Vi skal have mere fokus på energibesparelser

Hvis vi ikke stiller os selv disse spørgsmål og finder fornuftige svar på dem, er der risiko for, at vi laver nogle meget store fejlinvesteringer de kommende år. Der må stilles spørgsmål til investeringer i nye fjernvarmeområder, i udvidelse af affaldsforbrændingsanlæg, og har vi fået det sidste store centrale kraftvarmeanlæg i Danmark?

Jørgen Abildgaard
Direktør i konsulentvirksomheden Econ Pöyry

Af Jørgen Abildgaard,
Direktør, Pöyry Management Consulting

Hvis vi måler hvordan vi prioriterer vores tid og indsats på energiområdet, vil vi nok komme frem til at 90 % af indsatsen er på energiproduktion og 10 % er på energibesparelser. Det er en forkert prioritering. Hvis vi skal nå 2 graders målsætningen, har IEA beregnet, at over halvdelen af indsatsen skal nås ved energibesparelser.

EU har sat reduktion af energiforbruget i vores bygninger på dagsordenen. Det er der mange gode grund til. Først og fremmest fordi omkring 40 % af vores energiforbrug ligger i bygningerne, men også fordi en meget stor del af de billige energi- og CO2-løsninger også ligger her. Så vi skal have "nearly zero energy" bygninger i 2020 i Europa.

Set i globalt perspektiv er det uhyre fornuftigt. Med udsigten til at 3 mia. flere skal bo i byerne om 30 år og at 2,85 mia. af disse vil bo i byer i Asien, Afrika og Sydamerika, er der sat en tyk streg under, at en stor del af fremtidens ressourceforbrug er knyttet til udviklingen i byerne. Alene i Kina forventes yderligere 400 millioner at bosætte sig i byerne over de næste 20 år, en eksplosion, der kan illustreres med den komplette skabelse af et New York fra bunden hvert eneste år.

Hvis vi skal få vendt den nuværende trend i vores energiforbrug og udledning af drivhusgasser, skal vi derfor udvikle nye byområder med en meget tydelig miljøprofil. Det giver gode muligheder for eksport af løsninger på dette område, hvis vi ellers kender vores besøgelsestid i forhold til at være på forkant i Danmark og i resten af EU.

På vej mod 0-energibygninger
I Danmark må vi de kommende årtier forberede os på et reelt paradigmeskift i vores energiforbrug i bygninger. Varmeforbruget i nybyggeri vil om 10 år alene være et spørgsmål om at sikre varmt vand dækket af vedvarende energi. I det eksisterende byggeri, vil kravene til renovering i løbet af 10 - 20 år følge efter med krav om 0-energihuse. Med en årlig renovering af omkring 1 % af den eksisterende bygningsmasse, må vi allerede i 2050 forvente, at en pæn del er 0-energihuse.

Nye krav til det danske energisystem
Denne udvikling vil stille markante nye krav til det fremtidige danske energisystem. Ikke mindst vores kraftvarmebaserede systemer.

Vi må spørge os selv, om det er relevant at udbygge med fjernvarme i nye byudviklingsprojekter, ligesom udbygning og renovering af fjernvarmesystemer i eksisterende byområder skal vurderes i lyset af det forventede fremtidige energiforbrug. Den fjernvarme der bliver tilbage, skal i løbet af århundredet tilpasses et stadigt mindre energibehov i bygningerne, i takt med at renoveringen af det eksisterende byggeri giver et stadigt mindre behov for varmeforsyning udfra.

Vi bliver også nødt til at spørge os selv, hvordan varmedelen fra vores kraftværker og affaldsforbrænding passer ind i fremtidens energibehov. Efterhånden som vi opnår en større og større elektrificering af vores energiforbrug fra vind og decentral produktion bliver behovet for store centrale kraftvarmeværker stadigt mindre. De store centrale affaldsforbrændingsanlæg vil med tiden også passe dårligt ind i den danske forsyningssystem. Dette skal ses i lyset af mere fokus på reduktion af affaldsmængder og ikke mindst ønsket om at udnytte organisk affald til andre formål, som biogasproduktion og produktion af biofuels.

Hvis vi ikke stiller os selv disse spørgsmål og finder fornuftige svar på dem, er der risiko for, at vi laver nogle meget store fejlinvesteringer de kommende år. Der må stilles spørgsmål til investeringer i nye fjernvarmeområder, i udvidelse af affaldsforbrændingsanlæg, og har vi fået det sidste store centrale kraftvarmeanlæg i Danmark?

Så hvor skal varmen komme fra? Svaret er, at om nogle få årtier har vi stort set ikke behov for en varmeforsyning, og den varme vi skal bruge vil komme fra lokale og decentrale vedvarende energianlæg.