Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Regeringen fremlægger mandag udspil til grøn skattereform i en uge, der også byder på KL's årlige Teknik- og Miljøkonference, Lea Wermelin (S) i to samråd og så kan Finansministeriets køb af Evida falde på plads. Få et overblik her.

Skatteminister Morten Bødskov (S) fremlægger mandag regeringens udspil til en grøn skattereform sammen med klimaminister Dan Jørgensen (S). 
Skatteminister Morten Bødskov (S) fremlægger mandag regeringens udspil til en grøn skattereform sammen med klimaminister Dan Jørgensen (S). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

God mandag morgen og velkommen til denne uges grønne overblik.

Sidste uge vil blive husket for minkredegørelse og ny fødevareminister. Nu tages hul på en uge, hvor regeringen vil fremlægge udspil til grøn skattereform, og så ventes der at komme mere gang i finanslovsforhandlingerne.

Udspillet til den grønne skattereform præsenterer regeringen mandag.

Elbilsforhandlingerne er i øvrigt kørt i grøften hos skatteminister Morten Bødskov (S) og er nu flyttet over til Finansministeriet og Nicolai Wammen (S). De kommende uger byder derfor på en masse grønne forhandlinger i Finansministeriet. 

Tirsdag afholder KL sin årlige Teknik- og Miljøkonference. Konferencen foregår virtuelt på grund af corona. Både miljøminister Lea Wermelin (S) og klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen deltager.

Læs mere her.

Tirsdag står også i luftforureningens tegn. Her præsenterer Det Europæiske Miljøagentur sin årlige rapport om luftkvaliteten i EU.

Onsdag er der planlagt åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget, hvor miljøminister Lea Wermelin (S) skal svare på spørgsmål om den måde, Danmark opgør beskyttet natur. Udvalget har spurgt ministeren, om hun vil ændre på Miljøstyrelsens opgørelsesmetoder.

Læs mere her.

0:000:00