Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Sommerfugle og bier bliver fejret i den kommende uge, som både byder på debat om affald, mink og klimarejser. Få dit grønne overblik her.

Torsdag er international bi-dag. På fotoet ses en blåhat hvepsebi.
Torsdag er international bi-dag. På fotoet ses en blåhat hvepsebi.Foto: Morten D.D. Hansen
Hjalte T. H. Kragesteen

Godmorgen og velkommen til denne uges grønne overblik.

Vi begynder med det, vi ved mindst om, men som kan vise sig at blive denne uges vigtigste begivenhed. For Venstre har nemlig varslet sit udspil til en landbrugsaftale inden udgangen af maj, og ifølge Altingets oplysninger mangler kun den sidste finpudsning af udspillet. Men om det bliver i denne eller næste uge, ligger endnu ikke fast.

Miljøministeren har da også planlagt i dag mandag til at være i den knap så alvorlige afdeling. Hun skal nemlig indvie Danmarks største sommerfugleskov i Fredericia. Skoven på 12.000 træer er blevet plantet i sommerfugle-form og giver ifølge Miljøministeriet også gode betingelser for både sommerfugle og andet dyreliv.

Vi springer til tirsdag, men bliver i første omgang i trekantområdet. På Vejle bibliotek arrangerer DEO nemlig en debat om landbrugsstøtten med det helt centrale spørgsmål: ”Står EU-støtte i vejen for vild natur i Danmark?”

Lektor ved KU, Jesper Sølver Schou forsøger at svare på spørgsmålet sammen med Bo Levesen, der er biolog og projektleder i Vejle Kommune.

Læs mere her. 

På Christiansborg er diskussionen en helt anden denne tredje tirsdag i maj. Her har Nye Grønne et beslutningsforslag i salen, der skal hjælpe til at nedbringe CO2-udledningen. Partiet vil have regeringen til at komme med en bud på en ordning, der sikrer økonomiske incitamenter til at holde ferie i Danmark på mindre klimabelastende måder.

Læs mere om forslaget her.

Torsdag er store konferencedag. Og det handler i den grad om affald. Fra morgenstunden byder Dansk Affaldsforening til årsmøde og konference, hvor kommunernes rolle i affaldshåndteringen bliver et centralt omdrejningspunkt.









0:000:00