Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Præsentation af en ny, grøn fond, temadag om bæredygtigt byggeri, webinar med dansk biotechstartup og hyldest til den økologiske malkeko. Få her dit overblik over ugen.

Visualisering af mulig energiø i Nordsøen. DTU, DI Energi og ATV sætter i denne uge fokus på den kommende danske strategi for Power-to-X.
Visualisering af mulig energiø i Nordsøen. DTU, DI Energi og ATV sætter i denne uge fokus på den kommende danske strategi for Power-to-X.Foto: TenneT/Energinet
Birk Sebastian Kotkas

Årets sidste store politiske aftaler på det grønne område er efterhånden faldet på plads på Christiansborg og i Bruxelles.

Men der er stadig en række grønne begivenheder på programmet i løbet af ugen, der starter virtuelt.

MANDAG
Økologisk Landsforening starter ugen med tre grønne webinarer. Morgenwebinaret handler om havre, formiddagens om bælgplanter og eftermiddagens om mulighederne ved madaffald

TIRSDAG
DTU, DI Energi og ATV inviterer til onlinekonference om den nationale strategi for Power-to-X, der skal kickstarte den grønne omstilling med satsninger på effektiv teknologi.

Forskere, industri og politikere vil give sit perspektiv på, hvordan strategiens satsninger på teknologien på både europæisk og nationalt plan har potentiale til at omdanne grøn strøm til CO2-neutralt brændstof til fly, skibe, lastbiler og energiintensiv industri. Webinaret sætter fokus på forsknings- og innovationsindsatsens rolle for at gøre teknologien mere effektiv og rentabel.

Læs mere her eller tilmeld dig gratis her.

ONSDAG
Danmarks Eksportkredit, EKF, lancerer en ny fond, som skal støtte danske virksomheders grønne eksportprojekter med i alt 30 millioner kroner. Dansk Industri holder onsdag informationsmøde om den grønne projektmodningsfond virtuelt i Microsoft Teams, hvor fondens muligheder gennemgås af EKF, og der bliver god mulighed for at stille spørgsmål.

Læs mere her.

Hvad er mulighederne for CO2-fangst med bakterier? Det vil de danske biotechiværksættere SecondCircle forsøge at svare på ved IDA’s webinar, der foregår på engelsk.

0:000:00