Få et overblik: Her er regeringens forslag til finansloven for 2023

Regeringen kalder sit forslag til finansloven for 2023 for "stramt" og omtaler den kommende finanslov som en "inflationsfinanslov". Få et overblik over hovedpunkterne i regeringens finanslovsforslag her.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer regeringens finanslovsforslag for 2023 "Stramt og ansvarligt" på et pressemøde i Finansministeriet 31. august 2022.
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer regeringens finanslovsforslag for 2023 "Stramt og ansvarligt" på et pressemøde i Finansministeriet 31. august 2022.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Mathias Bach

"Årets finanslov er en stram finanslov."

Med de ord præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag regeringens forlag til en finanslov for 2023.

Regeringens forslag skal ses i lyset af den historisk høje inflation, og "derfor er det også meget begrænset med nye initiativer," lyder det.

Finanslovsforslaget indeholder blandt andet to milliarder kroner i inflationshjælp og en historisk lav forhandlingsreserve på 550 millioner kroner.

Få et overblik over hovedpunkterne i forslaget her:

Økonomi og skat

To milliarder til inflationshjælp

  • Regeringen vil afsætte en reserve på små to milliarder kroner i 2023 til at håndtere de udfordringer, borgerne møder som følge af de høje prisstigninger.

Ny aftale om skattevæsnet

  • Regeringen lægger op til at bruge cirka 2,4 milliarder på en flerårsaftale for skattevæsenet fra 2023 til 2027. 

1,3 milliarder kroner til udbyttesagen

  • Med finanslovforslaget afsætter regeringen en reserve på 1,3 milliarder kroner i perioden 2023-2026 til civilretlige tiltag i forbindelse med at hente de penge hjem, som staten blev snydt for i udbyttesagen.

Bekæmpelse af hvidvask

  • Erhvervsstyrelsen får cirka 140 millioner kroner over de næste fire år til at fortsætte den styrkede erhvervsrettede kontrol og hvidvasktilsyn over for virksomheder, der snyder. 

Sundhed

Milliarder til corona-tiltag

  • Regering foreslår, at der afsættes en reserve på 1,3 milliarder kroner i 2023, der kan bruges på håndtering af eventuelle udfordringer, som er relateret til coronavirussen. I 2024 skal der afsættes 1,5 milliarder kroner.

Nye initiativer for udsatte

  • Regeringen vil styrke en række af de store velfærdsområder med 900 millioner kroner i perioden 2023-2026. Det skal ske i forbindelse med udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet  (SSA-reserven).
  • Regeringen ønsker særligt at prioritere midler til initiativer for de mest udsatte grupper i samfundet, herunder psykisk sårbare og mennesker med handicap.

Uddannelse og arbejdsmarked

1,3 milliarder til ny arbejdsmiljøaftale

  • Den eksisterende aftale om arbejdsmiljøindsatsen udløber med udgangen af 2022. Regeringen foreslår derfor at bruge 1,3 milliarder kroner på en ny arbejdsmiljøaftale. 
  • Den nye aftale skal blandt andet sætte hårdt ind over for arbejdslivskriminalitet, social dumping og brug af illegal arbejdskraft.

760 millioner kroner til FGU og VEU

  • Regeringen vil afsætte en reserve til de forberedende grunduddannelser (FGU) og voksen- og videreuddannelse (VEU). De 760 millioner skal bruges i perioden 2023-2026. Regeringen foreslår, at penge fordeles således:
    • 170 millioner kroner årligt til FGU i 2023-2024
    • 30 millioner kroner årligt til VEU i 2023-2024
    • 180 millioner kroner årligt i 2025-2026 til FGU og VEU-sektoren samlet
    • 30 millioner kroner i 2023 og 15 millioner kroner årligt i 2024-2025 til 'støtte til uddannelser med faldende elevtal' i begge sektorer.
  • Pengene skal blandt andet findes ved en besparelse på 0,8 procent på det såkaldte undervisningstilskud på alle gymnasiale fultidsuddannelser (STX, HF, HHX, HTX og EUX).

Miljø, klima og landbrug

230 millioner kroner til nye miljøinitiativer

  • Pengene skal bruges i perioden 2023-2026 og blandt andet gå til overvågningen af den danske naturs tilstand og at styrke den grønne myndighedsbetjening.

381 millioner kroner til fødevare- og landbrugsområdet

  • Regeringen ønsker at bruge 381 millioner kroner i perioden 2023-2026 på indsatser på fødevare- og landbrugsområdet. Pengene skal blandt andet bruges på at styrke arbejdet for at fremme dyrevelfærd og et bæredygtigt fiskeri i Danmark.

Nyt nationalt varslingssystem for oversvømmelser

  • Regeringen foreslår at bruge cirka 190 millioner kroner i fra 2023 til 2026 på et nyt nationalt varslingssystem for oversvømmelser.
  • Varslingssystemet skal gøre DMI i stand til at varsle hvor, hvornår og i hvilket omfang, der vil opstå oversvømmelser.

Statens biler skal være grønne

  • Med sit finanslovsforslag vil regeringen bruge 80 millioner kroner i perioden 2023-2026 på at omstille statens personbiler til emissionsfri, grønne biler.

Forskning

2,6 milliarder til forskning

  • Regeringen foreslår, at der bruges 2,6 milliarder kroner på forskningsreserven i 2023.

Retspolitik

Sikring af domstolenes økonomi

  • Aftalen for domstolenes økonomi udløber med udgangen af 2022. Regeringen vil derfor prioritere cirka 151 millioner kroner til en videreførelse af domstolenes økonomi i 2023, herunder bunkebekæmpelse.

Nye logningsregler

  • Regeringen foreslår at bruge 150 millioner kroner på, at politiet, inden for rammerne af EU-retten, kan anvende loggede teleoplysninger til kriminalitetsbekæmpelse.

Kultur og digital

TV 2 skal betale skat af deres overskud

  • Med finanslovforslaget vil regeringen indføre en ny udbyttepolitik for TV 2. Det indebærer, at TV 2 fra 2024 og frem skal betale et årligt udbytte til staten. Det skal være med til finansiere de øvrige tiltag i finanslovsudspillet.

33,7 millioner til Rigsarkivet

  • Regeringen foreslår at afsætte i 33,7 millioner kroner over fire år til Rigsarkivets arbejde.

Nye midler til digitaliseringsområdet

  • Regeringen vil bruge 260 millioner kroner fra 2023 til 2026 på indsatser, der sikrer en stabil overgang til fremtidens offentlige digitale infrastruktur.

Bredbåndspulje overlever

  • Flere år i træk har regeringens støttepartier måttet kæmpe for at få videreført bredbåndspuljen, der skal sikre hurtigere internet i områder med dårlig dækning, når der skulle forhandles finanslov. Men denne gang har regeringen selv valgt at afsætte 100 millioner kroner i sit finanslovsforslag for 2023 til at sikre, at også borgere i tyndt befolkede områder kan få hurtigt bredbånd.

Lille forhandlingsreserve

550 millioner kroner i forhandlingsreserven

  • Regeringen foreslår, at der afsættes en forhandlingsreserve på 550 millioner kroner i 2023. Det er den mindste forhandlingsreserve i mange år.
  • Regeringen vil bruge forhandlingsreserven på at styrke sundhedsområdet, herunder psykiatrien og ældresektoren.

 

Finansiering

  • Regeringen vil finde cirka fire milliarder kroner i 2023 ved at omprioritere midler fra rammen for offentlige investeringer. De skal være med til at finansiere de nye tiltag i finanslovforslaget.

Læs hele regeringens finanslovsudspil her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00