riisgaard kræver statslig produktionsstøtte på 8-900 kr. per ton. Derudover kræver han, at staten sikrer afsætning af hans biobrændstoffer ved at beslutte, at al benzin skal iblandes 10% biobrændstof. I min replik (25. Jan) til Riisgaards indlæg (18. jan) påpegede jeg, at det klimamæssigt ikke giver mening at bruge halmen til at erstatte benzin, så længe der fortsat anvendes kul i Danmark. I sit svar (3. feb) gentager Riisgaard imidlertid sin påstand om, at det skulle være klimavenligt at bruge halmen til bioethanol til erstatning for benzin. Og jeg beskyldes for at argumentere på baggrund af ideologi, ikke fakta.

Ideologibeskyldningen tjener naturligvis mest det formål, at den tillader Riisgaard at undlade at forholde sig til det konkrete indhold i min kritik. Men tankevækkende er det, at der i Riisgaards verden øjensynligt hersker modsætningsforhold mellem idealisme og fakta.

Kul er det mest klimaskadelige brændsel vi anvender. Selv hvis man helt ignorerer energitabet og energiforbruget på ethanolfabrikken, så er CO2-besparelsen ved at bruge halmen til at erstatte kul 30 % større, end hvis halmen bruges til erstatning for benzin. Klimamæssigt bør den halm, der er til rådighed, derfor bruges til erstatning for kul.

Lidt indirekte erkender Riisgaard også, dette fakta. Han hævder ihvertfald, at "Ikke et halmstrå vil der blive trukket ud af kraftvarmeværkerne". Riisgaard forsøger i stedet at skabe det urigtige indtryk, at der er rigeligt halm til både at erstatte kulforbruget på kraftværkerne og til at producere hans bioethanol. Fakta er, at der i nærmeste fremtid ikke er halm nok til begge dele. 1 mio. tons halm har et energiindhold på 14,5 PJ. Der bruges ca 190 PJ kul i Danmark. Lige meget om der i Danmark kan skaffes 1 eller 2 mio. tons halm, så er det først, når det danske kulforbrug er afviklet, at det overhovedet kan overvejes at bruge halmen til ethanol.

Det bør også nøje overvejes, hvor meget halm der kan fjernes fra markerne. Noget af halmen skal blive i landbruget. Når jord tilføres plantematerialer, ophobes der kulstof i jorden og landbrugsjorden forbedres. Hvis plantematerialet fjernes udpines jorden, og kulstoffet havner i atmosfæren og bidrager til klimaproblemet. Det var tidligere tilfældet i Danmark, hvor overskudshalm blev brændt af på markerne. År for år mindskedes kulstofmængden i danske landbrugsjorder, indtil der i 1990 blev indført et forbud mod halmafbrænding. Overskudshalmen er siden 1990 blevet ført tilbage til landbrugsjorden. Javist rådner halmen, som Riisgaard skriver, men resultatet er, at landbrugsjordens indhold af kulstof øges. Det betyder dels, at jordens frugtbarhed bevares og dels, at kulstof, der ellers ville være endt som CO2 i atmosfæren, i stedet gør gavn i jorden. I den nationale CO2-allokeringsplan medregnes det, at den halm, der kommer tilbage til jorden, sparer atmosfæren for knap 2 mio. tons CO2. Til sammenligning giver det ca ½ mio tons CO2 besparelse at erstatte 10% af benzinforbruget.

Fakta og ideologi
Riisgaard skriver i sin replik til mig "Det er ikke korrekt, når Dan Belusa siger, at det koster 450 mio. kr. at indføre bioethanol i Danmark. Det har ikke kostet statskassen en krone". I håb om, at det blot er ufrivillig uvidenhed fra Riisgaards side, er her link til biobrændstof lovforslaget http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20081/lovforslag/L181/som_fremsat.htm , hvor klimaministeriet beregner, at beslutningen om lovpligtig anvendelse af 5,75% biobrændstof årligt vil koste samfundet 450 mio kr. Det er mange penge. Riisgaard er som bekendt ikke tilfreds med 5,75 % og 450 mio. kr. Han mener, at bilisterne skal pålægges at bruge 10 % biobrændstof, hvilket groft regnet fordobler den årlige samfundsmæssige omkostning. Dertil kommer selvfølgelig Riisgaards krav om statsstøtte til indkøb af halm på ca 1,3 mia om året. Riisgaards forslag er altså både skidt for klimaet og vil koste samfundet over 2 milliarder kr. om året.

Jeg er derfor enig med Riisgaard, når han siger, at vi skal tage ved lære af svenskerne og deres massive ethanol-satsning over de seneste 10 år. En ny rapport fra det svenske finansministerium konkluderer, at ethanol-satsningen koster det svenske samfund 1,5 milliarder om året og har øget CO2-udslippet med 25 mio. tons i forhold til, hvis svenskerne havde ladet være. Jeg vil tro, at Steen Riisgaards begejstring for Sverige hovedsageligt gælder den store statsstøtte og ikke de klimamæssige resultater.

Riisgaards dagsorden om mere statsstøtte og højere iblandingsprocenter er desuden i hjerteskærende kontrast til de klare udmeldinger fra UNEP, FAO, OECD og Verdensbanken. Afskaffelse af biobrændstoflovgivning er ifølge UNEP blandt de syv vigtigste skridt til at forhindre fremtidige fødevarekriser. Riisgaard arbejder for det modsatte.

Det er trist, at Riisgaard har udviklet et verdenssyn, hvor fakta og idealisme optræder som modsætninger og hvor forebyggelse af klima- og fødevarekriser tydeligvis er kommet til at fremstå som den rene ideologi. Min kritik af Riisgaard og Novozymes bygger på idealisme. Det bygger på en vision om en verden, hvor skove og landbrugsjord ikke smadres, hvor de fattigste i verdens befolkning ikke sættes til at konkurrere med alverdens biler om adgang til fødevarer, og hvor offentlige klimapengene faktisk bruges på tiltag der løser klimaproblemet.