COP26 endte med ny global klimaaftale efter drama: ”Vi holder 1,5 grader i live. Men dens puls er svag”

Indien skabte drama i sidste øjeblik, hvor det store land krævede et nøgleafsnit om kuludfasning yderligere udvandet i den nye Glasgow-aftale. De rige lande bør fordoble støtten til tilpasning i de fattige lande, og allerede næste år skal der laves nye klimaplaner for 2030. Altinget samler de vigtigste nedslag fra COP26.

Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Morten ØyenMaja Hagedorn

GLASGOW/KØBENHAVN: Et døgn senere end planlagt og efter højdramatiske forhandlinger indgik verdens lande lørdag aften en ny klimaaftale på COP26 i Glasgow.

Den nye FN-aftale tager for første gang fat på et opgør med kul og subsidier til fossile brændsler.

Aftalen indeholder også en kraftig opfordring til verdens rige lande om at fordoble pengene til klimatilpasning i verdens fattige og skrøbelige stater, regler om køb og salg af CO2-reduktioner mellem lande, samt at der allerede næste år skal laves nye klimaplaner for 2030.

Det sidste er nødvendigt, hvis målet om at holde den globale opvarmning under 1,5 grader ved slutningen af dette århundrede skal have en reel chance.

Det overordnede tema for COP26 var netop at ”holde 1,5 i live”. Og den britiske COP26-formand, Alok Shama, lagde heller ikke skjul på, at der stadig er lang vej, selv om det lykkedes at lande en aftale i Glasgow.

"Vi kan nu med troværdighed sige, at vi har holdt 1,5 grader i live. Men dens puls er svag, og den vil kun overleve, hvis vi holder vores løfter og omsætter forpligtelser til hurtig handling," sagde Alok Sharma. 

Vi kan nu med troværdighed sige, at vi har holdt 1,5 grader i live. Men dens puls er svag, og den vil kun overleve, hvis vi holder vores løfter og omsætter forpligtelser til hurtig handling.

Alok Sharma
Formand for COP26

Forskellen er en dødsdom for os

De nuværende konkrete klimaplaner sender verden mod cirka 2,4 graders opvarmning. Derfor endte det også højdramatisk, da Indiens klimaminister, Bhupender Yadav, lørdag angreb udkastet til Glasgowaftalen. Under en af de afsluttende forhandlinger spurgte han forsamlingen i plenarsalen, hvordan udviklingslandene kunne love at udfase kul og støtte til fossil energi, når de stadig kæmper med fattigdomsbekæmpelse.

Omvendt lød det fra Maldivernes klimaminister, Shauna Aminath, at for at overholde Parisaftalens målsætninger, skal verden halvere udledningerne inden 2030.

”Forskellen mellem 1,5 grader og 2 grader er en dødsdom for os,” sagde hun.

I sidste ende blev verdens lande enige om en tekst, hvor kul ikke skal udfases, men hvor landene opfordres til at skrue op for klimavenlig energi og ned for kulkraftværker og ”ineffektive subsidier” til fossile brændsler.

”COP26-resultatet er et kompromis, der afspejler interesser, modsætninger og den politiske vilje i verden i dag. Det er et vigtigt skridt, men det er ikke nok,” opsummerede FN’s generalsekretær Antonio Guterres klimatopmødet.

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, der var i den skotske storby under topmødet, er mere kontant i hendes vurdering af resultatet.

”COP26 er slut. Her er et kort resumé: bla, bla, bla,” skriver hun på Twitter.  

En dårlig start

En af de helt store knaster var klimahjælp fra de rige lande, der bærer langt størstedelen af ansvaret for klimakrisen, til de skrøbeligste og fattigste lande, der har udledt mindst.

Allerede før de knap 200 lande mødtes i Glasgow var der store spændinger. For kort forinden COP26 stod det klart, at en aftale om klimabistand til reduktion og tilpasning på 100 milliarder dollar om året fra 2020 til 2025 var brudt. Og at især tilpasningen er markant underfinansieret – både i forhold til aftalen om at fordele pengene 50/50 og det reelle behov, hvor gabet vokser. 

COP26 er slut. Her er et kort resumé: bla, bla, bla.

Greta Thunberg
Svensk klimaaktivist

Stemningen i forhandlingslokalerne blev dog mindre uforsonlig, efter at en plan blev lagt, som konkluderer, at pengene er der senest i 2023.

Glasgowaftalen opfordrer til mindst en fordobling af niveauet for klimatilpasning fra 2019, når vi når frem til 2025, sådan at beløbet lyder på minimum 40 milliarder dollar. Men der står ikke noget om, at klimabistanden skal lukke gabet fra 2020 til 2023, hvor beløbet ventes at ligge under 100 milliarder dollar i de år. 

"Regningen bliver endnu større i fremtiden"

Aftalens ambitioner omkring klimafinansiering er faldet flere ngo’er for brystet.

”Det er dybt kritisabelt. De rige lande tager i realiteten penge fra verdens fattige. Man har ikke leveret den klimafinansiering, som man har forpligtet sig til, specielt ikke til klimatilpasning. De rige lande har sparet milliarder af dollar, og dem har man ikke tænkt sig at betale tilbage på noget tidspunkt,” siger John Nordbo, der er klimarådgiver i Care Danmark.

Også fra Folkekirkens Nødhjælp er der skarp kritik af formuleringerne om klimabistand.

”De rige landes manglende vilje til at betale klimaregningen nu betyder blot, at regningen bliver endnu større i fremtiden. For regningen for klimahjælp til ulandene forsvinder ikke, tværtimod vil den stige i takt med stigende temperaturer, tørke og oversvømmelser. Så vi gør tingene værre ved ikke at handle nu,” siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen. 

De rige lande tager i realiteten penge fra verdens fattige.

John Nordbo
Klimarådgiver i Care

Tab og skader indtog for alvor scenen

Et af de største emner i Glasgow blev – lidt overraskende – tab og skader. Udtrykket dækker over den regning, der følger med, når naturkatastrofer som cykloner eller kraftige oversvømmelser raserer et skrøbeligt land.

Det var ikke noget, de rige lande før Glasgow havde forpligtet sig til at hjælpe med. Og det har de heller ikke efter – trods ihærdige forsøg fra ngo’er og ulande, der foreslog at oprette en fond, som blev afvist af blandt andre EU, herunder Danmark, der ikke ønsker at blive holdt ansvarlige for tab og skader.

Aftalens parter ”anerkender”, at klimaforandringerne ”allerede har og i stigende grad vil have” skyld i tab og skade, og at konsekvenserne – i takt med at temperaturerne stiger – vil udgøre ”en stadigt større social, økonomisk og miljømæssig trussel”.

Samtidig sikrer aftalen mere støtte til det såkaldte Santiago-netværk, der blev vedtaget i 2019, men som hidtil ikke har haft hverken midler eller ansatte. Netværket har til opgave at yde teknisk bistand til landene, der er ramt af tab og skader. Aftalen leverer dog langtfra nok, lyder det fra kritikere.

”Der var en anderkendelse af, at sårbare lande i dag lider reelle tab og skader på grund af klimakrisen, men det, der blev lovet, var ikke i nærheden af det, der er brug for, hvor det sker. Emnet skal være i toppen af de udviklede landes dagsorden, når COP’en finder sted i Egypten næste år,” siger den internationale Greenpeace-chef Jennifer Morgan. 

Selv de største producenter af sort energi nu må acceptere, at tiden er ved at rinde ud for den fossile æra.

Dan Jørgensen (S)
Klimaminister

Ros til dansk indsats

Sammen med Grenada blev Danmark udpeget af det britiske formandskab til at facilitere forhandlingerne om, hvordan verden sikrer reduktioner til at holde 1,5 graders målet i live.

Og den danske klimaminister, Dan Jørgensen (S), er glad for, at COP26 for første gang i COP-sammenhæng får sat navn på de største klimasyndere – kul og fossile brændsler – i aftaleteksten. Selv om formuleringerne endte med at blive udvandet til sidst.

”Det er en sejr, der viser, at selv de største producenter af sort energi nu må acceptere, at tiden er ved at rinde ud for den fossile æra,” siger klimaminister Dan Jørgensen.

Den danske indsats på klimatopmødet får også fine ord med fra danske ngo’er.

”Danmark fortjener ros for indsatsen her under COP26. Både i forhold til at lancere nye tiltag og initiativer og i forhold til klimaministerens indsats i forhandlingerne om at holde 1,5 graders målsætningen i live,” udtaler Troels Dam Christensen, sekretariatsleder i 92-gruppen, der samler 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer.

"Denne indsats var med til at sikre, at der trods alt blev besluttet en videre proces for, hvordan landene skal hæve deres klimamål de kommende år. På den måde er der stadig et håb om, at vi kan holde 1,5 graders målet i live. Men det forudsætter et markant gearskifte i den globale indsats, hvis det skal lykkes. Et gearskifte, Danmark må sætte sig i spidsen for,” tilføjer han.

 

Dag 11 på COP26

Velkommen til en overflyvning af en dag på FN’s klimatopmøde, hvor der nu kun er slutforhandlinger tilbage på programmet, som efter planen skal være færdige fredag.

Men der udestår stadig knaster på næsten alle centrale spørgsmål.

Presset stiger derfor også på det britiske formandskab for klimatopmødet, der trods et overraskende rygstød fra USA og Kina onsdag har forsinket et opdateret udkast til slutteksten, en såkaldt "near final text", på COP26. 

Læs også

Det skyldes dog ikke et taktisk spil for at presse parterne. Sådan lød svaret fra den britiske minister og COP26-formand, Alok Sharma, på et pressemøde torsdag eftermiddag.

”Jeg beskrives nogle gange som "no drama Sharma",” sagde han og lagde i øvrigt ikke skjul på, at det bliver vanskeligt at lande en ambitiøs sluttekst for klimatopmødet.

Det er særligt klimabistanden til verdens fattige og mest skrøbelige stater, der splitter i forhandlingslokalerne. Læg dertil, at der stadig ikke er enighed om Parisaftalens regelsæt, ambitioner for CO2-reduktioner i indeværende årti og udfasning af kul og støtte til fossil energi.

”Jeg tror ikke, vi kan overdrive hvor svært det her er. Hvis det her var let, havde vi allerede løst det,” sagde Alok Sharma.

Ny alliance er ikke en gratis omgang 

Torsdag var dagen, hvor den danske klimaminister, Dan Jørgensen (S), præsenterede den nye alliance Beyond Oil and Gas (BOGA) på et pressemøde på COP26. Alliancen består i første omgang af et par håndfulde lande, der enten vil sætte en slutdato for deres olie- og gasproduktion eller på anden vis bidrage til at reducere olie- og gasproduktionen. 

”Der er ingen fremtid for olie og gas i en 1,5 graders-verden,” sagde Dan Jørgensen ved præsentationen med henvisning til målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. 

Her blev den danske klimaminister spurgt til, om det ikke lige er en gratis omgang, når nu de store olieproducerende lande ikke er med. Det afviste Dan Jørgensen.

”Danmarks olieproduktion var i 2019 den største i EU. Men vi har reserver, som vi nu siger ikke skal bruges. Og Grønland er også med, som har meget betydelige reserver. Så det her er ikke en lille ting,” sagde Dan Jørgensen og tilføjede: 

”Når det er sagt, så synes jeg også, at spørgsmålet er, hvordan andre lande vil blive ved med at producere olie og sælge til os, hvis de også vil være klimaneutrale i 2050? Det går ikke op.”

Huse skylles væk

Sidste år var der flere end 30 millioner fordrevne på verdensplan, sendt på flugt som følge af klimaforandringer og ekstremt vejr. Og selv om meget afhænger af, om det lykkes at tøjle den globale opvarmning, ventes tallet at stige i fremtiden.

Derfor er der brug for hjælp, lyder opfordringen fra både ngo'er og flere af de skrøbeligste lande. 

Vi har talt med Luanne Losi Yaningu fra østaten Papua Ny Guineas forhandlingsteam, der fortæller sådan her om sit hjemland:

”Huse bliver bogstaveligt talt skyllet væk."

Du kan læse hele vores artikel her: Om 30 år kan der være flere end 200 millioner klimamigranter på verdensplan: "Vores huse bliver bogstaveligt talt skyllet væk"

"En atmosfære af frygt og undertrykkelse"

På hvert et gadehjørne i Glasgow er der store salatfade og politimænd i neongule uniformer. Men ikke alle har ifølge avisen The Guardian bidraget til at gøre byen til et tryggere sted. Tværtimod beretter flere aktivister om intimiderende adfærd, chikane og aggressivitet, der til sammen skaber "en atmosfære af frygt og undertrykkelse".

Det afviser politiet i Skotland dog.

"Siden konferencens begyndelse har politibetjente haft flere end 1.000 møder med folk, der demonstrerede, og har foretaget færre end 100 anholdelser," siger vicepolitidirektør Gary Ritchie til avisen. 

Det sker fredag

Slutforhandlinger, slutforhandlinger, slutforhandlinger. Men om de bliver færdige? Vi tvivler.

 

Dag 10 på COP26

Klimaforhandlingerne i Glasgow spidser til i de mange små mødelokaler, efter briterne onsdag morgen præsenterede et udkast til en COP26-aftaletekst.

Men det blev USA og Kina, der pludselig præsenterede et nyt klimasamarbejde om aftenen, som stod for den største nyhed fra dag 10 på topmødet.

Altinget giver en hurtig overflyvning over en stor dag på COP26. Og vi starter naturligvis med dagens overraskelse. 

Kina og USA tog scenen

For det kom bag på alle i Glasgow, da en talskvinde fra Kinas delegation lidt før klokken 18 annoncerede, at den kinesiske topforhandler, Xie Zhenhua, ville holde pressemøde få minutter senere.

Med sig havde han en aftale med USA, der skal sikre, at verdens to største økonomier – der ellers har et noget anstrengt forhold – samarbejder tæt om de reduktioner af udledningerne, som videnskaben siger, der er nødvendige i de næste ti år for at holde den globale opvarmning på den rigtige side af 1,5 grader. 

”Klimaforandringer bliver en stadig mere presserende udfordring. Vi håber, at denne fælles erklæring vil være med til at opnå succes på COP26,” sagde Xie Zhenhua, der er leder af det kinesiske forhandlerteam. 

Jeg tror, det her kun er begyndelsen.

John Kerry
USA's særlige klimaudsending

På et pressemøde umiddelbart efter fortalte hans amerikanske pendant, USA's særlige klimaudsending John Kerry, at Kina og USA har meget, de er uenige om, men klimakampen er de fælles om.

”Jeg tror, det her kun er begyndelsen,” sagde Kerry og bekræftede, at Parisaftalens ambitiøse mål om, at man skal stræbe efter at holde temperaturen under 1,5 grader, også er deres ”ledestjerne”.

Rygstød til forhandlerne

Meldingen fra USA og Kina er vanskelig at se som andet end et stort rygstød til det britiske formandskab, der onsdag også har fået premierminister Boris Johnson tilbage i Glasgow forud for de afgørende forhandlinger de kommende dage.

Tidlig onsdag morgen præsenterede briterne deres udkast til en aftale, der ifølge den danske klimaminister er ”ambitiøst”.

Briterne lægger op til at styrke indsatsen for at nå målet om at holde 1,5 graders målet i live, og for første gang i COP-sammenhæng, er der også forslag om at få udfasning af kul og støtte til fossil energi med i en aftaletekst. 

”Opgaven med at færdiggøre teksten bliver svær, men vi kender konsekvenserne, hvis vi ikke lander en ambitiøs aftale,” sagde den britiske COP-formand Alok Sharma på et pressemøde.

Særligt tre ting i aftaleteksten bør man holde øje med, hvordan ender i den endelige aftale, kan du læse her: Første aftaleudkast er på vej gennem FN's vridemaskine i Glasgow: "Hvis den bliver vedtaget, er vi nået i mål med det, vi gerne ville"

Stop for fossile biler

Dagens officielle tema for klimatopmødet var transport. Her skulle et løfte om udfasning af fossile biler senest i 2040 blandt andet underskrives.

I den anledning var transportminister Benny Engelbrecht (S) rejst til Glasgow – selv om den danske regering har som mål at droppe produktionen benzin- og dieseldrevne biler ti år tidligere. Og han var en glad mand, selv om en række store bilproducerende lande – herunder USA, Japan, Kina og Tyskland – lod kuglepennen blive i penalhuset.

"Bare det, at vi diskuterer, hvornår den sidste fossile bil skal produceres, er et kæmpe skridt fremad," sagde han til DR.

Det sker torsdag

  • Allerede tidligt torsdag morgen ventes en opdatering på onsdagens første udkast til en endelig sluterklæring for COP26. Det kaldes en "near final text" og vil gøre os meget klogere på, hvilke store nødder, der er blevet knækket – og hvor ambitionsniveauet ender på klimatopmødet.
  • Og så er torsdag den sidste temadag, inden forhandlingernes slutfase indledes. Det skal handle om byer, regioner og bygget miljø.
  • På programmet er også lanceringen af klimaminister Dan Jørgensens (S) alliance bag udfasningen af olie og gas, der ellers var planlagt til onsdag, men blev udskudt. Meget tyder i øvrigt på, at de store lande springer over. Heriblandt den britiske værtsnation. Det har vi allerede skrevet om – og det kan du læse lige her: Det kaldes ”lakmustesten” på, om 1,5 grader-målet kan holdes i live. Men Dan Jørgensen får svært ved at få de store olielande med

 

Dag 9 på COP26

Velkommen til en hurtig overflyvning af endnu en dag på FN’s klimafonference i Glasgow.

Mens tonen i forhandlingslokalet ifølge Altingets oplysninger er mindre uforsonlig end frygtet, er der fortsat en række klimanødder, der skal knækkes, hvis det i løbet af få dage skal lykkes verden at nå til enighed om en sluterklæring for COP26.

Men inden den lune følelse af optimisme får alt for godt fat, står vi klar med spand koldt vand i form af …

… nye, trælse tal

For verden vil i slutningen af dette århundrede opleve en temperaturstigning på 2,4 grader, hvis de kortsigtede mål, som landene har fremsat frem mod 2030, bliver overholdt. Det viser en ny analyse fra The Climate Action Tracker, CAT.

En klode, der er 2,4 grader varmere, vil have katastrofale konsekvenser i form af mere tørke, flere oversvømmelser, hedebølger og naturkatastrofer.

Den nye opgørelse går imod en række mere optimistiske nyheder fra den seneste uge, som også Altinget har omtalt her i vores daglige overblik.

Det skyldes, at CAT har baseret sin analyse på landenes mål for dette årti frem mod 2030, mens landenes langsigtede mål har været indregnet i de andre analyser. For kigger man nærmere på de kortsigtede mål er der ingen af dem, som sikrer, at landene rent faktisk rammer deres mål om klimaneutralitet i tide, konstaterer CAT.

Taglinen her i Glasgow er, som faste læsere af denne overflyvning vil vide, ”keeping 1,5 alive” – altså, at holde live i ambitionen fra Parisaftalen om en global opvarmning i år 2100 under to grader og allerhelst 1,5 grader i forhold til førindustrielt niveau.

Det mål er langtfra hjemme, understreger CAT-forskerne.

“Det var meningen, at Glasgow skulle holde Parisaftalens 1,5 graders-grænse inden for rækkevidde, men udledningsgabet frem mod 2030 er stadig så stort, at vi ikke rigtigt kan se, hvordan det er muligt på nuværende tidspunkt,” sagde Bill Hare, der er chef for Climate Analytics, der er én af organisationerne bag CAT, på et pressemøde

Dan Jørgensens kamp

Hvis det skal lykkes at tøjle den globale opvarmning, kræver det et stop for olie- og gasjagten.

Det er en kamp, som Danmark sammen med Costa Rica har kastet sig ind. Torsdag kan klimaminister Dan Jørgensen (S) så præsentere resultatet: BOGA – en alliance af lande, der vil sætte en udløbsdato på.

Men en række store olie- og gaslande ventes at glimre ved deres fravær. Og det vil ”udstille alle dem, der ikke er med”, vurderer Lars Koch fra Mellemfolkeligt Samvirke.

”Det er lakmustesten på, om COP26 lykkedes med at holde 1,5 gradsmålet i live. Hvis de store olieproducerende lande ikke er med og ikke stopper med at lede efter flere licenser, så er slaget tabt,” siger han til os her på Altinget.

Du kan læse hele artiklen her: Det kaldes ”lakmustesten” på, om 1,5 graders målet kan holdes i live. Men Dan Jørgensen får svært ved at få de store olielande med

Dansk klimapolitik er den bedste i verden, men ...

Danmark er blevet kåret som det land med den bedste klimapolitik i verden af Climate Change Performance Index, CCPI.

Der er bare lidt af et men. For Danmark indtager nemlig kun fjerdepladsen i opgørelsen, mens første-, anden- og tredjepladsen ikke er uddelt til nogen.

"Danmark scorer højt inden for kategorier som udledninger af drivhusgas, bæredygtig energi og klimapolitik," står der.

Men "intet land klarer det godt nok i alle CCPI-kategorierne til at opnå en overordnet meget høj bedømmelse", konstateres det.

Alligevel er klimaministeren en glad mand.

"Det viser jo, at selv lande som Danmark, og Norge og Sverige, som følger efter os på listen, har et stort forbedringspotentiale. Det hilser jeg velkommen," siger han til Information og fortsætter:

"Der er ikke noget med at hvile på laurbærerne her eller synes, at vi er nået langt nok. Det er vi bestemt ikke. Men når det er sagt, så kan vi godt tillade os at glæde os over, at i 2018 lå vi nede på en 18. plads, sidste gang lå vi på en andenplads, og nu ligger vi så forrest."

Flere penge til klimatilpasning

Én af grundene til, at tonen i forhandlingslokalerne er mere venlig end forventet, er, at der er fundet lidt flere penge til især klimatilpasning de seneste dage. Klimabistand, som tilpasning er en afgørende del af, har kastet skygger over COP26, fordi det forud for topmødet stod klart, at de velstående lande ikke ville overholde deres løfte til fattige lande om at skaffe 100 milliarder dollar om året fra 202.

Men der er blevet skæppet lidt i kassen, mens verden har været samlet i Glasgow.

Også tirsdag, hvor Danmark var blandt en række velstående lande, der lovede at donere i alt over 2,5 milliarder kroner til en FN-fond for mindst udviklede lande. 

Og mandag slog Adaptation Fund sin egen rekord ved at indsamle løfter om hjælp til klimatilpasning for knap 1,5 milliarder kroner, herunder fra førstegangsdonorerne USA og Canada. 

Det sker onsdag

  1. Et nyt aftaleudkast lander onsdag eftermiddag.
  2. Dan Jørgensens store BOGA-lancering (udskudt til torsdag)
  3. Transportminister Benny Engelbrecht kommer til Glasgow for at underskrive en fælles erklæring om udfasning af benzin- og dieselbiler.

 

Dag 8 på COP26

Startskuddet til anden og sidste uge af FN’s årlige klimatopmøde har lydt. Men inden vi kommer til forhandlingerne, så ser vi i dag lidt nærmere på, hvem der egentlig er på COP26.

For det er ikke kun klimadiplomater, der fylder op på de mange snørklede gange i FN’s såkaldte blå zone i Glasgow.

Faktisk er der flere delegerede til årets klimakonference med baggrund i den fossile industri, end der er forhandlere fra noget land, viser en analyse fra Global Witness på baggrund af FN’s egne tal.

Omkring 40.000 mennesker fra hele verden deltager i COP26, og ifølge opgørelsen har 503 deltagere forbindelser til olie-, kul- og gasindustrien. Til sammenligning har Brasilien det største forhandlerteam af alle lande 479 deltagere.

Mandag løb én deltager til dog næsten med alt opmærksomheden.

Obama kom til byen

Tidligere præsident Barack Obama holdt tale, og man kan roligt konkludere på trængslen omkring plenarsalen, at han stadig formår at samle et publikum.

Obama brugte en del af talen på at række direkte ud til de unge, som han mener har god grund til at være vrede på de ældre generationer for ikke at gøre nok for klimaet.

”Vi er ikke i nærheden af at være, hvor vi skal være,” sagde den 60-årige tidligere præsident, der også brugte talen på at lange ud efter den kinesiske præsident Xi Jinping og Ruslands præsident Vladimir Putin.

”Det er særligt skuffende, at lederne af to af verdens største CO2-udledere, Kina og Rusland, helt har afvist af deltage,” sagde Barack Obama.

Brudte løfter kaster skygger

Det store tema i forhandlingerne mandag var klimafinansiering til de fattigste og mest skrøbelige lande. Men det sker i skyggen af de riges lande brudte løfter om 100 milliarder dollar til klimahjælp fra 2020, der nu først ser ud til at blive leveret fra 2023.

”Vi har brug for at opbygge mere tillid,” siger Per Bolund, der er Sveriges miljø- og klimaminister og udpeget som såkaldt mægler på drøftelserne om klimabistand

”De rige lande har haft 11 år til at opfylde løftet. Det har skabt mistillid,” siger Antwi-Boasiako Amoah, vicedirektør i afdelingen for klimatilpasning ved Ghanas miljøbeskyttelsesagentur, til Altinget.

Du kan læse mere her: Topforhandler om brudt klimaløfte: ”Vi har brug for at opbygge endnu mere tillid” 

Brug for langt flere penge

Mandag aften meldte en række afrikanske nationer, at COP26 også skal tage hul på forhandlingerne om en klimabistand til ulande fra 2025. Og den fremtidige klimabistand skal syvdobles til 700 milliarder kroner om året, lyder det fra den afrikanske gruppe til The Guardian.

De såkaldte ”tab og skader” presser sig på i forhandlingerne om klimafinansiering, og tidligere på dagen præsenterede Folkekirkens Nødhjælp en ny rapport om netop det baseret på erfaringer fra Nepal. 

Folkekirkens Nødhjælps kontor i Nepal har besøgt tre kommuner, som i løbet af de seneste år har blevet ramt af oversvømmelser eller jordskred. Ingen af dem har fået internationalt støtte i relation til katastroferne, og det viser ifølge ngo’en, at det er vigtigt, klimadebatten også begynder at forholde sig mere til de tab og skader, som den globale opvarmning skaber.

Nye penge eller regnskabsfusk?

I kulissen forhandles nu også intensivt om den såkaldte artikel 6, om handel med klimakvoter internationalt og som er et udestående fra Parisaftalen. Det handler grundlæggende om rige lande skal kunne betale fattige lande for en klimaindsats, som det rige land så kan tælle med i dets klimaregnskab.

Det er både principielt, meget teknisk, og kan potentielt både sikre en masse penge til klimaindsatser og snyd med klimaregnskaber.

Mandag begyndte forhandlingerne på minister-niveau, efter artikel 6 reelt har været holdt ud i strakt arm mellem embedsmænd siden Parisaftalen i 2015. Om der er mulighed for at lukke en aftale i denne uge, bliver vi klogere på onsdag, hvor et nyt udkast ventes fremlagt.

 

Dag 5,6 og 7

I Glasgow trækker både forhandlere og klimaaktivister vejret oven på første uge af FN's årlige klimatopmøde, COP26.

Mandag indledes anden og sidste uge af konferencen, hvor ingen af de store emner er forhandlet på plads endnu. Vi runder ugen, der er gået, og ser på de største knaster, der venter.

Men inden vi kaster os over en opsummering af de vigtigste emner rundt om forhandlingsbordene, begynder vi med tre helt centrale tal.

9, 13, 22

Hvis det skal lykkes verden "at holde 1,5 i live", kræver det store reduktioner i udledningen af drivhusgasser.

De tre tal – 9, 13 og 22 – er alle gigaton CO2. 9 gigaton er så meget den første uges løfter vil reducere CO2-udledningen med. Det viser en opgørelse fra Energy Transition Commission ifølge UNFCCC.

13 gigaton er så meget der fortsat mangler, hvis ambitionen fra Parisaftalen om at begrænse den globale opvarmning på 1,5 grader i år 2100 i forhold til før-industrielt niveau skal holdes i live. Det kræver nemlig 22 gigaton årlige reduktioner af CO2.

Og en hurtig metan-status

En af den første uges store nyheder var løftet fra flere end 103 lande om at skære ned på den potente metan-drivhusgas.

Denne pagt er dog ikke underskrevet af nogle af de største metan-udledere som Rusland, Indien og Kina.

Ifølge UNFCCC kræver det 40 procents reduktion af verdens metanudslip for at være på sporet af 1,5 grader-målet. Den første uges pagt vil give en tredjedel af de 40 procent.

De fire spor

I uge to fortsætter forhandlingerne, der kan deles op i fire spor:

  • Reduktioner. Det, som det hele drejer sig om. Skal COP26-målsætningen om at holde ”1,5 i live” leveres, skal der flere reduktioner på bordet og mere fart på.
  • Klimafinansiering. De rige lande har stadig ikke indfriet løftet fra COP15 i København, hvor der blev lovet at levere 100 milliarder dollar om året fra 2020 til 2025 til at finansiere klimatilpasning i de fattige og mest skrøbelige lande, der er ramt af klimaforandringerne. Det bliver et stort tema i uge to. Først og fremmest vil der blive presset på for at levere pengene snarest – løftet forventes nu først indfriet i 2023 – men også fordi COP26 kan sende et signal om, hvad niveauet skal være efter 2025.
  • Tab og skader. Reduktioner skal forhindre de værste klimaforandringer, klimafinansiering skal hjælpe skrøbelige stater med at tilpasse sig, men nu kommer der også et større fokus på de skader, klimaforandringerne forvolder. De såkaldte loss and damages. Flere regeringsledere var inde på det i den første uge, og COP26 blev indledt med en markant melding fra Antigua og Bermuda i Caribien og Tuvalu i Stilehavet, som truer med at gå rettens vej for at få kompensation fra de rige lande på grund af klimaødelæggelser. Tab og skader er en relativt ny dagsorden, som ngo’er og østater arbejder for skal være en del af klimafinansieringen fremover.
  • Artikel 6. Parisaftalen har stadig flere udeståender, der ikke er forhandlet på plads endnu. Blandt andet den såkaldte artikel 6 om et internationalt kvotesystem. Formået er at skabe et marked, hvor reduktioner af drivhusgasserne sker billigst. Kan et rigt land for eksempel lave et klimaprojekt i et udviklingsland, hvor det vil være billigere at lave, og så tælle reduktionerne med hjemme? Det er et omdiskuteret spørgsmål, der også rejser både principielle og tekniske spørgsmål. Første uge gav ikke store fremskridt, så der er lagt op til maratonforhandlinger i den sidste uge af COP26.

"Det er ingen hemmelighed, at COP26 er en fiasko"

Lørdag gik tusindvis af unge på gaden til klimamarch i Glasgow og en række andre byer verden over.

I den skotske storby var den 18-årige klimaaktivist Greta Thunberg blandt talerne.

Hun nikkede verdenslederne og klimatopmødet en verbal skalle med ordene:

"Det er ingen hemmelighed, at COP26 er en fiasko."

Topmødet er "en to uger lang fejring af business as usual og bla, bla, bla", lød det ifølge britiske BBC fra den unge svensker på talerstolen.

klimaaktivist, Vanessa Nakata, langede ud efter verdenslederne.

"Historisk set er Afrika kun ansvarlig for tre procent af udledningerne på verdensplan, men alligevel er det afrikanerne, der er udsat for nogle af klimakrisens mest brutale konsekvenser," sagde hun ifølge BBC i Glasgow.

Dan Jørgensens succeskriterie i Glasgow

Klimaminister Dan Jørgensen (S) er ankommet til Glasgow for at deltage i de afgørende forhandlinger.

På Altinget skriver han, hvad hans succeskriterie for COP26 er.

"Når slutfløjtet lyder, skal 1,5 grader være inden for rækkevidde. Det vil kræve et markant temposkifte de kommende år, men det er nu verden skal handle," hedder det.

Men det betyder ikke, at "vi kan forvente, at hullet mellem 2,7 og 1,5 grader bliver lukket allerede i Glasgow", fortsætter han. De 2,7 grader henviser til den katastrofalt høje globale opvarmning, verden står over for i 2100, hvis ikke vi gør mere.

"Ikke mindst derfor skal alle verdens lande i år blive enige om, hvordan vi strammer skruen hurtigt," tilføjer ministeren: Klimaministeren om COP26: Når slutfløjtet lyder, skal 1,5 grader være inden for rækkevidde.

 

Dag 4 på COP26

Velkommen til Altingets overflyvning af dag 4 på FN's årlige klimatopmøde, hvor både kendte og ukendte klimademonstranter krævede handling, mens vi venter på nye klimameldinger fra forhandlingslokalerne. For der er som bekendt ingen COP uden aktivister. Og således heller ikke den 26. af slagsen.

Vi begynder derfor overblikket med den måske mest berømte af dem alle: Svenske Greta Thunberg, der har været i Glasgow de seneste par dage.

På et møde omkring såkaldte kulstofkreditter, kunne den unge klimaaktivist torsdag ses forlade salen, mens hun råbte "stop greenwashing". 

Kreditterne, der ofte bruges af virksomheder til kompensere for deres udledning af drivhusgasser, er beskyldt for at være utroværdige, skriver avisen The Guardian.

De store demonstrationer ventes i weekenden, hvor det ifølge skotske ScotRail ventes, at op mod 50.000 personer går på gaden i Glasgow lørdag.

Helt så mange var der ikke i London torsdag, hvor en gruppe klimaaktivister under navnet Insulate Britain gjorde opmærksom på klimasagen. Altingets skribent har især nydt den helt særlige form for passivt-aggressive britiske måde at protestere på, hvor en midaldrende mand har limet sin ene hånd fast til en politibil.

Dagens store nyhed

Ifølge en ny kortlægning af gabet mellem udviklingslandenes behov for hjælp til klimatilpasning og det faktiske beløb, der er mobiliseret af verdens rigeste lande, står det skidt til.

Omkostningerne ved at tilpasse sig konsekvenserne af klimakrisen er nemlig fem til ti gange større, end den nuværende klimabistand. Og gabet vokser. Sådan lyder konklusionerne i rapporten, der er udgivet af FN's Miljøorganisation, UNEP.

"Det er tydeligt, at vi ikke gør nok i forhold til tilpasning – for at støtte og beskytte ikke bare de mest sårbare samfund og lande, men også dem i velhavende nationer, der i stigende grad finder sig selv midt i en tiltagende storm," sagde generaldirektøren i UNEP, danske Inger Andersen, i en tale. 

Det har fået danske klimarådgivere til at kræve handling – også af den danske regering. Det kan du læse meget mere om her på Altinget: Ny rapport om voksende tilpasningsgab: Dansk FN-general og klimarådgivere efterlyser flere klimapenge

Tre korte

  1. Endnu en analyse af de nyeste klimaløfter viser, at verden kan være på vej mod en mindre hed fremtid: Hvis alt, hvad landene har lovet at gøre, bliver overholdt, kan der i år 2100 stå +1,8 grader i stedet for 2,7 grader, der blev meldt ud kort før COP26's begyndelse.
    Dermed er Parisaftalens ambitioner om at holde den globale opvarmning under 2 grader – og allerhelst 1,5 grader – måske inden for rækkevidde.
    Optimismen har dog ikke bredt sig til FN-systemet, hvor vicegeneralsekretæren for klimaforandringer kom med en løftet pegefinger.
    "Baseret på medlemsstaternes nationalt bestemte bidrag, der er blevet indsendt, er verden på vej i retning mod 2,7 grader – en katastrofal retning – og derfor er vi stadig langt fra at kunne holde målet om 1,5 grader i live fra Parisaftalen," sagde Selwin Hart til The Guardian.

  2. UNFCCC’s rapport over landenes klimaløfter viser efter en opdatering torsdag aften, at den totale udledning af drivhusgasser vil stige med cirka 14 procent frem mod 2030 sammenlignet med 2010. 

  3. Barack Obama taler i Glasgow mandag. Det oplyser den tidligere præsident på Instagram. 

     
     
     
     
     
    Vis dette opslag på Instagram
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     

    Et opslag delt af Barack Obama (@barackobama)

Det var torsdagens nedslag. Tak, fordi du læste med. Nedenfor finder du de foregående dage.

 

Dag 3 på COP26

Dag tre på årets FN-klimatopmøde i skotske Glasgow er ovre, og Altinget er klar med en opsamling på dagen. Vi begynder med ...

... klimabistand

Et af de absolut største emner på årets konference er klimabistanden, som er en økonomisk håndsrækning fra en gruppe velstående lande til verdens mest sårbare og skrøbelige lande, der allerede nu er hårdt ramt af klimakrisen.

Fra 2020 skulle der årligt sendes 100 milliarder dollar til verdens fattigste, men det er efter alt at dømme ikke lykkedes: Ifølge de seneste tal når vi først det beløb i 2023. Og ifølge kritikere og eksperter lige så nedslående: Alt for få midler går til tilpasning, mens størstedelen går til reduktion.

Der skete ingen store gennembrud på dagen, hvor de fremmødte finansministre, herunder Danmarks Nicolai Wammen, mødtes for at drøfte klimahjælpen.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Norge lovede at tredoble den bistand, der skal gå til tilpasning, Japan og Australien vil fordoble beløbet, og også både Schweiz, USA og Canada har lovet flere penge til tilpasning.

Og ifølge UNFCCC ventes flere løfter de kommende dage. Her er en foreløbig liste over landenes meldinger.

Danmark har allerede planer om at levere omkring én procent af løftet om de 100 milliarder dollar inden for de kommende år: Fra 2023 vil regeringen bruge 3,8 milliarder kroner årligt fra statskassen på klimabistand, og samtidig mobilisere et nogenlunde tilsvarende beløb gennem Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og udviklingsbanker, sådan at Danmark når op på omkring omtrent syv milliarder kroners klimabistand i alt.

Kul-stop?

Kul, der er den største enkelte medvirkende årsag til klimaforandringer, udgør stadig over en tredjedel af verdens elektricitet.

Derfor er det afgørende at udfase det, der er verdens mest forurenende fossile brændstof, og torsdag ventes et stort skridt at blive taget. 40 lande vil ifølge det britiske COP-formandskab forpligte sig til at udfase kulkraftværker og stoppe med at opføre nye. 

Men verdens med længder mest forurenende nation, Kina, er ikke med i aftalen og fortsætter i nogle år endnu med at opføre kraftværkerne, bemærker kritikerne.

Kaos og køer

Der gik ikke længe på onsdagens daglige pressebriefing, før den britiske COP-formand, Alok Sharma, måtte forholde sig til den voksende kritik af arrangørerne.

Der er en lang række coronarestriktioner, herunder krav om friske test og begrænsninger på antallet af mennesker både inde i og uden for lokalerne, hvor køerne voksede. Det betød onsdag, at både delegerede og aktører angiveligt ifølge avisen The Guardian fik at vide, at de måtte ringe ind fra deres hotelværelser for at deltage i forhandlinger og møder.

Kritikken blev dog afvist af Alok Sharma på dagens pressemøde.

To ultrakorte

  1. Verdens lande gik ind til årets klimaforhandlinger med en dyster melding om, at klodens gennemsnitstemperatur står til at være katastrofale 2,7 grader højere i år 2100 i forhold til det såkaldte før-industrielle niveau. Men oven på Indiens melding om at være klimaneutral fra 2070 tyder det på, at verden snarere er på vej mod 1,9 grader. Det viser en analyse fra klimaforskere ved Melbourne Universitet, skriver en række medier, herunder The Independent.

  2. Danmark er sammen med USA og flere end 30 andre lande og over 40 organisationer med i et nyt initiativ kaldet AIM for Climate, der med fire milliarder dollar i startfinansiering skal sætte skub i at gøre landbrug og fødevaresystemer mere klimavenlige. Omkring en fjerdedel af drivhusgasserne stammer fra landbrug.

Det har vi til dig på Altinget fra morgenstunden

 

Dag 2 på COP26

Klimatopmødet i Glasgow startede med stjernestøv fra verdens ledere, der nu vender retur for at overlade forhandlingerne til embedsmænd og fagministre.

Ud over en lang række taler fra statscheferne, blev det også til flere klimapolitiske markeringer og aftaler, mens de var i den skotske storby.

Tirsdag var den store nyhed, at mere end 103 lande har underskrevet en pagt om at mindske drivhusgassen metan med 30 procent inden 2030.

Ifølge New York Times kaldte præsident Joe Biden pagten en ”game-changing commitment”.

Metan fylder ikke så meget i atmosfæren som CO2, til gengæld er den 80 gange så potent. Hverken Kina, Indien og Rusland har skrevet under, alligevel er aftalen afgørende for klimamålet om at ”holde live i 1,5,” lød det fra den britiske COP26 præsident, Alok Sharma.

Også klodens skove fik en pagt tirsdag. Her præsenterede COP26-vært Boris Johnson en aftale mod afskovning og genopretning af skove frem mod 2030, som 114 lande har tilsluttet sig – heriblandt skovrige nationer som USA og Brasilien, Indonesien og Congo.

Opgave: En tekst, som ingen modsætter sig 
Klimatopmødet i år handler i høj grad om at følge op på målsætningerne i Parisaftalen fra 2015 – og at få hele aftalen fra dengang forhandlet færdig.

Det handler ikke mindst om at få nogle regler på plads om handel med klimakreditter, fælles tidsramme for parternes klimabidrag og retningslinjer for landenes rapporteringer, så det er muligt at måle, evaluere og sammenligne indsatsen.

Et væsentligt udestående fra Parisaftalen er den såkaldte ”Artikel 6” om internationalt samarbejde og CO2-markeder. Og her kunne man tirsdag morgen se, at der er blevet gjort klart til FN’s vridemaskine.

COP26-formandskabet har nemlig præsenteret en forhandlingstekst med 373 parenteser – hvilket vil sige uenigheder – som forhandlingerne nu skal forsøge at nå til enighed om.

I et interview med Altinget beskrev EU’s tidligere klimakommissær, Connie Hedegaard, FN’s forhandlingsproces sådan her:

”Der skal findes kompromisser i alt. Hvad kan der stå, som alle måske ikke er enige i, men ikke er så uenige i, at de vil blokere for det? Det er opgaven hele tiden: At ende med en tekst, som ingen modsætter sig.”

Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) var tirsdag med til markering af Grønlands tilslutning til Parisaftalen og pensionkassers klimabidrag

 

Dag 1

Det var med både alvor og vanlig kækhed, at Storbritanniens premierminister Boris Johnson mandag talte til de forsamlede stats- og regeringschefer fra verdens lande, da klimakonferencen COP26 blev skudt i gang i skotske Glasgow.

Her sammenlignede Boris Johnson klimakrisen med James Bond i en nødssituation, hvor actionhelten på et splitsekund skal redde verden ved at afbryde et dommedagsapparat.

”Tragedien er, at dette ikke er en film. Og at der ikke bare er et dommedagsapparat, som vi kan afkoble,” sagde premierministeren, der er vært for årets klimakonference.

Klimatopmødet skal forsøge at tøjle den ødelæggende globale opvarmning.

Det kræver en grøn industriel revolution, mente Boris Johnson og berettede, at det netop var i Glasgow for 250 år siden, at der blev sat gang i den industrielle revolution med den kulfyrede dampmaskine.

”Ja, mine venner – vi har bragt jer til netop det sted, hvor dommedagsapparatet begyndte at tikke,” lød det fra Johnson.

Holde 1,5 i live

Formelt startede topmødet, der varer de næste to uger og er FN’s 26. klimakonference, søndag, men der gik det mest op i den formelle formandskabsoverdragelse, forsinkede tog til værtbyen og lange køer til FN-området.

Overskriften på dette års klimatopmøde er "keeping 1,5 alive", hvilket henviser til Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning under to grader og helst ikke højere end 1,5 grader i år 2100 i forhold til før-industrielt niveau, skal holdes "inden for rækkevidde".

Ellers er de rigeste landes klimahjælp til verdens mest sårbare og skrøbelige lande, samt regler for handel med klimakreditter og klimarapportering højt på topmødets dagsorden.

Indien med nyt mål - og skæld ud 

Mandagens store nyhed var, at Indien sigter efter klimaneutralitet i 2070.

Det fortalte Indiens premierminister, Narendra Modi, fra talerstolen i plenarsalen i Glasgow.

Indien var et af de sidste store økonomier i verden, der manglede at sætte et mål om klimaneutralitet. Det nye mål er ti år senere end Kina og Saudi Arabien, og 20 år senere end USA og EU.

I sin tale kom Modi også ind på de rige landes løfte om 100 milliarder dollar om året fra 2020 i klimahjælp til verdens fattigste lande, som han kaldte ”hult” eftersom der endnu ikke er leveret.

Også den amerikanske præsident Joe Biden indtog talerstolen i Glasgow mandag.

Biden med løftet pegefinger

Først sent blev Biden bekræftet som deltager på topmødet, mens præsident Xi Jinping fra Kina, Vladimir Putin fra Rusland og Brasiliens Jair Bolsonaro fra andre store udleder-lande har meldt afbud til klimakonferencen.

I talen gjorde Biden det dog klart, at tiden er knap, og fejler verdens ledere med at tackle klimaforandringerne, vil ingen nation undslippe.

”Det her er vores alles udfordring for livet. Den eksistentielle trussel til menneskelivet, som vi kender det. Og for hver dag, vi venter, bliver det dyrere at være passive,” sagde Joe Biden.

En række lande – blandt andet Danmark, USA, Storbritannien og Marshalløerne – brugte mandag til at offentliggøre en fælleserklæring, der opfordrer til at opnå klimaneutral skibsfart inden 2050.

Grønland vil med

Initiativet blev præsenteret på COP26 af statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med USA’s særlige klimaudsending, John Kerry og Marshalløernes delegationsleder ved COP26, minister Bruce Bilimon.

”Med dette initiativ sender Danmark og de underskrivende lande et klart signal til vores partnere i den offentlige og private sektor over hele verden om, at en grønnere fremtid for shipping er både nødvendig, men også mulig. Det er tid til at handle for at sikre en grønnere fremtid,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i en pressemeddelelse.

Og så vil Grønland tilslutte sig den globale Parisaftale fra 2015, oplyser landsstyreformand Múte B. Egede mandag i forbindelse med klimatopmødet COP26 i Glasgow.

Naalakkersuisut, det grønlandske landsstyre, oplyser i en pressemeddelelse, at Grønland kan blive en del af Parisaftalen, uden at Grønland skal tage andel i Danmarks byrdefordeling, og uden Grønland skal forpligte sig til en bestemt CO2-reduktion.

”Arktis er et af de områder på vor jord, hvor klimaopvarmningen føles mest, og vi mener fra Naalakkersuisuts side, at vi er nødt til at løfte vor del af ansvaret,” siger Múte B. Egede i pressemeddelelsen.

Klimatopmødet i Glasgow fortsætter frem til fredag den 12. november. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Boris Johnson

Fhv. premierminister, Storbritannien, Conservative Party

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00